tilbage

Land Rover Forum  

Index
150601: Klassikertræf, sidste udkald!! (21-08-2015 07:00:54)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 82.143.245.133)
Bestilling til pattegris afgår idag, så nu er det ud af busken :-)
Find tilmeldings oplysninger i den forrige tråd eller skriv til: veteran@dlrk.dk
Index
150602: sv: Klassikertræf, sidste udkald!! (21-08-2015 07:03:40) (svar på 150601)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 82.143.245.133)
Arrgh, den skulle IKKE have været orange..
Kan du hjælpe Andreas?
Index
150603: sv: sv: Klassikertræf, sidste udkald!! (21-08-2015 08:18:41) (svar på 150602)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Ellers post den igen. :)

Og mht grisen, bestil nu endeligt rigeligt. De sidste par år har 100 mand spist for 110-120. :)

Mvh Niels
Index
150631: sv: Klassikertræf, sidste udkald!! (25-08-2015 22:18:46) (svar på 150601)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.224.210.10)
Kære alle.
Om et par dage går det løs. Vi bliver igen i år lige over 100 personer og ikke mindst omkring 50 klassiske Land-Rovere.
Anders Lyngbak Nymand og fru Lucca, som bor lige skråt overfor skolen, har lavet et kæmpe stykke arbejde med alle de indledende øvelser og det ser ud til at alt falder i hak! Godt gået Anders og Lucca!
Sommeren ser desværre ud til at have forladt os men hvis vi bare får en lille smule mindre regn end sidste år, så går det jo nok! Maden er i hvert fald bestilt og skulle det øsregne, så tager vi skolens gymnastiksal i brug. Toiletterne er i år med træk og slip, så forhåbentlig ingen stoppede skurvogne i år. 
Der vil igen være strøm til rådighed. Muligvis ikke til alle, men så må i dele.
Forholdene på området gør at vi camperer på forskellige områder alt efter om det er vådt eller tørt.
I bedes alle henvende jer i ”Tjek ind” når i ankommer. Den finder i midt på gårdspladsen.
Her vil i blive anvist området for parkering og campering.
Om muligt vil vi gerne have alle tilmeldte klassiske Land-Rovere parkeret på ”Show Ground”.
Gerne i grupper, feks militærkøretøjer, brandbiler, CF vogne osv. I må også gerne parkere tæt så bilerne gør sig bedre på billederne. Alle IKKE klassiske køretøjer skal ikke køre på ”Show Ground”
Mange kommer allerede om fredagen og det er bare extra hyggeligt. Vi er der fra over middag, så bare kom!
Program lørdag:
Kl 12:00 byder formanden velkommen.
Kl 13:30 Er der afgang imod en spændende Greenlane. Kun for Klassiske Land-Rovere.
Kl 18:00 Er der festmiddag i det fri eller i gymnastiksalen, alt efter vejret.
Hele dagen vil der være forskellige sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Program søndag:
Kl 08:00-10:00 Morgenmad i det fri eller i gymnastiksalen.
Kl 10:00-14:00 Udstilling af alle bilerne ”Concours de Charme”. Igen kun for Klassikere/Veteraner.
Kl 14:00 Præmieoverrækkelser.
Kl 15:00 Tak for i år og på gensyn.

Undervejs får vi brug for nogle venlige hjælpende hænder. Der skal bla. laves tilbehør til pattegrisen, dækkes bord og ryddes op efterfølgende. Der skal bruges hjælp til morgenbordet om søndagen og efterfølgende oprydning. Dertil skal vi også bruge hjælp til rengøring at toiletter, hal osv inden vi forlader pladsen. Hold jer endelig ikke tilbage.. Hellere i melder jer selv til Ann ved ”Tjek ind” end jeg skal gå rundt og prikke  Ann vil helt sikkert også gerne afløses ved ”Tjek ind”.
Som altid har vi selv borde og stole med og vi rydder op efter os selv
Vi er på en efterskole og de unge er på efterskolen i weekenden. Skolen har en ryge og alkoholpolitik som i venligst bedes respektere. Der er udpeget et lille område til rygning, og alkohol, det er i gymnastiksalen.
Alternativt indenfor egen matrikel, dvs i jeres eget telt eller campingvogn
Husk det bedste humør, alle stumperne der skal skifte hænder, et åbent sind og lad os alle sammen få en fantastisk weekend sammen med gode gamle, og nye, venner samt vores elskede biler.
Med blink og vink
Ole Pars
Formand for Veteranafdelingen, Dansk Land-Rover Klub.