tilbage

Land Rover Forum  

Index
157644: Klassikertræf i ord og billeder. (21-08-2017 13:02:33)
Ole Pars (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 5.186.123.164)
Af hjertet tak for et fantastisk Klassikertræf på Egeskov Classic Days.
Tak fordi i tog så godt imod ideen og gav en fantastisk stemning. Vi havde aldrig turde håbe på at blive taget så godt imod på Egeskov og på at så mange af jer ville deltage. Udover at vi voksne har haft et godt træf, så har alle vores unger haft et helt fantastisk træf.
Vores del af showet lignede egentlig sig selv. En lang og flot række af skønne klassiske Land Rovere som kullisse for gamle og nye venskaber. At vi så i år oven i købet var en forholdsvis stor del af et flot og internationalt Veteranbil show, det var bare fedt.
Her var der alt fra uvurderlige klenodier til gårsdagens dagligdags biler. Et skønt og hyggeligt "Nostalgi Camping" område med fantastiske gamle campingvogne og telte.
Egeskov havde arrangeret 2 forskellige køreture og vi havde vores egen greenlane, igennem skovene omkring Egeskov. Det var en lille, men fin tur som bla gik over "Classic Days" højen på festivalpladsen. Der blev kikket ned fra udstillingsområdet, da 30 Land-Rovere kom ud af skoven og kørte over bakken. Nogle skulle lige finde den røde gearstang :lol:
Langt de fleste Land-Rovere ankom allerede fredag eftermiddag og aften. Det tog ikke længe før den gode gamle velkendte lyd af ”kammeratligt samvær” fyldte hele området.

Lørdag formiddag kørte vi alle sammen i fælles kortege ind igennem Slotsalleen ind til Egeskov og til festpladsen. Kære venner, hver 6. køretøj, eller ca 16%, på Classic Days var en Land-Rover. Sejt. Herefter gik dagen med de arrangerede køreture, events på festpladsen og ikke mindst med at nyde alle de andre flotte køretøjer og Slottets øvrige attraktioner. Der var forskelligt af underholdning på scenen, ikke mindst et klassisk modeshow. Jacob Lund og undertegnede fik den store ære at afbryde modeshowets start, med larm, bål og brand. Vi havde nemlig fået selskab af nogle meget smukke damer, som skulle eskorteres standsmæssigt til cat-walken og det foregik naturligvis med lygter og horn, i Jacobs 88” ex. Mili og min 101” Ambulance.
Om eftermiddagen blev der afholdt ”Concours dÉlegance” på festpladsen. Her var der præmier og pokaler til nogle meget smukke og unikke køretøjer.
Til aften deltog de fleste i ”Drivers Dinner” i Classic Days´ festtelt. Maden var god og der var nok af den. Desværre blev hyggesnakken til sidst overdøvet af et band i baggrunden, så vi fortrak til egen camp for at sludre videre. Egeskov kunne for vores vedkomne sagtens have sparet udgiften til orkesteret.
Søndag havde nogenlunde samme program som lørdag, BORTSET fra at vi nu også skulle afholde vores egen ”Concours de Charme”, som VI kalder det. Formand Hartley havde udpeget en særdeles kyndig dommertrio, Hanne, Ann og Inga, som med stor ildhu fik fundet vindere i kategorierne og ikke mindst omfordelt alle de flotte præmier, som de gavmilde sponsorer havde sponsoreret.

Vinderne og kategorierne:
Ældste Køretøj: Troels Juels, Serie 1, 80” 1949.
Længste tur til træf: Thormod Haldorsen, Norge. Range Rover Classic Convertible. 1985.
Bedste Militærkøretøj: Erik Jørgensens 109” Serie 2a, 1969.
Bedste redningskøretøj: Ole Pars´101” Ambulance. 1977.
Best in Show: Niels Lysebjergs 88” Serie 2a. 1965.
Publikums favorit: David Thorborgs 88” Serie 3. 1975.
Workhorse Award: Inga Nielsens 88” Serie 2a 1965.
Bedste udstilling: Steffen Scheldes 109” Serie 2a. Station Waggon ex. Civilforsvar. 1965.
Team Spirit Award: Ole Pars
Sødeste pige og Sejeste dreng: Mie og Tom Højmark.
Bedste Brandbil kategorien udgik desværre igen i år pga manglende deltagelse.
Personligt vil jeg gerne sige mange tak for prisen for flotteste redningskøretøj og ikke mindst for prisen for ”Team Spirit Award”, som I alle sammen skulle vælge. Jeg er meget rørt og stolt. Tak.

Hermed at kæmpe tak til alle de gavmilde sponsorer:
4WDDanmark
Williams Reservedele
LRE Tirsbæk
Klubbutikken DLRK
Paddock Spares
Bearmach UK.
Mister Minit
Kim Bugge

Søndag eftermiddag blev jeg ringet op af Egeskov, som lige skulle høre om jeg stadig var på pladsen. Alle andre land-Rover var på greenlane. Her kunne jeg desværre ikke køre med, da mine biler var for høje til ruten. Så jo, jeg var stadig på pladsen. Det blev tid til søndagens præmieoverrækelser fra ”Classic Days” og sørme om ikke jeg vandt ”Bedste Classic Days Stil” prisen. Det var nok fordi at jeg havde medbragt alt mit militær gejl og begge mine ex militær Land-Rovere og fordi jeg sammen med Jacob Lund, ofte spankulerede rundt på festpladsen iført komplet M/58 kampuniform mm. Jeg er meget stolt af prisen som jeg også ser som et stort skulderklap til hele Land-Rover scenen i det hele taget og til ”Det Grønne Hjørne”.
Under træffet havde vi besøg fra Valdemar Slot, som meget gerne ville huse os til et træf. Vi må have gjort et større indtryk end vi egentlig havde tænkt os. Hartley havde desuden Carsten Haagensen fra Fjellebro Gods, med på én af greenlane turene. Carsten var også meget positiv for at ville huse os til et træf. Carsten Haagensen har selv 4 Land-Rovere. Desværre ingen veteraner (endnu). Så vi har altså med vores deltagelse i Egeskov Classic Days, fået markeret os på bedste positive vis. Det kan vi være meget stolte af alle sammen.

Til næste år tror jeg at vi igen skal prøve noget nyt. Vi skal nemlig til at sige velkommen til første årgang af Land-Rover 110”. 1983. Det bliver spændende.
Med disse ord vil jeg gerne sig, tak fordi at I greb ideen, tak fremmødet, tak for ånden, venskaberne og den helt fantastiske Klassikertræf stemning.

Pt, kun billeder på fjæsen:
https://www.facebook.com/media/set/?set=oa.859686974195679&type=3
Index
157646: sv: Klassikertræf i ord og billeder. (21-08-2017 19:25:24) (svar på 157644)
Jens Eggertsen #8005, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 77.241.136.47)
Hamrende godt beskrevet Ole, tak for at du har taget en tørn ( eller ti), min lightweight er ikke klar endnu, men det blir den.
Ja jeg var ikke med, men du har beskrevet det som at man var der.
Super godt gået til jer landrøvere derude.
Med stor rover hilsen Herfra Jens E.