Jeg har 200 motor i min 109" og på
www.serielandrover.dk er min og flere andre 200 motor projekter indgående beskrevet.
Det bliver ret omfattende at skulle beskrive det hele her.
Men kort, brug trykfoden fra 200 motor og selve koblingspladen og udrykkerleje fra serie diesel.
Motor og gearkasse umiddelbart lige på hinanden.
Så nej, du skal ikke flytte svinghjulshuset fra din egen motor, men der skal bores nogle huller og skæres noget nyt gevind i 200 motorens svinghjulshus, så der kan komme nogle specielle unbrakobolte i, til samlingen af 200 motorens svinghjulshus og 200 motorblokken.
Og så skal du være klar over, at efter 01 2017 er der kommet nye og meget skrappere regler for at skifte til en anden motor, det kræver nu dokumentation for antallet af heste og det er noget kompliceret når man afmonterer turboen på 200 motor.
En mulighed er at få rullefeltstestet bilen hos en af Færdselsstyrelsen godkendt prøvningsinstans.
Men de uofficielle rullefeltstest der er foretaget, viser 78-80 heste, så selve øvelsen kan sagtens lade sig gøre, det skal blot dokumenteres.
Mvh
Kenneth Poulsen