tilbage

Land Rover Forum  

Index
158493: Med Landrover til Sydamerika (30-12-2017 11:23:35)
Jan Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 85.191.189.218)
PÅ EGEN HÅND I SYDAMERIKA
Laila og jeg er i færd med at planlægge en rejse til Sydamerika på 3-4 måneder. Vi vil køre i vor egen Landrover og i den forbindelse vil vi gerne i kontakt med nogen som har erfaring med transport af en bil i en 20 fods container fra Danmark til Sydamerika. Vi vil udover Landroveren fylde diverse udstyr i Containeren bl.a. Tagtelt som på grund af total højde ikke kan være påmonteret bilen, men skal være ved siden af i Containeren surret fast.
Vi har nogle foreløbige spørgsmål:
• Transport Selskab hvem kan gøre dette ?
• Pris hvad koster det ?
• Hvor skal transport foregå fra i Danmark/Europa og til Sydamerika ?
• Hvor skal transport foregå fra Sydamerika og til Danmark/Europa ?
• Hvilke krav stiller transportfirma til forberedelse af bilen til transport f.eks. tømning af væsker. Andre krav fra transport firma vedr. klargøring af bilen ?
• Hvilke krav stiller myndighederne i de 12 forskellige stater til udenlandske køretøjer, når man vil besøge deres land ?
Skal man have specielle tilladelser ?
• Andre krav som ikke lige er nævnt ?
Som nævnt vil vi gerne i kontakt med nogen fra ind eller udland som har prøvet at rejse i Sydamerika på egen hånd i bil og gerne i en 4WD rejsebil.
På forhånd tak og lige her den 2. sidste dag i år 2017
????????????vil vi gerne ønske jer alle et godt nytår.
Med venlig hilsen fra Laila og Jan Jensen
Index
158494: sv: Med Landrover til Sydamerika (30-12-2017 12:01:33) (svar på 158493)
Paul Sehstedt #27, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 92.241.200.216)
I kan evt. finde infos på Greenlane- og Rejseforum ved at indtaste 'Sydamerika' i søgefeltet. Peter Bull har været afsted dernede og skrevet om turen i Oasen.
Index
158498: sv: Med Landrover til Sydamerika (31-12-2017 12:41:53) (svar på 158493)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.187.18)
Hvis du vil være helt sikker bliver du nok nødt til at kontakte en speditør. DSV f.eks. Bluewater måske. Og det er jo ikke bare container-firmaet der stiller krav. De respektive lande har sikkert også nogen krav. Læste om et engelsk ægtepar der var på vej jorden rundt i en 110'er i Land Rover Monthly. De var nær aldrig kommet ind i USA med deres vogn som blev flyttet i container fra Rusland. Men USA er selvfølgelig heller ikke Sydamerika.

Go tur.

Mvh Niels
Index
158499: sv: Med Landrover til Sydamerika (31-12-2017 13:14:32) (svar på 158493)
Michael Bøjstrup #6653, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 62.44.134.227)
Ring til Karina Lauridsen fra Fairplay Shipping, hun kan helt sikkert hjælpe dig - tlf 3688 2001
Index
158500: sv: sv: Med Landrover til Sydamerika (31-12-2017 13:43:54) (svar på 158499)
Kenneth Poulsen #435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.179.133.138)
Peter Boas har kørt turen og hvis han er hjemme (de er hårdt ramt af rejsevirus ;-) ) så vil han sikkert gerne dele erfaringer:
Her er deres turberetning:
http://www.nordic-overland.dk/2010/05/07/patagonia-1
De næste sider er helt nede i bunden af siden.

Du kan fange ham her: mailto:info@nordic-overland.dk

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
158551: sv: sv: sv: Med Landrover til Sydamerika (09-01-2018 17:11:08) (svar på 158500)
Peter Boas (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.10.213.146)
...og så bedst som jeg var ved at oversætte artiklen til engelsk - beklager hvis den så lidt rodet ud :-)
I mellemtiden er den 1. del både oversat og tilsat lidt flere billeder. Del 2, 3 og 4 følger.

Jeg håber det giver både Jan og Laila og andre blod på tanden. Jeg er i hvert fald klar til den næste sydamerikanske etape.

/Peter
Index
158502: sv: Med Landrover til Sydamerika (31-12-2017 23:49:13) (svar på 158493)
Bo Degn #9187, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.88.206.78)
Hej Jan

Hvis du vil sende den med en RO/RO i stedet for container så er her link til et tysk firma som sejler biler til alle kontinenter til kørselv-ferie...

www.seabridge-tours.de


Mh Bo
Index
158514: sv: Med Landrover til Sydamerika (02-01-2018 17:22:21) (svar på 158493)
Mads Jónsson #8925, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 5.186.126.60)
Hej
Prøv evt. at kontakte familien Bager, der har rejst jorden rundt incl. Sydamerika, se evt. www.dennisbager.dk
Hilsen Mads
Index
159162: sv: sv: Med Landrover til Sydamerika (21-04-2018 15:05:30) (svar på 158514)
Dennis Bager (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.58.97.233)
I ringer bare, 50165025
Sydamerika er et fedt rejseområde (ligesom mange andre). 3-4 måneder der er "ret kort" tid. Hvis i ikke har mere tid til rådighed så sørg for at få shippet bilen afsted i god tid forinden. 20" container er at foretrække da det hele herved er plomberet indtil i er med ved åbningen derovre. Og der er mange røvere og banditter derovre, som gerne lige vil hapse lidt hist og pist, derfor er det godt selv at være med ligefra første åbning. Men de er sjældent farligere end det kan håndteres. Beregn 2 uger fra containerens ankomst til i har bilen på gaden. Det tager bare tid og der er mange som gerne vil have lidt bestikkelse.
Der er også en helt anden mulighed, der er mange andre rejsende derovre, som gerne vil sælge deres bil derovre i stedet for at tage den med hjem. Det er selvfølgelig med risiko for at købe katten i sækken. Vi mødte flere derovre som havde gjort dette, med mere eller mindre held.
Nå men når alt dette er sagt, så glæd jer, for der venter mange store oplevelser.
Kan i tale spansk? Det er alfa og omega derovre. Vi tog 3 uger på intensiv spanskskole og kunne herved klare os.