tilbage

Land Rover Forum  

Index
160294: Pladearbejde vs ny chassis (07-12-2018 11:11:30)
Camilla hess (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 5.186.125.28)
Min elskede defender har rust og en del ifølge synsmanden!

Inden min mand ser sit snit til vi skal af med MIN bil(!) og jeg skal over og kører i en “alm konebil” eftersøges erfaringer for reparation/pladearbejde for hele chassiset inkl vanger. Eller om det er bedre at skiftet det hele ud med nye dele?

Forslag modtages
Index
160295: sv: Pladearbejde vs ny chassis (07-12-2018 11:50:51) (svar på 160294)
Kenneth Poulsen #435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.179.133.138)
Det mest optimale er at skifte hele chassiset til et nyt galvaniseret, det er seriøs levetidsforlængelse, men der kommer altid lige en masse andet på, f.eks. torpedoen som formentlig også er lidt muggen i hjørnerne, og inden I har set jer om så er der brugt 70-100.000,- kr på bilen.
Hvis man skifter hele chassiset, så mister bilen sin indentitet og så skal man betale noget afgift til skat, det er fuldstændigt umuligt at berette hvor meget det er, da ingen i Skat har styr på det, så det kan 20.000,- kr eller 70.000,- kr - selvfølgelig også afhængig af hvor gammel bilen er.

Hvis det skal svejses op, så skal bilen stort set også skilles ad og der en enormt masse timer med bare det.

Begge øvelser kan bedst kan betale sig hvis man kan gøre det selv, men det tager nogle måneder, hvis man også skal passe alt det man nu passer i dagligdagen.
Skal I have udført det på værksted, så er der gode muligheder i Britannien eller i Polen.

I hvilket område bor du, så vi kan sende dig hen til en der har kendskab til øvelsen, for at vurdere hvor slemt det egentlig er, bilen må jo trods alt være synet for 2 år siden og hvis du ikke kører i Vesterhavet dagligt, så må der være noget tilbage af rammen.
Mvh
Kenneth Poulsen
Index
160296: sv: Pladearbejde vs ny chassis (07-12-2018 12:48:54) (svar på 160294)
Paul Sehstedt #27, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 92.241.198.216)
Din mand skal ikke bestemme over din bil... Som KP skriver, er en tur til UK en mulighed, fordi der findes mange respektable værksteder med speciale i genopbygning/rustarbejde i Land Rovers. Da min OneTen skulle synes incl. ny torpedo indhentede jeg tilbud fra UK og i DK. Prisen var stort set det samme, men slutregningen var skræmmende: det danske værksted forlangte over 25.000 DKK mere end det havde givet tilbud på.
Index
160301: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (07-12-2018 20:29:49) (svar på 160296)
Camilla Hess (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 5.186.125.28)
kære begge
Tak for input - ikke mindst fordi jeg ikke anede jeg ville ende med skat hvis det ender med chassiset bliver skiftet og ikke mindst tak opbakningen. UK er bestemt en mulighed at kører til bor på Fyn og opvokset med at pendle til alt i det meste af land og Europa.
Kh
Index
160302: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (07-12-2018 22:38:19) (svar på 160301)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 87.49.44.217)
Uanset hvad og hvordan, skiftes rammen gør du klogt i at anskaffe en genihugningsattest, med stelnr. udstedes af synsstedet, snak med synsmanden om det. Torpedoen er den pladedel der adskiller motorrum og førerkabine.
Index
160304: sv: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (08-12-2018 13:42:24) (svar på 160302)
Bent Feddersen #701, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 62.44.134.59)
Skal igennem samme øvelse med en one-tonner. Og her søgte jeg Bilsyn Langeland, og blev oplyst om at fremgangs måden med genindhugningstilladelse var følgende. Til syn med bilen (evt. på trailer), og bilen synes ikke trafiksikker/kasseret, og for at få genindhugsningstilladelsen, skal rammendelen med stelnr. kræve udskiftning, herefter 33 dage til at stille til omsyn. Så sliber man for måske for ny registeringsafgift
Index
160305: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (08-12-2018 14:13:45) (svar på 160301)
Paul Sehstedt #27, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 92.241.198.216)
Hvis du vil have en rigtig god julegave, så meld dig ind i klubben. Det koster kun 700 DKK for et helt år og du får adgang til en række medlemsfordele som f.eks. Forsikringsordningen, hvor du kan tegne en police, der er skræddersyet efter klubbens behov.
Index
160318: sv: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (11-12-2018 08:12:49) (svar på 160305)
Ole (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 91.224.210.11)
Paul: Forsikring skræddersyet efter klubbens behov??
Camilla: Med mindre du har røven fuld af penge og/eller et meget stort mekanikkerhjerte, så glem alt om rammeskifte eller gennemgribende rustarbejde. Har du ikke mønten og en ekstrem vilje, så bliver det der bliver skilt ad, næsten med garanti ikke samlet igen.
Folk der ikke har prøvet det før og ikke har en stædighed og vedholdenhed ud over det sædvanlige, går kolde i den slags restaureringer.
Så hellere sælge til een der kan gøre det, imens bilen dog trods alt har en vis værdi.
Du får ALDRIG pengene brugt på restaurering hjem igen, ved salg.
Har du skejser og kærlighed nok til bilen, så køb dig til et nyt chassis - all included..
Index
160319: sv: sv: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (11-12-2018 11:41:25) (svar på 160318)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 5.186.123.3)

Nu behøver det at være så uoverkommeligt at få skiftet ramme. Man har da hørt om folk der har fået det gjort. Også på værksted.

Og så er penge jo noget underligt noget. For nogen er 50.000,- en livsopsparing, for andre, ikke engang en månedsløn. Så hvad er dyrt? Det er svært at sige. Uanset så koster det at køre Land Rover. Og i betragtning af hvad Defendere efterhånden står til, så vil jeg mene at der er plads til at bruge rigtig mange penge på den man har. Men det er jo altid et dillema. Hvornår kan det svare sig at udskifte vognen frem for at reparere. På alm afbetalings-borgergryder der er det måske nemmere, men taler vi om ens glæde og stolthed så er det straks sværere.

Mvh Niels
Index
160321: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (12-12-2018 14:39:07) (svar på 160301)
Kaj Juel Hansen #1942, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.62.116.41)
Hej Camilla
Du skriver at du bor på Fyn, du er velkommen til at kigge forbi med din Land Rover, så skal jeg hjælpe
dig med at gennem gå den og så ser vi hvad der skal til og hvor økonomien lander for at køre igen.
Jeg bor i Langeskov, du kan skrive på mig mail. pilelunden47@gmail.com
Hilsen Kaj Juel
Index
160308: sv: Pladearbejde vs ny chassis (09-12-2018 07:26:57) (svar på 160294)
Klaus (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.239.172.79)
Jeg ville finde en troværdig mekaniker og få et bud på at lave rustarbejde .

3mm plade til chassisramme koster nærmest gratis .
Pladedele til udskifning på torpedo fodbrønde og hvor der ellers typisk er brug for pladedele koster ligeledes latterligt lidt .

Jeg har en kammerat der har været samme tur igennem .

Han fik også bud på montage af ny ramme , til et beløb i 100.000kr klassen.

Kørte til den lokale mekker der lavede rust og synede den omtalte defender for under 8.000kr .....

Få et bud fra En dygtigt pladesmed, mekaniker inden drastiske skridt som en afgiftspligtig udskiftning af en chassisramme rent fantisk er ....og måske ganske unødvendig
Index
160320: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (12-12-2018 13:58:08) (svar på 160308)
Jacob Rosby Løwenstein #8777, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 131.164.217.246)
Hvis man vil snydes, så bliver man det også. 100.000,- for rammeskift, så er det da også betalt. Samtidig så er man tilsyneladende i gang med at skræmme en Land Rover ejer fra vid sans, så det formentlig ender med at bilen bliver solgt. Hvor er klubånden i det ? En ramme kan erhverves for 20-25.000,- en tager på en 110” ca. 25-30 timer at skifte for to mand. Jeg har en klubkammerat der lige har gjort det på færre timer på sin 110” så kommer der nogle små stumper oveni. Men der er stadig langt til 100.000,-
Få da en LR kyndig mand til at vurdere rammen. Kim Willadsen på Sjælland er et godt bud, i Jylland er Land Rover i Sjelle et bud. Meldgaard i Herning er også dygtige. Alternativ, kunne i selv gøre det med lidt hjælp, rammeskift er relativt simpelt skruearbejde.
Index
160322: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (12-12-2018 14:49:46) (svar på 160320)
Ole (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 91.224.210.10)
Selvfølgelig skal bilen gennemgåes grundigt før man vælger løsningen.
Det jeg påpeger er at HVIS MAN SELV vil gå igang - så kræver det entusiasme udover det bare at eje en LR. MANGE DIY projekter ender som en bunke løse dele.
Skal der skiftes ramme - og andre skal gøre det, så bliver det "dyrt". Skal vi forbi Melgaard eller andet mærkeværksted, så bliver det RIGTIG dyrt. Nu kender jeg ikke mærkeværkstedernes timepriser, men det kan man jo selv rode med. Dertil alle ekstra stumperne undervejs. Ny ramme + afgift af samme. Jo et rammeskift er "dyrt". Har man røven fuld af penge - så er det jo bare at sætte igang. Er man glad og optimistisk amatør, så smøg ærmerne op. er man fattig kirkerotte, sælg lortet omgående imens det er penge værd.
Kan det klares med nogle timer ved pladesmeden, så er det bare skide fedt :-) Kør over til Kaj, han ved noget om det...
Index
160324: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (12-12-2018 19:41:24) (svar på 160320)
Peter Jensen #9660, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 5.186.115.50)
Nu er der vist ikke meget klub ånd over ham Ole! Men han er en "meget klog mand" der altid ved bedre end andre.
Index
160325: sv: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (12-12-2018 20:16:52) (svar på 160324)
Morten Brendstrup (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.49.44.249)
Lige i denne tråd vil jeg nu give Ole Pars ret, man skal lige trænge sig om.
Index
160326: sv: sv: sv: sv: Pladearbejde vs ny chassis (12-12-2018 21:11:51) (svar på 160324)
Ole (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 5.186.124.109)
Hej Peter. Klubånd?? Hvad med kammeratskabs-ånd?? Jeg vil skide på om man er medlem af klubber eller ej, jeg deler gerne passion med alle.
Hvis nogle har brug for et godt råd, så får de det absolut bedste jeg har på lager. Det er på ingen måde det samme som at det er den eneste vej, eller det rigtige. Det har jeg heller aldrig påstået. Jeg byder med det jeg har. Det jeg deler ud af, det er mine erfaringer og oplevelser, igennem mit LR liv.
Men tak for din opbakning anyhows :-)