Hej LR og RR-folk!
Jeg har en RR fra 1976, 3,5 V8 med Zenithkarburatorer og (eftermonteret, såvidt jeg kan regne ud) Luminition tænding.
Den har kørt fint i et års tid, men på en længere tur gik køleren, damp ud over det hele, hele motorrummet var vådt, tændingen blev dårlig, og jeg mådte lide den skam at blive bugseret hjem på et fejeblad (hvor pinsomt!). Nå, i med ny (brugt) køler, vædske osv. Så kunne vi køre igen. Men siden udskiftningen har den ikke kørt rigtig godt. Jeg ved selvfølgelig godt, at det intet har med køleren at gøre, men måske snarere at der er kommet noget fugt ind på underlige steder. Den har været svær at starte, drukner let med chokeren, ta´r kun langsomt gassen, og sætter helt ud, hvis jeg træder speederen ned hurtigt. Desuden giver den nogle ordentlige "back-fire" brag i udstødningen, når man slipper gassen.
Nu har den stået stille et par uger, og da jeg ville starte den, nægtede den fuldstændig at starte. Batteriet er DETA, kun 1 år gammelt, og jeg havde min Volvo (reservebilen) på med tykke startkabler, så den burde ikke mangle strøm. Jeg skruede brændstofrøret af lige før karb. (efter filteret) og der pumper benzin ud, når tændingen er til. Ikke vildt tryk, men jævnt flydende. Jeg hev et tændrørskabel af, og prøvede med et extra tændrør, der kommer gnist. Efter nogle forsøg kommer der et par "tøf" fra 2-3 cylindre, men det dør ud igen.
Har i nogen forslag, hvor jeg skal starte???
Mange hilsener
Bo Helsted
medl. øsj. (glemt nr.)