54228:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: starter (18-11-2007 19:30:21) (svar på
54223)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 80.165.171.120)
Først og fremmest skal du have lokaliseret starteren.
Følg den tykke ledning fra starteren og opad.
Den ender med stor sandsynlighed i en lille cylinder med en diameter på 4-5 cm og 8-10 cm lang, hvor den tykke ledning fra starteren er skruet på i den ene side af endedækslet. På den anden side sidder en tilsvarende ledning skruet på. Det er ledningen fra batteriet og den er kraftigt strømførende og skal behandles med varsomhed.
Det du her har fundet er startrelæet.
Tag en gammel, udtjent lidt svær skruetrækker eller lignende metalgenstand.
Det følgende burde have været understreget og med fed skrift:
SÆT I FRIGEAR, TRÆK HÅNDBREMSEN OG TJEK AT VOGNEN ER I FRIGEAR OG KONTROLLER DET LIGE EN GANG TIL.
Næste step er livsfarligt, hvis ikke vognen er i frigear.
Kortslut de 2 svære ledninger på startrelæet med skruetrækkeren og se om ikke der sker ting. Hvis tændigen er slået til vil motoren med stor sandsynlighed forsøge at starte og køre herreløst, hvis ikke den står i frigear.
Lykkes dette eksperiment vil det være spild af Guds gode gaver at skifte startmotor. I stedet for skifter du relæet til vist nok 2-300 kr., med polerne pillet af akkuen! Husk hvad jeg skrev om den anden ledning på relæet!!!
Det vil så ikke være første gang i historien, at en startmotor har måttet lide den tort at blive kasseret og vraget uden grund.
Herefter har du oven i købet råd til en drue af ædel herkomst.
mvh
Knud