55256:
sv: Afmontering af tank - RangeRover P38 (06-12-2007 00:30:21) (svar på
55252)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 80.165.171.120)
Det kommer meget an på, hvor rustne bolte og skruer er. Om der er træktøj, krængnigsstabilisator og andet, der sidder i vejen og skal fjernes og hvor rustne disse effekter er.
Dernæst hvor mange ulyksaligheder, der åbenbarer sig i områderne over tanken.
Sørg for at have et rifholdigt udvalg af reserve skrue og møttrikker m.m.
Et rigtig godt råd er, at køre den gamle tank så tom som overhovedet muligt. Det er ikke morsomt at stå med 80 liter brændstof i små potter, pander, tandkrus og kattens drikkeskål! :-)
Jeg går i denne epistel ud fra, at proceduren er nogenlunde det samme, som for RRC og 110"
Den nye tank bør rustbeskyttes grundigt inden montagen. Jeg fik tanken og skjoldet metalliseret inden og efterfølgende malet med Hammerite et par gange, afsluttet med alm rustbeskyttelse. Så burde den kunne holde de næste 2-3 år og måske lidt mere
Pas på ikke at ødelægge tank-armarturet ved overflytning, og husk ny pakning til dette.
Med den nye tank klar kan du, hvis ellers du kan holde på et stykke værktøj skifte på 2-5 timer afhængig af drilleriernes omfang, + hvad du vil have ordnet i regionerne over tanken, nu den er ude og man kan komme til.
Hav opmærksomheden henledt på tværvangen bag ved tanken. Rens grundigt her og sovs den gundigt ind i tynd rustbeskyttelsesolie. Det vil nok volde dig lidt sorg, at studere dette område.
Du skal nok forberde dig på at bukke bæreskjoldet en hel del mere, ellers bliver du vanvittig! :-)
Alt i alt vil det nok være fornuftig at afsætte en hel lørdag eller søndag, men så springe turen i kirken over, for at have ordentlig tid til de nævnte opgaver oven over tanken.
Jeg går da for resten ud fra, at du straks kasserer den rustne tank og undlader ørkesløse lapninger af denne. Elendigt lapperi, kan hurtigt komme til at koste mere end en ny.
mvh
Knud