71144:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: Syn af 2" hævesæt på 90" defender (24-10-2008 22:37:30) (svar på
71142)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 87.60.153.252)
Det var dog imponerende, som diskussioner af denne art aldrig synes at tage ende....
Lige som Ib undrer jeg mig da også såre over, hvorfor det forholder sig sådan, at når nogen skriver om et problem som i dette tilfælde, hvor en given konstruktion ikke har kunnet godkendes til syn, så kommer der på et øjeblik ikke mindre end 4-5 gode forslag om blot at prøve igen et andet sted, incl. referencer til, at man da selv har formået at snyde sig igennem med tilsvarende udstyr.
Kan en given konstruktion ikke godkendes - hvad jeg i dette tilfælde lægger til grund uden at vide nærmere om det - ændrer dette forhold sig jo ikke ved, at man har formået at køre til syn med en bil, og få (snyde) den igennem, uden at synsmanden har opdaget noget.
- og når Ib så tillader sig at gøre opmærksom på denne væsentlige "detalje", incl. henvisning til den sikkerhedsrisiko, der evt. kan følge af en ikke godkendt konstruktion, så er det lige så sikkert som amen i kirken, at der straks skal komme et modangreb (eller som herunder i en udtrykt undren). Og af den sædvanlige slags: "Hvis udstyret ikke er i orden, hvorfor kan det så købes hos jeres forhandlere?". At Ib til svar på lignende nærmest utallige gange har forsøgt at beskrive, hvordan grænserne mellem producents, Land Rover Danmarks og forhandlernes ansvar ligger, og at andre debattører også har henvist til, hvordan der tydeligt er blevet ansvarsfraskrevet i.f.m. salg af diverse ikke godkendt ekstraudstyr fra forhandlernes side (f.eks. i en nylig tråd om midtersæder); det synes ganske enkelt helt at prelle af.
Imponerende Ib, at du både personligt og på vegne af LRD orker at blive ved med at forsvare - og at du gang på gang formår at gøre det i så god en tone, som du gør.
Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
6+20=9