84887:
sv: Oztent telt eller hvo ! (27-07-2009 00:37:42) (svar på
84857)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 80.62.197.160)
Dav Kim
Har et komplet OZ-tent, der blev brugt af en familie på fem personer, tre voksne og to halvstore børn på en tur til Nordkapp.
Konklusion efter turen var, at teltet havde indfriet alle forventninger.
Så vidt jeg husker blev teltet slået op og nedtaget mellem 15 og 20 gange på den tur, og det skulle gå tjept nogle steder for at komme i ly for fjendtligt sindede indfødte (Læs: myg og knots).
Hverken basisteltet, som rejses hurtigere end jeg kan citere første vers af nationalsangen, sidestykker, solsejl eller amerikanske lukninger har budt på vanskeligheder.
Teltet har efterfølgende været anvendt i to sommerperioder uden kvaler, når bortses fra en støttestang, der bøjede sig for et stormvejr, og som blev erstattet med en ny.
Den gamle stang fik jeg i øvrigt repareret forleden, så den nu ligger som reserve, blot en smule kortere end oprindeligt.
Et meget robust, praktisk og effektivt modul-telt, som jeg kun har haft gode erfaringer med. Man kan måske diskutere prisen, men jeg ser den i forhold til teltets kvalitet og brugsværdi og i forhold til prisniveauet for andre og mindre robuste telte i samme størrelse.
Med vink og landyt-dyt
Morten