tilbage

Land Rover Forum  

Index
96594: tør jeg blive Land-Rover ejer? (10-04-2010 23:15:15)
Jacob Kornum (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.60.9.172)
Hej Roverere.
Jeg er blevet forelsket i Land-Rover men ved ikke om jeg tør.
Hvis jeg havde interessen kunne jeg nok lære at skrue, men jeg har for mange andre gode interesser (heriblandt en håndfuld unger) og for lidt tid.
Jeg har tidligere ejet en amerikaner-bil (Dodge fra '74) som jeg nød i fulde drag men fortrød hver gang jeg havde problemer med den og blev taget i rø... af diverse kvaksalver-mekaniker.
Det jeg er interreseret i at vide er om det er helt hjernedødt at købe en LR fra midt '90'erne, i fornuftig stand, uden selv at kunne skrue på den - og have den som familiebil og lægge sin lid til mekanikere uden at den bliver min ruin??

tak // Jacob
Index
96595: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (10-04-2010 23:56:59) (svar på 96594)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.54.209.135)
LAD VÆRE !

Du er på forhånd skeptisk og det duer altså bare ikke i forbindelse med Land-Rover. Der skal optimismen frem og viljen, at kunne skrue lidt selv.
Er din økonomi i orden til at betale værkstedsregninger, så kan du overlade skruearbejdet til en mekanikker.

En bil fra midt 90erne er ikke særlig kompliceret: det er mekanik lige ud ad landevejen.

Men tag een med, som kender noget til LR!

Skal du bruge LR som familiebil, skal du have en personbil, der koster ca. 12.000 DKK årligt i vægtafgift, eller en bus, som koster ca. 2.100 DKK i vægtafgift. Forudsættter, du har kørekort til bus.

Hvis jeg ikke var bidt af en gal Land Rover for 37 år siden, ville jeg aldrig købe sådan een ! De er alle stærk vanedannende.




Index
96597: sv: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (11-04-2010 00:22:09) (svar på 96595)
Jacob Kornum (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.60.9.172)
Tak for dit hudlødt ærlige indlæg - desværre bedrager det kun mere til min lyst og optimisme er det jeg har mest af!

Lige nu kan jeg slet ikke komme på et alternativ jeg kan forlige mig med uden at det føles fimset og meningsløst.

Det er primært 'busser' jeg har i kiggerten selvom jeg ikke har kortet endnu, men det er en formsag som firmaet betaler.

Det ville være fint nok for mig hvis den stod på værksted 2 gange om året og den samlede regning ikke overskred ca. 10.000,-

Vil det være realistisk i fh. t. at jeg ca. kører 12.000 km/år - mest af alt korte ture og 5-6 ture til sommerhuset på Møn (fra Kbh.) ?
Skal man påregne løbende småreperationer hele tiden eller er de relativt pålidelige når man ellers sørger for at tage de større årlige værkstedsture?
... og er der fornuftige værksteder man kan regne med?

Mvh. Jacob


Index
96676: sv: sv: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (12-04-2010 22:35:41) (svar på 96597)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 188.178.9.40)
Jamen, så hop ud i det.

Her på sitet vil du kunne få en del gode råd og klubfællesskabet er faktisk ret højt.

Jeg har aldrig fortrudt sygdommen....
Index
96596: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (11-04-2010 00:04:18) (svar på 96594)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 94.191.225.207)
Det at eje, bruge og leve med en Land Rover af ældre herkomst, kan fint sammenlignes med dit eksempel med din Dodge.
Hvis du stædigt insisterer på ikke at ville yde en egen indsats med noget som helst, ja så skal du nok først indgå en hellig alliace med en Land Rover mekker.
Omvendt er en Land Rover ikke specielt dyr at reparere på i sammenligning med, hvad det koster med almidelige borgergryder.
Kender en som var vældig uheldig med sin manuelle gearkasse på en tilsvarende model som du formentlig spekulerer på. Den havde kun kørt omkring 600.000 km da den opgav ånden og det løb op i noget omkring 12-14.000 kr. uden at han selv gad løfte en finger. Til en Suzuki Wagon R (rædselsfuld gryde!) har jeg set, at det samme projekt kan løbe op i kr. 26.000.
Til gengæld er der måske oftere lidt udfordringer, glæder, eller opgaver, som man ser på det, end der vil være med en ny Ådi/Tamyota/Skodda til 6-800.000 kr.

mvh
Knud, med bl.a. 1981 LR bus, 1986 RRC og 1967 Mustang 289
Index
96598: sv: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (11-04-2010 00:33:00) (svar på 96596)
Jacob Kornum (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.60.9.172)
også tak til Knud for dit indlæg!

Det jeg har sporet mig ind på i fh. t. mine behov er er noget lignende en Defender 110 STW. 300TDI evt. 1996 - og dem jeg kigger på har ikke gået mere end 250.000 km.

Se i øvrigt mit forrige indlæg.

Jeg har endnu ikke fundet præcis den jeg søger. Min umiddelbare margin er ca. kr. 100.000,- så hvis i kender til noget som passer ind er jeg meget interreseret i at høre mere.

Tak / JAcob
Index
96601: sv: sv: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (11-04-2010 02:00:01) (svar på 96598)
Jesper Ellegaard #4686, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.239.117.22)
Hej Jacob

Jeg har selv en Defender 110 fra 1996 med 300TDI (varevogn) og det er den dejlig vogn.
Den kører stort set uden problemer. Jeg er selv "gør det selv"-typen uden ret meget tid, hvilket betyder, at mange ting får lov til at vokse sig store, før der bliver gjort noget ved dem. Så jeg har oplevet en 2-3 "større" problemer igennem de 11 år (og 200.000km) jeg har haft bilen.
De ville alle have været undgået, hvis jeg havde haft bilen jævnligt serviceret.
Her i familien er 110'eren fra 1996 den "nye" bil. Vi har også "den helt gamle" 109'er fra 1962 (en måske projektbil), "den gamle" - en 88" fra 1980, en rimelig ny 90" fra 1986 (projektbil) og som sagt så 110'eren omtalt som den "nye".
Vi bruger væsentligt færre penge på 110'eren om året (incl. de store ting) end min svigerfar bruger på sin 8-9 år gamle Renault Megane - excl. arbejdsløn.

Prøv det dog. Drømme er til for at gå i opfyldelse.
Det vil blive en oplevelse - god eller dårlig. Men helt sikkert en oplevelse.

Hilsner
Jesper
Index
96602: sv: sv: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (11-04-2010 08:35:24) (svar på 96598)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Hej Jakob

Tillad mig at blande mig lidt og komme med en generel betratning. Du kigger på en bil der er 15 år gammel eller mere og som har gået omkring 250.000,- km, ikke sandt? Her bør man måske komme i hu at en Land Rover trods alt stadig er en slags bil. og når biler bliver 15-16 år gamle og har kørt et par hundrede tusinde kilometer så er de ikke længere nye. Reperationer vil opstå. Og hvis du kører den ind på et værksted med en timepris på små 400,-kr eller mere, så løber værkstedsregningen hurtigt op. Selvfølgelig kan du være heldig at finde et velholdt eksemplar, men som det er med alle gamle biler, du riscikerer hurtigt at stå med en meget stor regning. Hvis du virkelig vil eje en Land Rover fra midt-halvfemserne, så køb den! Men gå ind i købet med vidt åbne øjne.

Og selvom du måske ikke lige selv skifter motor og gearkasse, så vil du få mere fornøjelse ud af bilen hvis du sætter dig ind i dens teknik og dens luner, og du vil især får stor fornøjelse af den med de rigtige kontakter til andre entusiaster der kan hjælpe og vejlede dig. Du er allerede godt på vej ved at henvende dig her. Mit råd må være at du dukker op til et arrangement i den nærmste DL-RK region, så ved du hurtigt meget mere om dette køretøj, der ikke kun er en bil, den er "A state of mind!"

Land Rover Hilsen Niels
Index
96614: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (11-04-2010 19:24:40) (svar på 96594)
Ole Deleuran #7984, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 87.57.5.239)
Hej Jacob,

Well...som min søn siger, så er Land Rover "verdens bedste bil", og da dette er Dansk Land Rover Klub, ja så velkommen
til, men du må ikke ligge søvnløs over uforsete ting,
mærkelige lyde, brændstofforbrug, el-anlæg produceret af
Lucas..etc, jeg er ikke selv den store gør det selv mand,
men hvis jeg turde så tør du også ! velkommen til, køb en
Land Rover med hjertet og knap så meget fornuften..

LR hilsen
Ole
SIII, 88" årg ´74
Index
96616: sv: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (11-04-2010 20:10:50) (svar på 96614)
Kim Ell #8346, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 90.184.214.144)
hej jacob

vil sige det er noget der skal prøves har selv haft andet end landrover blev selv kastet ud i en landrover for 1 år's tid siden har bestemt ikke fortrudt det den er meget billigere at lave noget på end på min sidste bil idag kører jeg en serie III 88" fra 83 så jeg kan også kun sige spring ud i det og velkommen

mange rover hilsener
Kim Ell
reg NSJ
medlems nr 8346
Index
96632: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (12-04-2010 01:58:02) (svar på 96594)
Lars Larsen #8102, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 87.55.119.204)
hej jacob
prøv det du kan jo sælge den igen hvis det ikke er noget for dig uden ret stort tab de holder prisen.gik selv fra toyota rav4 da jeg någet 12k om året i service til 90" med 2,5D og er stadig glad for hende hun er blevet en del af familien og savner ikke toyota
mvh
lars
Index
96633: sv: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (12-04-2010 02:33:29) (svar på 96632)
Lasse Damsgaard #5053, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 188.176.124.251)
Hej Jacob

Selvfølgelig tør du blive Land Rover ejer.
Jeg er i fuldstændig samme situation som dig. Bortset fra at du har en formodning om, at du selv ville kunne lære at skrue. JEG LÆRER DET ALDRIG. OG JEG DRIBLER PÅ VÆRKSTED BARE JEG SKAL HAVE EN PÆRE SKIFTET.
Sådan er det - jeg kender mine begræsninger. I hvert fald havd biler angår!
Men når det er sagt, så har det ikke afholdt mig fra at køre Land Rover de sidste 11 år. Første en 90" softtop fra 1987, siden en Discovery fra 2003 og nu en 110 fra 2000.
Der er reparationer som på alle andre biler. Men så er det såmænd heller ikke være.
Køb en der ikke har kørt en million kilometer. Og få evt. én fra klubben med ud for at kigge lidt nøjere på det du har øje på. Så kan det vist ikke gå helt galt.
Men du skal være forberedt på, at når du først en gang har fået den engelske syge, så er den ikke let at slippe af med igen.
Helt og lykke med projektet
mvh
Lasse
5053
Index
96670: sv: sv: sv: tør jeg blive Land-Rover ejer? (12-04-2010 21:21:52) (svar på 96633)
Jan D (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 94.18.108.148)
Har haft land rover i en del år ,og nogle stykker.
Den første kostet 15000 ,en sIII fra 76 ,med en frost sprængt blok der var rep, med en plade og 100 små boldte , den holdt.
siden har jeg haft 6 stk ,og ingen har kostet en herre gård at holde kørende ,og de er blevet brugt til lidt af hvert ,harvet 11 tønder land ,slæbt trailer det ganske land rundt ,job i skoven og meget andet ,så hop du bare ud i det.