LR Treasure Hunt - Advarsel (29-08-2008 18:06:41)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl
Som sikkert mange andre LR-ejere kørte min kone og jeg i dag afsted for at tage billeder på koordinatet N55°49’0” E10°3’7”, som findes på Snaptun Strandvej.
Vi kørte til enden af vejen, hvor vi vendte, og på tilbagevejen genkendte vi den stump hegn, som ses på importørens webside om skattejagten.
På landsiden af vejen er der parcelhuse - på søsiden græsparceller. Vi så en græsparcel markeret med Privat, men der var ikke skiltet på parcellen ved det omtalte hegn - og det var iøvrigt ikke let at se, at grundstykket åbenbart er privatejet.
For at gøre en lang historie kort: En mand kom ud og skældte os hæder og ære fra, og endte med at true med politianmeldelse, hvis vi ikke betalte ham 500 kr i afgift!
Jeg forsøgte at forklare og undskylde, men han ville bestemt ikke høre på os.
Vi satte os så ind i bilen, men da vi ville køre væk, blokerede han for os og hamrede med de bare næver 2 buler i motorhjelmen på vores Defender - det er en 07 model med motorhjelm af stål - så han har da slået godt til.
Til alle jer, som også vil på skattejagt: Husk endelig at blive på vejen - bak når I skal fra stedet - og vær eventuelt forberedt på at møde den noget iltre herre.
Jeg tog senere et foto af manden i det hus, han bor i, og har sendt det til Politiet i Horsens sammen med en anmeldelse.
Håber meget, politiet vil hjælpe med at skaffe mig en ny motorhjelm.
Go' jagt til jer alle
Jørgen
PS: Jeg vil meget gerne høre fra andre, som evt. har haft ubehagelige oplevelser samme sted - forstod på manden, at der havde været mange Land Rovere