tilbage

Land Rover Forum  

Index
104915: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (16-11-2010 12:39:42)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Jeg har nu fået svar fra Rigspolitiets Færdselsafdeling om der skal være fartskriver i danske private busser ved kørsel i udlandet:

>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Til Kenneth Poulsen.
Reglerne om køre-hviletid findes i Europaparlamentets og Rådets forordninger (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen) og nr. 3821/85 (kontrolapparatforordningen) samt i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007.

Reglerne om køre-hviletid kan findes på www.politi.dk, hvor De ligeledes kan finde ”Forskrifter for brug af kontrolapparater” samt ”Vejledning om undtagelser fra køre-hviletidsforordningen”.

Det fremgår af artikel 2 i køre-hviletidsforordningen, at forordningen gælder følgende former for vejtransport:

a) Godstransport med et køretøj, hvis størst tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3,5 ton

b) Personbefordring med et køretøj, der er konstrueret eller permanent indrettet til at befordre mere end 9 personer, inklusive føreren, og er beregnet til dette formål.

I artikel 3 i køre-hviletidsforordningen og i § 2 i bekendtgørelse nr. 328 er opregnet hvilke køretøjer/hvilke kørsler, der er undtaget fra reglerne om køre-hviletid.

Af § 2, litra i) fremgår at følgende transport er undtaget fra køre- hviletidsbestemmelserne: Køretøjer med mellem 10 og 17 siddepladser (registreret som stor personbil), der udelukkende benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring ( ikke –erhvervsmæssig personbefordring og rent privat kørsel).

Af indledningen til § 2 i køre- og hviletidsbekendtgørelsen, jf. artikel 13, stk. 1, i køre- og hviletidsforordningen, fremgår, at det er transporten, der udføres med de køretøjer, der er anført i de enkelte undtagelsesbestemmelser, der er undtaget fra køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen.

Undtagelse omfatter kun national kørsel, dvs. kørsel der foregår inden for Danmarks grænser. Såfremt kørslen delvis udføres på en anden medlemsstats område, vil kørslen kun være undtaget, såfremt den anden medlemsstat er indforstået hermed. Der er ikke indgået sådanne aftaler med andre medlemsstater. For så vidt angår oplysninger om, hvilke nationale undtagelser der gælder i andre EU-lande, i Island, Liechtenstein og Norge, samt i Schweiz, henvises til de pågældende landes kompetente myndigheder eller repræsentationer.

Med venlig hilsen Benny Naur, politiassistent.
<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Jeg sammenfatter:

I sidste afsnit står der at det er en national undtagelse.

Og, at undtagelsen kun er gældende i andre lande hvis det pågældende land er indforstået med det.

Og, om forholdende i nærliggende ikke - EU lande, henvises der til de respektive landes kompetente myndigheder.

Konklusion:

Der skal benyttes fartskriver i danske private busser ved kørsel i EU lande.

Ved kørsel i ikke EU lande, skal man rette henvendelse til det pågældende lands kompetente myndighed.
Men da de omkringliggende ikke EU lande lægger sig meget tæt op ad EU lovgivning, er det sandsynligt at forholdende er de samme som i EU lande.

Ovenstående svar må meget gerne kopieres i Oasen.

Mvh
Kenneth Poulsen




Index
104916: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (16-11-2010 12:44:31) (svar på 104915)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Hvor er det problem at man ikke kan rette i indsendte indlæg i dette håbløst utidsvarende forum:

Jeg må tilføje en linje i sammenfatningen:

Jeg sammenfatter:

I sidste afsnit står der at det er en national undtagelse.

Og, at undtagelsen kun er gældende i andre lande hvis det pågældende land er indforstået med det.
Og, at der ikke er indgået nogen aftaler om undtagelser.

Og, om forholdende i nærliggende ikke - EU lande, henvises der til de respektive landes kompetente myndigheder.

Konklusion:

Der skal benyttes fartskriver i danske private busser ved kørsel i EU lande.

Ved kørsel i ikke EU lande, skal man rette henvendelse til det pågældende lands kompetente myndighed.
Men da de omkringliggende ikke EU lande lægger sig meget tæt op ad EU lovgivning, er det sandsynligt at forholdende er de samme som i EU lande.

Ellers forhold jer til originalteksten!

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
104918: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (16-11-2010 12:53:56) (svar på 104916)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Nu vi er ved emnet - Hvad så med alle de kulørte beviser? Hvad skal man have og hvad skal man ikke have?

MVH Jakob E S
Index
104919: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (16-11-2010 13:03:24) (svar på 104918)
Claus A. Kjøller #1105, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 62.242.232.2)
Man skal have "rødt bevis".
Personer der hidtil har kørt på "Hvidt og blåt kvalifikationsbevis" kan fortsætte med dette hvis de opfylder betingelserne med hensyn til alder og hvor længe de har haft beviserne.

Nedenstående er klippet fra Færdselsstyrelsens hjemmeside:


Krav til førere af ikke-erhvervsmæssige busser (rødt kvalifikationsbevis mv.)
Fra den 10. september 2008 er der krav om rødt kvalifikationsbevis i forbindelse med visse former for ikke-erhvervsmæssig buskørsel. Kravet om hvidt og blåt kvalifikationsbevis er bortfaldet fra samme dato.

Uddannelsen til rødt kvalifikationsbevis har en varighed på mindst 74 timer. Indholdet af uddannelsen er beskrevet i bilag 3 til bekendtgørelsen om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.

Krav ved national kørsel
Føreren af en dansk indregistreret bus, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig buskørsel på strækninger indtil 50 km fra bussens hjemsted, skal blot have kørekort til kategori D (bus).
Føreren af en dansk indregistreret bus, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig buskørsel på strækninger over 50 km fra bussens hjemsted, skal

•have kørekort til kategori D (bus),
•have rødt kvalifikationsbevis og
•opfylde erfaringskrav (1 års erfaring som fører af lastbil over 3,5 tons tilladt totalvægt eller bus på strækninger inden for en radius af 50 km fra bussens hjemsted).
Erfaringskravet behøver ikke at være opfyldt, hvis kørslen finder sted i en bus, der er indrettet til befordring af højst 17 personer, føreren medregnet.

Hvis bussen kun anvendes til rent privat kørsel (dvs. kørsel, der udføres af køretøjets registrerede bruger eller medlemmer af dennes husstand med dennes nærmeste familie) er føreren undtaget fra kravet om rødt kvalifikationsbevis og erfaringskravet, hvis bussen er indrettet til befordring af højst 17 personer, føreren medregnet.

Krav ved international kørsel
Føreren af en dansk indregistreret bus, der anvendes til international ikke-erhvervsmæssig buskørsel, skal

•have kørekort til kategori D (bus),
•være fyldt 23 år,
•have rødt kvalifikationsbevis og
•opfylde erfaringskrav (2 års erfaring som fører af lastbil over 3,5 tons tilladt totalvægt eller bus).
Følgende er undtaget fra kravet om rødt kvalifikationsbevis
•Førere, der har hvidt og blåt kvalifikationsbevis efter reglerne gældende indtil 10. september 2008.
•Førere, der har chaufføruddannelsesbevis knyttet til kategori D.
•Førere, der har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med bus (kategori D og ep), og som er omfattet af kravet om efteruddannelse, men ifølge indfasningsordningen endnu ikke skal have gennemført efteruddannelse.
•Førere, der har erhvervet kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med bus (kategori D og ep) før den 1. januar 1980.
•Førere, som inden den 1. juli 1988 var fyldt 21 år, som inden denne dato opfyldte erfaringskravet, og som har blåt kvalifikationsbevis efter reglerne gældende indtil 10. september 2008.


mvh Claus
Index
104927: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (16-11-2010 21:18:49) (svar på 104919)
Claus Juul Kristensen #6182, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.236.3)
Hej Claus!
Vil det sige at hvis jeg formaster mig til at blive bragt til standsning af en repræsentant fra den udøvende magt, på en lokalitet der ligger 51 km fra min bopæl, er hjemfalden til straf, da jeg aldrig har erhvervet andre røde kort end dem forsikringsselskabet udsteder? (grine,grine) Er der i øvrigt forskel på om bussen har gule eller hvide plader?

Mvh. osse Claus. S3 109" bus.
-----------
Index
104932: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (16-11-2010 22:52:56) (svar på 104927)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 87.54.178.220)
Under nrplade.dk kan du se forskellen forklaret, men generelt er hvide plader med to bogstaver og 98 eller 99 busser, som der er betalt 20% afgift af, mens samme farve med laverer nummer er der betalt 60% registreringsafgift. Gule plader er for afgiftsfrie, men det kan også være forskel i registreringen.
Index
104934: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (17-11-2010 00:44:39) (svar på 104932)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Hej Claus, da du kører i en privat bus skal du først begynde at læse midt i teksten hvor der står:

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Hvis bussen kun anvendes til rent privat kørsel (dvs. kørsel, der udføres af køretøjets registrerede bruger eller medlemmer af dennes husstand med dennes nærmeste familie) er føreren undtaget fra kravet om rødt kvalifikationsbevis og erfaringskravet, hvis bussen er indrettet til befordring af højst 17 personer, føreren medregnet.
<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Det der rodes rundt i er "ikke erhvervsmæssig buskørsel", som kunne være en efterskole med egen bus, et plejehjem, en udlejningsbus og lign.
De kører ikke erhvervsmæssig buskørsel, da de ikke kører med andre end deres egne passagerer, de får ikke penge for det og erhvervsmæssig persontransport er ikke formålet med kørslen.
Men den der kører bussen er i princippet på arbejde, så derfor gælder 50/51km reglen og erfaringskravet.

Så tag du bare på tur langtur over 51 km med din helt private serie III bus :)
Men skal du til udlandet så...................

Det med nummerpladerne har motorkontorene/SKAT blandet godt og grundigt rundt i, så der er ikke længere klare opdelinger mere.
Og der er ikke forskel i registreringen/anvendelsen og vægtafgiften, uanset hvilken nummerplade bussen er forsynet med.
Er man i tvivl om det er en bus, så må man se registeringsattesten.

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
104959: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (17-11-2010 17:02:52) (svar på 104934)
Anders Boisen #4246, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 188.176.191.150)
Hej Kenneth.

"Undtagelse omfatter kun national kørsel, dvs. kørsel der foregår inden for Danmarks grænser. Såfremt kørslen delvis udføres på en anden medlemsstats område, vil kørslen kun være undtaget, såfremt den anden medlemsstat er indforstået hermed. Der er ikke indgået sådanne aftaler med andre medlemsstater."

Ovennævnte citat er klippet fra det svar, du har modtaget. Du kan ikke ud fra dette citat konkludere, at der kræves fartskriver i alle andre EU-lande. Andre EU-lande kan jo tilsvarende os udemærket have undtagelsesregler for køretøjer med mellem 10 og 17 siddepladser (registreret som stor personbil M2), der kun benyttes til privatkørsel. F.eks. Tyskland og UK har en række særregler for netop denne kategori. Ved du positivt, at man kræver fartskriver for M2 i disse lande?

Mvh
Anders Boisen
Index
104962: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (17-11-2010 17:37:40) (svar på 104959)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Nej Anders, jeg forholder mig kun til det svar jeg har fået.
Specielt når der svares at der ikke er indgået aftaler med nogen andre medlemsstater.

Man kunne jo selvfølgelig skrive rundt til de respektive myndigheder i alle landende rundt omkring os og spørge på sagen.
Det har jeg så ikke lige orket.

Så kan jeg jo anbefale folk selv at undersøge sagen i de lande de skal besøge med deres private bus.

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
104966: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (17-11-2010 18:20:37) (svar på 104962)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 188.178.10.226)
Der skal være fartskriver i busserne, hvis de kører i udlandet.

Det står højt og tydeligt i Vejledning om syn af køretøjer - kapitel 10 .

Kan alt læses i den tidligere tråd om dette emne.

På dette punkt findes ingen undtagelse.

Når kravet om brug af fartskriver stilles, er det logisk, at der samtidig stilles krav om, at der skal være et kontrolapparat i bussen.

Se iøvrigt det svar, som KP har modtaget, hvor ordet kontrolapparat også nævnes.

Der findes ikke nogen mystiskfystiske EØF-forordning 50, der giver dispensation.

Vejledning om syn af køretøjer findes på Trafikstyrelsens website.
Index
104990: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (18-11-2010 15:01:47) (svar på 104966)
Einar Brendstrup #2522, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 94.189.77.177)
På den tyske ambasade kan man få en blanket, til forevisning for det tyske politi. Den gør rede for at der ikke behøver at være en fartskriver i.
Skal du så længere end til tyskland, så er det bare at kontakte det respektive lands ambasade, Alle Eu landene har den slags attester. Attesten gælder typisk et år.
Index
104991: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (18-11-2010 15:23:56) (svar på 104990)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.130.197.178)
Se DET var spændende :-)

Måske det var noget for en af klubbens "sprogkyndige" at formulere en "standardskrivelse" til download på sprog, som er forståelige for vores nabolande.
Herunder Sverige, Norge, Tyskland, Polen, etc.

Det er jeg sikker på kunne være til stor glæde, for os "buschauffører"...

??

1270
Paw
Index
104999: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (18-11-2010 18:48:30) (svar på 104990)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 188.178.10.226)
Har du selv set/ejet sådan en attest ?
Kan du scanne den ind og lægge ind som foto på Forum?

Men info er yderst interessant og velkommen!


Index
105153: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (22-11-2010 17:49:07) (svar på 104990)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 188.178.10.62)
Einar,

gør du noget ved sagen med attesterne f. eks. ved henvendelse til en tyske ambassade ???

Jeg har nemlig prøvet, at finde retslitteratur, men kan ikke finde noget, der åbner mulighed for, at give udenlandske privatbusser dispensation for fartskriverkravet... ærgerligt nok... men jeg kan have overset noget!
Index
105154: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Fartskriver i danske privatbusser ved kørsel i udlandet (22-11-2010 18:15:23) (svar på 105153)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Nu er det nok Brendstrup junior Morten, der skriver fra den fælles adresse.
Men det kunne da være interessant at se det bekræftet med et link eller et svar fra den kompetente myndighed - som det hedder det sprog.

Mvh
Kenneth Poulsen