tilbage

Land Rover Forum  

Index
116316: I en lade i det sydspanske.... (03-11-2011 19:27:47)
Kasper og Stine (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 86.52.95.199)
Hej Forum!

Ved et andalusisk hesteopræt i sydspanien, nærmere bestemt tæt ved den vindblæste by Tariffa – faldt jeg her i efteråret over en sjov og meget fin og velholdt Land Rover, som siden vi kom hjem har plaget i min underbevidsthed.

Hestebonden på opdrættet kom vi i kontakt med, idet han solgte meloner ud til landevejen. Han havde en del gamle Serie biler til at holde, og da jeg den eftermiddag nysgerrigt viste interesse for vognparken kom vi i snak på halvt engelsk og spansk.

Efter at jeg med beundrende blikke havde gået rundt om bilerne og stillet ham mange spørgsmål - hvor jeg ikke forstod halvdelen af svarene, ville han vise mig en anden bil som ikke blev brugt til arbejdsbrug.
Den stod i en lukket lade og var en LR Santana serie III 109’ bus fra 74, 6 cyl. benzin. med 14.630 km. på klokken. Adspurgt om han ville sælge den svarede han måske!

Næste dag tog vi derud igen, allieret med en engelsktalende pige som arbejde på stedet hvor vi boede – hun fungerede som tolk og jeg fik styr på bilens historik, fik prøvetur og vi fik også talt os frem til en ca. pris.
Da det hele var noget impulsivt havde jeg ingen ide om hvordan jeg skulle få den hjem – bilen var indregistreret på spanske plader, men der er trods alt et stykke vej, og tiden var ved at rende ud idet at ferien var ved at være slut. Jeg var heller ikke klar over hvilke retningslinier der gør sig gældende for hjemtransport - så jeg lod den fornuftigt nok stå!

Jeg har efterfølgende haft telefonisk kontakt med hestebonden og han har ingen planer om at sætte den officielt til salg – til sommer skal vi derned igen og hvis jeg er heldig og jeg holder kontakten til ham løbende, er den der måske endnu…

Hvordan får man sådan en gammel dame hjem på lovlig vis?

Er jeg helt galt på den når jeg tænker på selv at trille den hjem, vel og mærke på en uges tid, og med ny olie og fedt i alle huse?

Er det noget med at en Santana er teknisk anderledes? da jeg var under den dernede var det som om at hovedgearkasse og koblingshus så anderledes ud – efterfølgende har jeg tænkt om den er svær at få reservedele til?

På forhånd tak
Med venlig hilsen Kasper
Index
116320: sv: I en lade i det sydspanske.... (03-11-2011 20:32:41) (svar på 116316)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.61)
Spændende projekt må man sige.

Hovedgearkassen er noget forstærket i forhold til en Land Rover gearkasse,men så vidt jeg husker så er indmaden den samme.

Jeg ved Hartley i Mjyl. kører med en Santanagearkasse og den holder.

Det vil være små detaljer der er forskellige, så der skulle ikke være nogen problemer med at holde den kørende i Danmark og så kan jo sagtens maile til Spanien efter Santanadele.

Jeg ville få bilen hjem i en lastbils trailer som returgods, når speditøren har 5 meter han ikke har booket.
Prøv at finde en speditør der har Spanien og hør om muligheden, der kører bla. masser af fiskebiler til Spanien (og hjem igen med frugt og grønt).

Jeg tror det bliver alt for kompliceret med forsikringer og 4 forskellige sæt prøveplader (Spanien Frankrig Tyskland og Danmark)

Og prisen for lastbiltransporten er nok mindre end hvad der kan rende af benzin igennem den lækre 6 cylindrede motor, tro mig jeg selv kørt 6 cyl. 109".

Og selvfølgelig skal du have den hjem, selvom det ikke er en "rigtig" Land Rover. (just kidding). ;)

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
116330: sv: sv: I en lade i det sydspanske.... (03-11-2011 22:23:00) (svar på 116320)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 94.138.69.228)
Hvis du gør alvor og køber bilen, kan du lige give mig et praj. Enten er jeg selv nede omkring Alicante eller der kan findes en vindmølletransport, der kører tom hjem.

Du vil bruge ca 600 l benzin plus vejafgift, altså små 8.000 - 9.000 DKK ved at køre selv. Men om det er mekanisk forsvarligt, må du selv vurdere.
Index
116378: sv: sv: sv: I en lade i det sydspanske.... (04-11-2011 14:02:20) (svar på 116330)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 95.209.236.161)
Enig Paul; selvom det nu en gang er sjovest selv at bringe dyret hjem til landsbyen. Land Rover blev i mange år licensfremstillet i Spanien i mange afskygninger, blandt andet en militærmodel lidt lig ligthweigth samt
Ibex`en, lidt mere civil. Hertil motorer- 3L. sekscylindret; en 2.25L med to ekstra cylindre, dog kan omtalte naturligvis være importeret "as is"
Bestemmer man for at selv køre en seksbenet hjem skal man regne med eksorbitant benzinforbrug- 5km/L hertil 1/2 til 1L motorolieforbrug pr. optankning. Fornuftigt at have ledsagebil til turen. Har selv gennemkørt Frankrig flere gange ad lande- og hovedveje, det er der ingen problemer i,
dog undrede mig, der var mange landsbyer der hed "Rappel" i hvertfald udfra skilt der stod og blinkede ved indkørsel til disse eller om det var noget de ville sælge ved jeg ikke.
Mht. forsikring/hjemkørsel prøveskilte/plader- se andetsted på siden.
Med Licensfremstillede Land Rovere kan man uden problemer også deltage i
anerkendt Land Roverklubbers arrangementer Worldwide, forudsat man er medlem.
Index
116387: sv: sv: sv: sv: I en lade i det sydspanske.... (04-11-2011 17:33:02) (svar på 116378)
Kasper og Stine (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 86.52.126.162)
Hej Kenneth, Paul og Verner.
Tak for råd, jeg retter ind efter hvad i skriver - jeg har ringet lidt rundt til de danske vognmænd der har nedadgående biler og forhørt mig om muligheder og priser. Der er åbenbart stadig vogntog på danske plader der engang imellem kommer til Malaga - Det er ikke billigt at få den fragtet hjem sådan, men det kan lade sig gøre! En mulighed var at jeg selv kørte den højere op evt. nord for Madrid - så er der en del flere liniebiler der kan nå den.

Jeg vil fortsat lave lidt feltarbejde i vognmandsbranchen og se om jeg kan finde en god pris;)
Hilsen Kasper