tilbage

Land Rover Forum  

Index
120635: Forbedret varmelegeme til LR 90. (14-02-2012 17:35:48)
Kaj Tunlev #1643, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.61.239.236)
Jeg har tidligere omtalt manglende varme i min LR 90 V8. Nu har jeg fundet et varmelegeme med 20% større ydeevne fra Rimmerbros til meget tæt på 2800 kr. Ligeledes har Allisport også en sådan ekstra god til ca. samme pris.
Spørgsmål: Er der nogle af jer der har erfaringer med en af de nævnte eller andre modeller?

Mvh

Kaj Tunlev
Index
120636: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (14-02-2012 18:12:01) (svar på 120635)
Ole Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 188.177.22.134)
Jeg er forholdsvis sikker på at den heater matrix som Rimmerbros sælger er fra (underleverandør Allisport) Allisport heater matrix kan også købes hos andre forhandler.
Index
120639: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (14-02-2012 19:01:02) (svar på 120636)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.209.171)
The cheap solution; problemet med manglende varme er ofte der slipper falsk luft forbi matrixen fordi den skumgummi der skal tætne er væk. Ligeledes kan der være læk i kanalen fra blæser til matrix.
Har selv adskilt og lagt Armaflex, skumgummi der bruges i køleindustrien og er vandskyende, omkring matrixen med brugbart resultat. Hertil blændet nedadvendt dyse i pas.side af, samt delvis spærret dysen hs. ved vindue. Dog kan vi hurtigt blive enig om varmeapparat er underdimensioneret; på Tour-de-Kummefryser til Lapland, lagde jeg termometer bag passagersædet i truck-cap`en mens vi kørte- det viste -15gr. men der var der også -35-40gr. uden for.
Index
120643: sv: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (14-02-2012 19:24:07) (svar på 120639)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 94.138.69.208)
Jeg har ligeledes tætnet hullerne i varmeapparatet samt begrænset indsugningen, når det blev rigtig koldt herhjemme ved minus 20 grader. Der var ingen frost i bilen.

Man skal huske på, at fartvinden er meget kold, også omkring en 2,5 d n/a - ved 80 km/h. Derfor gør det mening, at blokkere noget af luftindtaget.

Nu har Verner været i Jokkmokk og det har været koldt deroppe, men når passagersædet er frit, kan fodbrønnen fyldes op med gods, dyner ell. lign. for at mindske rummet og så har Verner gjort godt i, at lukke for foddysen.

Jeg synes, at 2.800 DKK for en matrice er meget velbetalt...

Der er lige kommet et nyt oliefyr/vand i min OneTen og det giver behagelig varme også ved meget lave temperaturer....
Index
120666: sv: sv: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (14-02-2012 21:28:09) (svar på 120643)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 77.241.142.69)
Jovist; det er jo kun fantasien der sætter grænsen- læste for år tilbage en artikel i LROint. om en engelskmand der havde taget et tilsvarende varmeapparat og lavet en sandwich-konstruktion med to kasser og serieforbundet matrixerne- han var en tilfreds mand- nu kunne han sidde i skjorteærmer året rundt. Men naturligvis skal dørene slutte tæt til dørrammen. Udfordringen er jo også varmeapparatet sidder modsat føreren og helst vil sende varmen til passageren.
Index
120682: sv: sv: sv: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (14-02-2012 23:15:15) (svar på 120666)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 94.138.69.208)
Hvis man har en sinusomformer på 1.000 watt, kan man jo blot sætte en 600 watt el-varmeblæser ind i hytten...... de små fra DEFA!
Index
120745: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (15-02-2012 18:23:41) (svar på 120682)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.244.182)
Måske en lige lovlig bombastisk løsning, der kræver en fornuftig generator. Men egentlig er det jo tankevækkende at en eks. LR. pre-TDImotor udvikler varme under drift, der er nok til at opvarme et parcelhus på en kold vinterdag. Ganske vist forsvinder en del med udstødningen men alligevel. Et tidligere medlem havde monteret et ribberør på gulvet bag 1. sæderække og tilsluttet slanger via Tstykker til varmeapp. i sin vistnok 200TDIbus, det virkede fint med behagelig varme, også på bageste række.
Index
120764: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (15-02-2012 23:53:22) (svar på 120745)
Jens Sigurdson (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 31.25.21.149)
Man kan jo også isolere sig fra det...

Jeg har fundet ud af at liggeunderlag isolere rigtigt godt på gulvet f.eks.

Ellers kan den fingernemme tage en matrix fra f.eks. en Audi 100 (200Kr for en ny hos Thansemand) og en stak PC-blæsere lidt varmeslange og vupti så er der Audi-komfort i kummefryseren ;-)

Hilsen
Jens

PS: Jeg hører nogen sige "Nam'n, PC-blæsere kan ikke lave tryk nok" - nej ikke til 5 meter underdimensioneret varmekanal, men helt fint til en "madkasse" bag eller under et sæde.
Index
120794: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (16-02-2012 13:09:17) (svar på 120635)
Mads Hansen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 93.165.155.55)
Hej Kaj,

Selvom vejret nu viser sig fra den lidt varmere side så får du lige min løsning på varmeproblematikken i min 90" softtop.

Jeg fandt ud af at hvis du tager varmeapperatet af torpedoen, så har hullet igennem torpedoen stadig kun størrelse efter afgangen fra et serie III varmeapperat. Hullet kan udvides med ca. 1/3 i "varmelegemesiden" med lidt arbejde med en stiksav.

Efter denne ændring kan jeg varme kabinen i en 90" softtop op så det er ubehageligt at sidde i passager siden OGSÅ når det er koldt -at blæseren så ikke har virket den sidste måned har været en streg i regningen..

Index
120802: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (16-02-2012 15:37:18) (svar på 120794)
Jesper Lynge (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.54.8.57)
Hej Mads,

Du har vel ikke taget et par billeder undervejs mens du modificerede. Det lyder som en særdeles spændende over overkommelig nem løsning.

Mvh

Jesper
8394
Index
120807: sv: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (16-02-2012 16:50:58) (svar på 120802)
Mads Hansen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 93.165.155.55)
Hej Jesper,

Det har jeg desværre ikke, men jeg har planer om at gøre det ved min anden Defender også, der skal jeg nok tage lidt billeder.

Mads
Index
120830: sv: sv: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (16-02-2012 23:22:01) (svar på 120807)
Jesper H. Lynge #8394, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 2.111.250.128)
Hej Mads,

Det vil være cool. Har dog lige et forståelsesspørgsmål. Er det hullet i bulkhead du skærer 1/3 større og hvad mener du med varmelegmesiden?

Mvh

Jesper
(der overvejer om det måske skulle være weekendens projekt)
Index
120839: sv: sv: sv: sv: sv: Forbedret varmelegeme til LR 90. (17-02-2012 10:09:24) (svar på 120830)
Mads Hansen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 93.165.155.55)
Hej Jesper,

Ja det er hullet igennem torpedoen der skæres større. Du kan ret let se på motorrumssiden når du tager varmeapperatet af, hvor stor du kan skære det.

Det jeg mente med "i varmelegemesiden" er at hullet udvides i den side af varmeapperatet hvor varmelegemet sidder, så ikke nok med at blæsermotoren får øget mulighed for at blæse luft ind i kabinen, så er det også luft fra den varme side af apperatet. Jeg tror du kan se hvad jeg mener hvis/når du piller apperatet af.

Jeg skal prøve at få ordnet min nr. to bil her i weekenden også, så kan jeg ligge et billede op.

God weekend,

Mads