tilbage

Land Rover Forum  

127148: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (13-10-2012 12:55:19)
Henrik Schunck #7764, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.58.222.145)
Til dem af jer der har skiftet fra suv osv. over til ny kaburartor fra feks edelbrock eller weber.
Hva er jeres erfaring ?
Jeg kører en 3.5 L. V8. fra 1991. Defender. Og overvejer at smide ny kaburator på..
127152: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (13-10-2012 18:34:53) (svar på 127148)
Leif Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 89.239.198.115)
Hej Henrik

vi har tre land rover med v8, derfor har vi prøvet mange ting.

Indsprøjtning:
Bedre brændstof økonomi men for meget elektronik og svært at fejlfinde på, passer ikke i en defender hvis du spørger mig.

Stomberg:
Ja hvis man er volvo mand er de nok gode nok, jeg har bare aldrig været glad for dem, synes altid membranen revner.

4 portet weber:
God lyd, dårligere brændstof økonomi, dårlige i terræn også med terræn kit, problemer med varme, simpel at justere.

4 portet holly:
som weber, bare dårligere / svære at justere.

4 faldstrøms dellorto:
Super at køre med, bedre optræk, svære at kalibrere, ikke over 3 km/l. Dyre i indkøb, bliver vist ikke produceret mere.

Buick manifold med 2 portet rochester:
Godt set op men er efterhånden blevet svært at finde og reservedele skal hjem fra usa, samme brændstof økonomi som weber 4 portet, hvis du finder sådan et manifold kan en karburator / eller indsprøjtning fra ford monteres ( billigt og nemt at få reservedele til).

Men min favorit er helt sikker su hif 6:
Nemme at justere, nemme at få reservedele til, billige i reparation, nemme at tune med/på, op til 200 hk med originalt manifold, dyre hvis de skal købes som nye, et sæt karburatorer koster det samme som et helt sæt 4 portet. Hvis de er rigtig justeret og i god stand er 9 km/l ikke umuligt. Det er det set op jeg vender tilbage til hver gang og har på alle mine biler idag.
Su hif 44 er de samme bare i mm mål.
Su hs6 fra en p5 eller lignende er ikke velegnet til 4x4 pga. af deres design.

Jeg tror personligt at folk der påstår de er glade for deres 4 portet set op, bare ikke vil indrømme det er dårligt, eller de kommer aldrig i terræn, jeg kender mange der har fortrudt de har monteret det.

Det er kun mine personlige oplevelser, men håber du kan bruge dem til noget.

Mit drømme set op er et boxer manifold med 4 su, men de så sjældne at jeg nok aldrig får et sæt:(

Hilsen Leif
127154: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (13-10-2012 19:04:37) (svar på 127152)
Henrik Higgings Sanderhus #5343, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 94.145.225.113)
Der er nogen i 101" klubben i UK der havde holly på,... det var ikke en succes.
Det blev noget skidt i trial og de gik derfor ud i motoren konstant når der var bakker, hvilket der jo gerne er i trial hehe.

Henrik.
127155: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (13-10-2012 19:09:05) (svar på 127152)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Hej Leif
Det løber mig koldt ned af ryggen når jeg læser dine erfaringer.
Jeg havde en km/l økonomi, der sagde 4,5 km,pr. liter benzin.
Så jeg tænkte, at det også var de par gamle Stromberg karburatorer, der var slidt op.
Ud med dem og en brugt Edelbrock 4 portet karburator i.
Samme resultat.
Nu har jeg så lyttet til 3 vise mænd og udskiftet min knastaksel, som også var eftertryggeligt slidt op.
Nu tror jeg da, at jeg vil sætte de gamle Stromberg på igen, når jeg er færdig med at montere den nye knast m.m.
Mvh.
Martin
127158: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (13-10-2012 20:16:09) (svar på 127155)
Leif Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 89.239.198.115)
Hej martin

Jeg tror ikke at et sæt stromberg i brugt stand, kan levere bedre brændstof økonomi end et edelbrock sæt, det er ihvertfald aldrig lykkedes for mig.

Din knast er da lidt slidt, men det er ikke den værste jeg har set. Jeg skiftede engang en hvor 2 knaster var næsten væk.
Efter min erfaring er en slidt kæde noget af det værste for en rover v8, jeg har måtte skifte en original efter kun 40000 km, idet den allerede var for slap.

PS. en 3,9I knast er et godt bytte når man er igang, den passer lige i og giver et tiltrængt "pift".

Hilsen Leif
127159: sv: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (13-10-2012 21:29:28) (svar på 127158)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.116.35.132)
Hej Leif
Jeg købte netop 3,9 knasten og naturligvis også kæde og hjul.
Men man kan sige, at hvis konstruktørerne havde tænkt sig lidt mere om, så havde de lavet en eller anden strammeranordning til kæden, for selv fra ny, er der slør i den.
Mvh.
Martin
127193: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (15-10-2012 17:12:00) (svar på 127152)
Kim Petersen #7044, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 93.163.221.182)
Hej Henrik,

Jeg har prøvet følgende 3 typer karburatorer på Rover V8.

Zenith Stroemberg.

Edelbrock 500 - 4 portet, nogle kalder den vistnok også Weber 500.

SU Hif6.

Jeg har følgende erfaringer.

Zenith Stroemberg - Gode i terræn,kører udmærket, kan kører lodret op og ned har testet det. Jeg syntes personligt de var svære at stille og den gik ikke over 4-5 på literen trods indstillinger.

Edelbrock 500/Weber - Kører godt med den på landevej, fantastisk lyd når man lukker helt op ud ad landevejen, De kan ikke bruges i terræn, jeg købte et komplet setup med manifold og det hele. Startede den op, lød godt og nemt at indstille karburator,fin support på deres hjemmeside med video osv. Kørte fint op ad grusvejen, jeg har en stejl bakke for enden af vejen som jeg tit har taget turen opad med mine Zenith Stroemberg. Da jeg nåede 2 meter opad bakken hostede og sprutede den som en gal og døde..Fik liv i den og kørte hjem slukøret..(Tænk at have en 90" V8 der ikke kan kører i terræn tænkte jeg) Det skulle være løgn, Googlede det og det viste sig at det var et stort problem ifølge hits på nettet.
Jeg fandt et "offroad-kit" som Edelbrock producerede, skaffede det igennem en "amerikanershop" fik det hjem og monterede det efter forskrifterne/brugsanvisning. Fik den startet op (Yees tænkte jeg) kørte op til bakken igen, et par meter opad bakken hostede den og døde..Prøvede forskellige indstillinger uden bedre resultat.Sådanne noget L... Kørte hjem og og afmonterede sættet, og solgte det til en der kun kørte på landevej og der er det perfekt...

SU Hif6 - Pt. de bedste jeg har kørt med. De er nemme at indstille, kan kører lodret op og ned i terræn uden at give det mindste host, og man kan få fornuftig km/l ud af dem.

God jagt efter nogle gode karburatorer.

Venlig Hilsen Kim - LR90V8
127160: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (13-10-2012 21:39:46) (svar på 127148)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 37.75.168.30)
Jeg vil lige med det samme sige at jeg ikke har nogen som helst erfaringer omkring 3.5 V8!

Men jeg syntes ikke du skal lade dig skræmme af elektronikken i et indsprøjtningssystem. Det er super nemt at fejlfinde. Der er næsten ingenting der kan gå i stykker i det og det er selvjusterende når først det er kørt ind.

Man kan få mange "alt-i-et" systemer til erstatning for karburator som er lige til at bolte på. Det giver ikke helt samme optimale løsning som et "ægte" multipoint system, men i forhold til at rode med nåle, dyser og svømmere og det der er værre, så er det supernemt at gå til og der er flere af systemerne er der forberedt på at du kan udvide med styring af tændingssystemet også - det er som bekendt der du henter effekten for alvor.

Bruger du kun din LR i terræn vil du ikke mærke noget på brændstoføkonomien, men køre du på landevej vil du kunne juster indsprøjtningen til automatisk at gå magert når du bare triller ud af lige vej. Her vil alle karburatorer give en uforholdsvis fed blanding fordi at de også skal dække behovet under belastning. Træder du så på pedalen for en kvik overhaling (af en grå ferguson), så vil systemet selv finde den rigtige blanding til fuldlast og give max. ydelse. Du får altså både justering til økonomi og topydelse i et.

Du vil opleve at bilen starter uden at fifle med choker og tomgangsproblemer i koldt vejr eller damplommer i hedebølge.
osv. osv.

Hvis du skulle føle dig fristet, så vil jeg anbefale dig at starte med at læse Performance Fuel Injection Systems af Matt Cramer & Jerry Hoffman. Det er en super indføring i indsprøjtningssystemer med masser af grundliggende viden og masser af tips til erfarne tunere og problemløsning.

Prøv f.eks. at kaste et blik på Edelbrooks E-street her:
http://www.youtube.com/watch?v=IH8q5qtRdjU

Hilsen
Jens
127161: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (13-10-2012 22:21:02) (svar på 127160)
Michael Bøjstrup #6653, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 93.160.182.70)
Jeg fik et sæt spritnye SU 44'ere på min 109 V8 for et par år siden og har aldrig set mig tilbage siden da. Når man behanlder den som en mormor og kører 90 kmt på motorvejen går den 8,5 km/l - men man kan godt få den til at køre kortere på literen ;) men som Leif skriver så er de ikke gratis i indkøb.

Mvh Michael
127164: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 08:12:58) (svar på 127160)
Henrik Schunck #7764, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.58.222.145)
Hej jens..

Kan ikke lige læse ud af dit indlæg om du selv kører med dette indsprøjtningssystem. Eller hvor kom ideen fra ? Lyder og ser spændne ud !

Henrik
127174: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 11:04:15) (svar på 127164)
Leif Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 89.239.198.115)
Hvis du har lyst til at forsøge med tbi, har jeg et originalt 2 portet manifold til buick, som er en god base at prøve med.

127166: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 09:30:25) (svar på 127160)
Leif Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 89.239.198.115)
Hej Jens

At påstå det er let at fejlfinde indsprøjtningen på f.eks. en rover v8, er det samme som at sige en land rover ikke ruster.
Jeg kender en til flere som har været lige ved at skrotte deres biler pga. fejl i deres indsprøjtning, samt det er så dyrt at udbedre selv en lille fejl at man mange gange kunne have købt en anden bil for færre penge.
De tbi systemer du henviser til som b.la. kan monteres på 4 portet manifold, er dyre og er udviklet til langt større motorer, har selv prøvet en 3,9 med det omtalte system og jeg vil sige at en identisk motor med su kører bedre!
At påstå at alle karburatorer giver for fed blanding ved kørsel på landevej, er kun delvist sandt. Hvis du nu tager en su kan man sagtens få lavet en nål, som både er god ved moderat kørsel samt acceleration, det er kun et spørgsmål om tid og tålmodighed, hvis man bruger fabriksnåle er de aldrig optimale idet de er lavet for at overholde forureningskrav.
Men hvis man vil have tbi kan man jo tage et sæt fra en ældre ford, det kan komme til spille rimelig godt, men det kræver man har god forstand på indsprøjtning ellers bliver det pludselig dyrere end at købe fabriksnye karburatorer eller en 3,9 med sprøjt for den sags skyld!

Hilsen Leif
127175: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 11:09:24) (svar på 127166)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 37.75.168.30)
Hej Leif.
Som nævnt så kender jeg ikke roverindsprøjtningerne. Men hvis de er lavet som alt andet Rover-el er jeg ikke utilbøjelig til at give dig ret.
Det TBI system jeg henviser til er rigtigt nok ikke egnet, men et godt eksempel på hvordan det virker. Hvis man ser videoen får man en god fornemmelse af hvad det kræver at montere det og justere det.

TBI systemer har jeg set til motorer i alle størrelser og de er ikke så følsomme overfor korrekt størrelse som karburatorer er det. Får man en der er for lille mister man lidt flow i toppen og får man en der er alt for stor bliver det vanskeligt at dosere gas i den lave ende fordi man åbner spjældene for hurtigt.
Det man skal kikke på er hvor meget luft ens motor pumper igennem. Det beregnes ud fra motorvolumen og omdrejningstal med en faktor for hvor optimeret indsugningen er lavet. Siden Rover V8'eren er en gammel amerikaner, vil jeg tro at det er til at finde tallene for den med lidt detektivarbejde.

Som alt andet, kræver EFI at man sætter sig ind i hvordan det helt grundliggende virker og arbejder. Jeg har det på samme måde som dig i forhold til karburatorer - nåle og dyser i en uendelighed. Det er mere held end forstand når det virker for mit vedkommende.

Hvis man montere ens sensorer så de virker korrekt på et EFI, så står kun tilbage at tune ens fuel-map. Det system jeg henviser til har dynamisk indstilling af fuel-map og vil derfor justere til noget nær korrekte emmisionstal når man har været igennem alle belastninger ved alle omdrejningstal for motoren. Hvis man så vil have endnu bedre brændstoføkonomi, kan man gå ind og gøre blandingen mere mager når motoren f.eks. går man høje omdrejninger uden belastning. Det er ret enkelt og gøres fra en bærbar, gerne imens man kører.
Man kan teste resultatet med det samme og virker det ikke, så ændre man bare tilbage igen. Ikke noget med at skille hele karburatoren ad og bytte/flytte nåle.
Skulle der være et problem efterfølgende sætter man igen kablet i sin bærbare og kan hurtigt se hvad der kommer fra sensorene af data. Er en sensor eller dyse gået til vil det vise sig med det samme og man skifter den bare ud og kører videre. Ikke noget tilpasning eller fiflen forfra.

Men det er selvfølgeligt en temperamentssag og man er til EFI eller karburatorer.


Hilsen
Jens
127165: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 08:51:32) (svar på 127148)
Peer Gotthardsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.104.46.183)
Tja Henrik

Efter jeg erhvervede mig en 110 V8, med en meget mystisk motorgang, var jeg klar til at smide de monterede karburatorer ud (Stromberg/SU CD 107)
Jeg fik herinde et tlfnr. på en troldmand i SU i Vissenbjerg/Fyn, og efter en snak overbeviste han mig om jeg ikke bliver bedre kørende, man skal bare gribe det rigtigt an.
1. af med klokken og rens stemplerne/spjældene.
2. kontrollere returfjedrerne er lige lange, eller træk lidt i dem
3. Nye membraner i, de kan ikke vende forkert da der er små hak i
4. Dæmperstempler for enden af det sorte låg renses i sprit.
5. Saml det hele, og start med at fylde ATF olie i klokkerne, ca 5-10 mm under overkant rør
6. Kalibrer SU ved at lytte gennem en tynd plasticslange, sugelyden skal bare være nogenlunde ens, Stil tomgang MEGET lav!!!
7. Kør en tur til bilen bliver godt varm, juster tomgang til normalt niveau.
8. Lad bilen efter hjemkomst holde i tomgang et kvarters tid, med kølerhjelm lukket (VIGTIGT)
9. Hvis tomgangen nu stiger kraftigt når motortemperaturen stiger, er olien i klokkerne for tynd til dit brug.
10. af med olien, suges op med en lang tynd slange i munden og prøv en motorolie 10/40 og gentag pkt. 6 til 8.
Min egen erfaring er 10/40, den er godt nok lidt "træg på gassen" indtil man når driftstemperatur, men til gengæld, er tomgang så også perfekt og der er ingen huller i momentkurven :o)
En reperation til 300kr, og en søndag eftermiddag i tid :o)
Har iøvrigt et ekstra sæt liggende, de kan ses på roverbørsen
127167: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 09:37:19) (svar på 127165)
Leif Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 89.239.198.115)
Hej Peer

Jeg vil lige sige en ting, der er stor forskel på stromberg og su.

Su har ingen membran og kan justeres uden speciel værktøj ude fra.

Stromberg har membran og skal justeres med speciel nøgle igennem toppen.

Men jeg vil give dig ret hvis man ved hvordan man justerer stromberg karburatorer er det udmærkede karburatorer ( især hvis man kender en gammel volvo mand ). De har dog det problev at hvis du kører med for stort sprit indhold i bensinen æder det stemplet i karburatoren.

Su er bedre lettere at justere og der findes et større udvalg af nåle. samt kan komme til at køre længere på literen

Hilsen Leif
127168: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 09:56:23) (svar på 127167)
Peer Gotthardsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.104.46.183)
Hej Leif

Sorry, det glemte jeg vist at nævne, Ville blot "afmystificere" nogle af "skrækscenarierne" omkring disse karburatorer, da jeg så hvordan det blev gjort, og direkte kunne tage hjem og gøre det selv, måske ikke 100%, men dog selv tilfreds, mente jeg at denne viden godt kunne vidreformidles, MEN, du har ret mht. specialnøglen, som jeg lånte i Vissenbjerg, den skal man have, mht. Troldmanden i Vissenbjerg, er det et værksted for gamle engelske sportsvogne, og nogle med V8 :o)
PS: Leif jeg har et sæt liggende herhjemme jeg fik med dengang jeg købte bilen, jeg har forsøgt at sælge dem på roverbørsen, men tror jeg vil lave dem, må jeg sende dig et billede, kan du så evt. se hvor de kommer fra, de sidder på manifold.
127169: sv: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 09:59:37) (svar på 127168)
Leif Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 89.239.198.115)
Ja send bare et billede eller to, så skal jeg se om jeg kan hjælpe.

Hilsen Leif

Ps. den omtalte nøgle kan købes i biltema.
127170: sv: sv: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 10:03:38) (svar på 127169)
Peer Gotthardsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.104.46.183)
Tak og din mailadresse er:?
127172: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 10:25:04) (svar på 127170)
Leif Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 89.239.198.115)
leif(snabela)hjskov.dk
127176: sv: sv: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 11:18:36) (svar på 127169)
Lars Hermansen #3160, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 94.101.214.147)
Hej Leif,

Jeg har søgt på biltema efter specialnøglen til Stromberg karburator. Er du sikker på at den kan fås der ?

Ved du evt. hvad de kan finde på at kalde den ?

Mvh. Lars Hermansen
127178: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Kaburator 3.5 V8. Hvordan er din erfaring ? (14-10-2012 11:56:51) (svar på 127176)
Leif Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 89.239.198.115)
Hej

Jeg kan heller ikke finde det mere, nå men hvis du kontakter dem her skulle de have den, plejer at koste lige omkring en hund.

Volvo Reservedele
Dam Enge 2
DK-3660 Stenløse
Tlf.: +45 47 17 37 91

Hilsen Leif