129936:
sv: hybrid landrover og veteranstatus (14-01-2013 14:37:38) (svar på
129923)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 91.195.58.208)
Hej
Ja der er sådan set ikke noget i vejen med ideen. Og det kan skam også lade sig gøre at få den synet. Tænk blot på vore kære redaktør der har en Range Rover med Morris Minor karosse.
Men at bevare veteranstatus, det er nok sværere.
-------------------------------
I "Bekendtgørelse om værdiansættelse af motorkøretøjer mv." (BEK nr 230 af 22/03/2006 Gældende)
kan man i §14 læse at
"§ 14. For køretøjer, der er mere end 35 år gamle og fremtræder som ved første registrering, fastsættes den afgiftspligtige værdi til 40 pct. af nyprisen.
Stk. 2. For ombyggede/reparerede veterankøretøjer, der har mistet deres identitet som veterankøretøj (original stand), kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i den tekniske årgangsbestemmelse, der er fastsat af synsvirksomheden/Færdselsstyrelsen, såfremt der fremlægges dokumentation herfor. Et ombygget veterankøretøj kan således ikke afgiftsberigtiges efter bestemmelsen i stk. 1."
----------------------
Altså da køretøjet ikke fremtræder i original stand, så bliver køretøjet afgiftberigtiget ud fra den "tekniske" årgang. Hvor meget det så bliver, er jo spørgsmålet, for her sættes afgiften ud fra en vurdering af køretøjets anslåede handelspris. Og for en "kit-car" kan det jo være hvad som helst. Men som sagt, "kit-cars" er ikke ukendte for systemet. Tænk blot på de VW-buggier der var moderne engang. Og det er sådan set den en "hybrid-Rover" er, en Kit-car.
At der så f.eks er Hot-rods i form af ombyggede Ford A'er og den slags, eller blot Serie IIa med 200TDi'er med veteranstatus skyldes udelukkende at synsmanden ikke har noteret at køretøjet er uoriginalt.
I princippet burde man heller ikke kunne få veteranregistreret en SIII med V8. At der evt. findes eksemplarer derude på veteranstatus skyldes udelukkende at Skat ikke har opdaget dem.
I grunden trist. En seriebil med V8 er ingen dårlig ting. :)
mvh Niels