tilbage

Land Rover Forum  

Index
135861: Vinterdæk til Defender - igen, igen (26-08-2013 09:08:04)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 193.89.194.19)
Hej,

Det er ikke til at tro det, men vinteren nærmer sig med raske skridt. Jeg overvejer derfor køb af et sæt vinterdæk, som supplement til mine BFG AT, der hidtil har gjort det rimeligt ok året rundt. Jeg er altså på jagt efter et decideret vinterdæk - ikke 'helårs' M+S - men også et dæk, som kan bruges til lidt lettere off road.

Bilen er en Defender 90" og dimensionen skal være 235/85R16. Der er bare ikke ret mange valgmuligheder i den størrelse, og jeg vender derfor hele tiden tilbage til

Nokian Hakkapeliitta LT2

som dog er svær at finde uden pigge. Eneste alternativ jeg rigtigt er stødt på er

Kumho KC11

Erfaringer med ovennævnte samt evt. gode bud på alternativer er derfor meget velkomne ;-)

/Jens
Index
135870: sv: Vinterdæk til Defender - igen, igen (26-08-2013 12:14:16) (svar på 135861)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.71.135.56)
Jeg havde for år tilbage Michelin Alpin 4x4 på en 90".

Det er de bedste LR landevejs vinterdæk jeg har prøvet, men de fjerner enhver evne til at køre i mudder.

Jeg har haft forgængeren til Nokian Hakkapeliitta LT2, dem der alene hedder LT. De havde et mønster meget lig et normalt AT dæk, men i vintergummi og med smalle lameller i stedet for massive klodser. De var et godt allround kompromis mellem isglat, sneglat, dyb sne, sort tør asfalt og mudder, som jo er det vi normalt møder en dansk/svensk vinter. Den er så desværre udgået.

Ovre i Skåne, har jeg bemærket at de lokale kører på Cooper Discoverer M+S i stort tal. Det er næsten det eneste vinterdæk man ser derovre på pickups, jeeps og andet med dæk i LR størrelse. Men jeg har ikke selv prøvet at køre på dem. Om det er en anbefaling eller ej, vil jeg lade stå åbent, prisen kan være en faktor også.

Index
135872: sv: Vinterdæk til Defender - igen, igen (26-08-2013 13:23:42) (svar på 135861)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.104.131.163)
Jens - vinterdæk er i sagens natur af en noget anden beskaffenhed end off-road dæk med hensyn til udformning af slidbanemønster og compound, derfor giver det ikke rigtigt nogen mening at lede efter en kombination af begge - lige så lidt som det giver mening at søge efter et par hyttesko, der i en snæver vending kan bruges som vinterstøvler.

Du må træffe et valg, og til vinterkørsel er vinterdæk med højt siliciumindhold i compounden og et markant lamelsnit i slidbanen efter min opfattelse absolut at foretrække frem for et grovmønstret off-road dæk.

Har selv kørt med BFG Winter Slalom på såvel Defender som Discovery og været tilfreds med deres egenskaber for så vidt angår vejgreb, retningsstabilitet, bremsevne, støjniveau og slidstyrke. Det seneste sæt dæk kasserede jeg ikke på grund af nedslidning, men på grund af alder. De var over fem år gamle, havde stadig 5-6 mm mønsterdybde, men var begyndt at vise tegn på krakelering i siderne på karkassen.
En enkelt anke er, at dækkene kan være ret uens og i nogle tillfælde kræve temmeligt store balanceklodser.

Link til info om Winter Slalom:
http://www.bfgoodrichtires.com/tire-selector/category/winter-tires/winter-slalom-ksi/tire-details

Mvh. Morten
Index
135873: sv: sv: Vinterdæk til Defender - igen, igen (26-08-2013 13:38:05) (svar på 135872)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 193.89.194.19)
Morten - er slet ikke uening i dine betragtninger.

BFG Winter Slalom fås bare ikke i den dimension jeg har brug for jvnf. http://www.bfgoodrich.dk/bfgoodrichdk/dk/daek/dimensioner/20080204176006.html.

Jeg kørte sidste vinter på et sæt Conti med for lav profil - og syntes altså det var som at køre en Morris Mascot med defekt højgear ;-)

Hvilken dimension har du brugt på dine Disco/Def'er??

/Jens
Index
135881: sv: sv: sv: Vinterdæk til Defender - igen, igen (26-08-2013 17:44:22) (svar på 135873)
Leif Glering #8749, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 188.176.93.246)
goodwheel.de har Nokian uden pigge.
Har du over vejet 265/75-16 istedet.

/Leif
Index
135896: sv: sv: sv: Vinterdæk til Defender - igen, igen (27-08-2013 00:28:17) (svar på 135873)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.104.131.163)
Defender og Disco I var det vist enten 225/70 R16 eller 235/70 R16; lidt mindre end ”standardfodtøjet“ i sommerhalvåret: 235/85 R16 All Terrain eller Mud Terrain.

På Disco II, som fortrinsvis kører på 18-tommer hjul, har jeg Winter Slalom på 16-tommer alu-fælge og enten er det 235/70 R16 eller 255/65 R16.

I øvrigt var og er der en anden grund til mit valg af BFG-dæk. De er billigere end tilsvarende dæk fra f.eks. Michelin, Continental, Goodyear og Bridgestone.

Morten
Index
135938: sv: sv: sv: sv: Vinterdæk til Defender - igen, igen (28-08-2013 16:12:10) (svar på 135896)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 77.241.131.45)
Har man tanker om kørsel i dyb sne, er Cooper Discoverer M+S ikke til at komme uden om :o) det er bare ikke særlig godt i andet føre; våd-tør vej
terræn osv. Det er decideret snedæk, snefloksymbol og fåes hos eks. Mayerosch Offroad Reifen i omtalte dimension. Som det nævnes andet steds, er det bemærkelsesværdigt at mange Land Rovere og RRCere, som nye blev leveret med netop vinterdæk som eks. Michelin XPC. XPC er foriøvrigt også et godt vinterdæk, hertil står der en del arbejdsløse XPCere i 750/16 rundt omkring. Men muligheden for kørsel i sne, er jo også mere forekommende end kørsel i terræn. Forskellen på vinter- og terrændæk er at vinterdæk er af blød gummiblanding af hensyn til at kunne forme sig efter underlaget og gribe fat i ujævnheder, ikke mindst i kulde og dermed ikke særligt slidstærkt, mens terrændæk skal være hård gummiblanding af hensyn til ikke at blive beskadiget ved terrænkørsel. Og jo, Disco I var oprindelig "født" på 205/16 med stålfælge, men blev siden sat på 235/70/16 i forb. med letmetalfælge.
Index
136081: sv: sv: sv: sv: sv: Vinterdæk til Defender - igen, igen (02-09-2013 16:11:30) (svar på 135938)
Jens Schönemann-Paul #8485, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 62.242.50.226)
Tak for mange gode ideer og kommentaret!

Baseret bla. på ovenstående har jeg nu ordret et sæt Nokian vinterdæk, vel vidende, at det naturligvis ikke er det rigtige dæk til hard core off road. Efter en smule pres lykkes det den lokale dækpusher at finde de ønsked dæk uden pigge, så nu venter jeg bare spændt på, at sne og frost kommer.

Kan tilføje, at jeg har valgt at gå lidt ned i dækbredde ifht. 'sommerdækkene' ud fra teorien om 'at kunne træde igennem pluttet'. Om det holder i praksis ved jeg ikke, men nu skal det prøves - jeg vil vende tilbage med erfaringer, når vinteren kommer.

/Jens