tilbage

Land Rover Forum  

Index
136690: Diesel i motorolien (27-09-2013 15:49:29)
Steen Grøntved-Svendsen #2547, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.126.116)
Jeg har for ikke så længe siden erhvervet mig en 90" igen. Den er fra 1988 og er oprindelig født med 2,5 TD, som senere er blevet udskiftet til en 2,5 N/A Diesel med ukendt kilometertal bag sig. Det er den der sidder i bilen nu.
Problemet er som følger. Jeg mener at jeg har diesel i motor olien, for den bliver tyndere og tyndere.
Olien er absolut ikke hvidlig, og den bruger heller ikke vand og der er ingen bobler, mayonaise eller lignende, så det er ikke vand.
Jeg skiftede olie da jeg købte bilen til 20/50 og dengang var olien som jeg tømte af også meget tynd, men jeg tænkte at det måske bare var noget moderne syntestisk letløbsolie, jeg havde ikke forstillet mig at det måske skulle være diesel der havde fortyndet motorolien.
Efter jeg skiftede olie blev motoren mere tæt, men jo flere kilometer jeg får kørt, jo mere utæt bliver motoren og jo tyndere bliver olien, hvilket også passer meget godt med at den bliver mere utæt. Det er klart at med den fortynding der sker af olien, så nedsætter det smøreevnen, hvilket ikke er godt, derfor har jeg siden jeg opdagede problemet tømt af og erstattet med frisk olie, men det kan jeg kun til jeg ikke har mere motorolie. Men motoren går rigtig godt, trækker fint og starter perfekt, uden tøven. Den oser noget blå/hvid røg især efter at have holdt stille for rødt lys. Jeg har prøvet at give den noget dysse rens, da jeg mistænker at dysserne måske står og savler og det så løber ned langs cylindervæggen og ned i motorolien, ellers kunne en mulighed måske også være løftepumpen.
Dysserne skal skiftes så snart jeg får råd og ligeså løftepumpen, men er der en anden mulighed jeg har overset.
En 200 TDI eller lignende er ikke en økonomisk mulighed, overhovedet, så det behøver I ikke foreslå ;-).
Tandremmen blev skiftet af tidligere ejer kort tid før jeg købte bilen.

Mvh

2547 Steen G-S
Index
136696: sv: Diesel i motorolien (27-09-2013 19:44:09) (svar på 136690)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Hej Steen
Køb en ny fødepumpe, eller et rep. sæt. så kommer der ikke længere dieselolie i motorolien.
Der er hul i membranen, og så siver dieselolien ind i motoren.
Mvh.
Martin
Index
136697: sv: Diesel i motorolien (27-09-2013 20:06:41) (svar på 136690)
Kenneth Lystlund #4532, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 94.145.152.197)
Hej Steen

Jeg er enig med Martin, der kan være hul i membranen på løftepumpen. Der kan også være tale om en injektor som står åben hele tiden, men hvis den ikke lyder meget hård i motorgangen så er det nok udelukket.

Mvh
Kenneth Lystlund
Index
136698: sv: sv: Diesel i motorolien (27-09-2013 20:25:45) (svar på 136697)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Kenneths forslag, er en teoretisk mulighed. Men hvis det er en dysse, som er utæt og pumper så meget dieselolie gennem stempelringene, at motorolien bliver fortyndet, så kan motoren slet ikke køre.
Nu skrev jeg ganske vist, at olien "siver" ind i motoren, ved en utæt membran.
Det er forkert.
Dieselolien bliver regulært pumpet ind i motoren. Det olietryk, som fordelerpumpen ikke anvender, ender i motoren.
Og det er ganske vist.
Frit efter HC.Andersen.
Mvh.
Martin
Index
136699: sv: sv: Diesel i motorolien (27-09-2013 20:27:22) (svar på 136697)
Steen Grøntved-Svendsen #2547, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.126.116)
Takker for svarene, det med memebranen lyder meget plausibelt. Jeg vil som det første prøve at skifte membranen i løftepumpen.

Mvh

2547 Steen G-S
Index
136700: sv: Diesel i motorolien (27-09-2013 20:50:33) (svar på 136690)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.58.123.192)
Nu er motoren til gengæld helt ren indeni... :-)
Nogle kører motoren i nogle minutter med KUN diesel istedet for olie, en gang imellem, for at rense for sod/slam osv...
Index
136701: sv: sv: Diesel i motorolien (27-09-2013 22:37:58) (svar på 136700)
Christian Andersen #7627, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.72.152.135)
Ole Pars: Kan man det? Jeg tænker at min 200TDI ikke ville syntes det er skide skægt kun at køre med diesel i stedet for olie?
Er der nogen der har testet dette selv?
Index
136702: sv: sv: sv: Diesel i motorolien (27-09-2013 22:51:23) (svar på 136701)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 37.128.215.237)
Oles oplysning er sådan set god nok, men det var mere aktuelt, da diesel indholdt mere svovl end i dag.
Bruges Bell Add diesel additiv regelmæssigt, renser det også. Klubbutikken forhandler noget lignende.
Tunup har også et meget effektivt rensemiddel.
Bell Add tilbyder noget specielt til EGR-ventiler.
Jojo, man kan skam få maskinen få renset i alle kanter og ender...
Index
136709: sv: sv: sv: Diesel i motorolien (28-09-2013 14:22:39) (svar på 136701)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.62.116.215)
Jeg har aldrig selv gjort det men prøv at søge på "engine flush" på Google.
Der er mange gode ideer..
Een fra 101 klubben gør det tit og hans V8'er er åbenbart glad for det.
Index
136711: sv: sv: sv: Diesel i motorolien (28-09-2013 15:58:44) (svar på 136701)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 79.138.240.106)
Jeg har prøvet det flere gange med prægtigt resultat.
Vil du vide mere, kan du kontakte mig bagom.

mvh
Knud
Index
136704: sv: Diesel i motorolien (27-09-2013 23:57:00) (svar på 136690)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.71.135.56)
Hvis du vil vide med sikkerhed om det er diesel forurening kan du benytte dig af to forskelle mellem diesel og motorolie.

Vægt: Diesel ca 850 g/liter, motorolie 900-980 g/liter

Flammepunkt: Diesel ca 65 grader celcius, motorolie lidt over 200 grader celcius.

Hvis du ingen ide har om hvordan du på sikker vis udnytter forskellen i flammepunkt, så lad vær ;-)
Index
136712: sv: sv: Diesel i motorolien (28-09-2013 17:22:44) (svar på 136704)
Steen Grøntved-Svendsen #2547, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.164.126.116)
Løftepumpen er nu skiftet, der var ingen huller at se i membranen, ikke umiddelbart i hvert fald. Til gengæld sad der lidt gran nåle fast i den ene lukke ventil i toppen af låget på løftepumpen. Om det kan have forårsaget diesel i motorolien ved jeg ikke. Men løftepumpen er skiftet til en anden brugt pumpe.
I samme moment blev dysserne udskiftet til et sæt helt nye dysser, med kobberskiver, flammeskiver osv. Olien blev også skiftet, til frisk olie. Så håber jeg at det er løsningen på problemet, men det vil tiden vise, jeg krydser fingre, for ellers er jeg virkelig på den.
Men endnu gang tak for forslagene.

Mvh

2547 Steen G-S
Index
136718: sv: sv: sv: Diesel i motorolien (28-09-2013 21:26:23) (svar på 136712)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 37.128.215.237)
Har du kontrolleret, at dyserne har det korrekte åbnings- og lukketryk?

Selvom de er spritnye, er der ingen sikkerhed for, at de har en rigtige justering...
Index
136721: sv: sv: sv: sv: Diesel i motorolien (29-09-2013 06:47:05) (svar på 136718)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Hej Steen
Du skriver, at der umiddelbart ikke er nogle huller at se i membranen. Hvis man skal opdage sådant et hul, skal man rive og flå i skidtet, mens man holder den op mod lyset. Og stadigvæk, kan det være svært at få øje på hullet.
Men for at runde din tvivl af, så er det eneste sted på motoren, hvor dieselolien kan få direkte adgang til din motor, gennem fødepumpen.
En utæt dysse, holder jo op med at dryppe når der ikke længere er tryk i røret og kan derfor slet ikke levere sådan en mængde, at din motorolie bliver fortyndet.
En hyppig årsag til, at membranen bliver utæt er, at pumpen bliver samlet forkert efter montering af en ny membran. Og så naturligvis almindelig alderdom.
Men det er en helt anden sag.
Mvh.
Martin
Index
136722: sv: sv: sv: sv: sv: Diesel i motorolien (29-09-2013 09:01:42) (svar på 136721)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Rettelse. Der er faktisk et sted mere, hvor dieselolien har direkte adgang til motorolien. Og det er ved udgangsakslen, på højtrykspumpen.
Det er yderst sjældent det sker, at denne pakdåde bliver utæt, men det er dog en mulighed.
Jeg har ikke oplevet det i min karriere, men har dog forebyggende skiftet et par pakdåser.
Det er hverken en svær eller dyr operation.
Mvh.
Martin
Index
136726: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Diesel i motorolien (29-09-2013 15:16:14) (svar på 136722)
Urban Larsen #4263, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 2.111.175.70)
Martin det er rigtigt og ikke rigtigt at der kan løbe diesel fra fordelerpumpens hovedaksel og ind i motoren, men det er ikke rigtigt i dette tilfælde da det er en 2,5 NA, så her løber det "bare" ud i forkammeret (som nogen kalder en forgård), og fedter tandremmen til.