tilbage

Land Rover Forum  

Index
136749: Hvorffor’ dør vakuumpumpen på 300 tdi?? (30-09-2013 13:42:12)
Per Olsen #8660, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 195.7.30.16)
Hej

På vejen hjem fra Faxe satte stemplet i min vakuumpumpe sig – igen. Dvs. ubehagelig klikkende lyd og stenhård bremsepedal. Heldigvis kun 500 meter fra garageporten...

Det er så kun 9.000 km siden den blev skiftet sidst, og har også været det endnu en gang tidligere i bilens liv. Hvorfor sker det??? Et det bare et skod-design?, elendig kvalitet (det er en Wabco)?, eller der noget galt med smøringen (der er rigeligt med olie på bilen, og det er lige skiftet)? Er der nogen der har gennemskuet problemet, det er jo ikke noget ukendt jf. søgninger på diverse fora?

Jeg har fundet en tråd på en australsk side, hvor der er nogle teorier og triks;
Én påstår at problemet skyldes små revner i vakuumforstærkeren der gør den utæt, således pumpen kommer på overarbejde. Det kan jeg dog ikke helt følge, da pumpen jo er tvunget til at køre hele tiden. Det er selvfølgelig muligt at nogle af de små Storm-P-ventiler i pumpen lukker når der er dannet vakuum nok, men stemplet farer jo stadig frem og tilbage…
Én anden skriver at problemet kan afhjælpes ved at sætte to pakninger mellem pumpe og blok. Dermed mindsker man udslaget på stemplet en lille smule. Det kan jeg dog heller ikke se logikken i mht. at det sætter sig – og i hvert fald i teorien – kunne skabe luft mellem knast og pumpestempel.
Andre peger bare på kvalitet/kvalitetskontrollen hos fabrikanterne…

Er der nogle der har gennemskuet det? Det er jo en dyr dims at skifte.

Jeg har tænkt på en anden løsning – en elektrisk vakuumpumpe – det er en løsning der vist benyttes i udlandet når der monteres skiver på seriebiler, samt på muskelbiler hvor der er så meget turbotryk at der næsten intet vakuum er i indsugningen. En anden fordel med en elektrisk er at kan kunne have vakuum til rådighed, selvom motoren gik ud på en bakke. Men konceptet er nok noget man skal have en snak med en synsfætter om først...

Vh.
Per

Index
136761: sv: Hvorffor’ dør vakuumpumpen på 300 tdi?? (30-09-2013 19:53:05) (svar på 136749)
Preben Busk #8702, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 93.165.119.61)
Det er ganske vist som den australske tråd beskriver. Jeg har på 4 (5) defender 300 tdi fundet den lille revne i bremseforstærkeren. Den sidder ved øverste venstre bolt ved hovedbremsecylinderen. Har skiftet tre bremseforstærkere og nødrepareret to. Det tager ca en halv time at skifte bremseforstærkeren. Men når vacumpumpen længe har kørt på overarbejde må den også skiftes.

Lrhilsen fra Preben Busk
Index
136762: sv: sv: Hvorffor’ dør vakuumpumpen på 300 tdi?? (30-09-2013 21:27:21) (svar på 136761)
Per Olsen #8660, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 5.103.167.17)
Hej Preben

Aha, der var så noget om det aussie'n skrev – men... kender du årsagssammenhængen mellem en revne i bremseforstærkeren og det at stemplet i pumpen sætter sig? Det er en meget kraftig fjeder der presser stemplet i pumpen ind mod knasten, og jeg kan ikke rigtig forstå hvordan mængden af vakuum der skal laves kan påvirke stemplets gang.

Jeg var lige ude og lure men kunne ikke se nogen revner, dog noget rust omkring en bolt. Men der kan jo gemme sig meget bag flangerne.

Vh.
Per
(der nu har fået fjernet sprinklerbeholder og oliefyr – så jeg kan nå den famøse pumpe...)
Index
136763: sv: sv: sv: Hvorffor’ dør vakuumpumpen på 300 tdi?? (30-09-2013 21:57:52) (svar på 136762)
Preben Busk #8702, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 93.165.119.61)
Prøv at skrabe lidt i rustdannelsen ved bolten. Da vil du konstatere en revnedannelse i vacumforstærkeren. Kan tætnes intermistisk med karosseri-kit. men er kun en nødreparation.
Du vil opdage at bilen igen kan bremse uden at skulle stå på pedalen.
Åbenbart en materialefejl i bremseforstærkeren på 300 tdi Defender.
Hypotese: Når bremseforstærkeren ikke kan holde vacum må vacumpumpen på overarbejde og slides hurtigt.
LRhilsen fra Preben Busk