tilbage

Land Rover Forum  

Index
137976: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (15-11-2013 17:52:55)
Anders Hollmann Garde #5972, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.89.31.10)
Halløj,

Her er en beretning til glæde og gavn ( håber jeg)

Jeg ejer en landrover 90" fra 1985 med en 2,5d n/a(50 kW). Den er indeholdt i typegodkendelse 9014, som ud over min motor dækker over 2,25 benzin(55kW).

Jeg drømte om at lægge en 200tdi fra en defender i istedet for. Problemet er, at effekten på en 200tdi er 80kW og derved mere end 20% kraftigere end hvad der er indeholdt i min typegodkendelse og det kan derfor ikke "bare" godkendes ved syn.

Der findes en anden typegodkendelse, 4721, som dækker modellen med v8 benzin (98 kW). Da jeg sammenholdt typegodkendelse 9014 og 4721 var de identiske i forhold til bremser, styretøj, undervogn, dimensionering af ramme, m.v.

Jeg henvendte mig i synshallen, som sagde at jeg skulle få en erklæring fra importøren som godtgjorde ændringen også selv om jeg foreviste dem de to typegodkendelser.

Jeg ringede til Land Rover Danmark og kort fortalt fik jeg at vide, at hvad der lå ud over typegodkendelserne ville de ikke rører ved og slet ikke skrive erklæringer på.

Således opmuntret skrev jeg til trafikstyrelsen og forelagde dem min drøm og dokumenter. Ca. 10 dage senere fik jeg en e-mail vedhæftet en dispensation for dokumentation for luftforurening og deri godkendte trafikstyrelsen ændringen.

Ovenud begejstret foretog jeg ændringen og strøg til syn med bilen. Jeg skulle medbringe en vejeseddel som dokumentation for egenvægten og heldigvis har vi en vægt på arbejdet. HVad jeg senere fandt ud af var, at Rødovre bilsyn selv har en vægt til samme formål.

Bilen blev godkendt i dag - stort hurra!!!

Nu mangler jeg blot at høre fra Skat ang afgiftsberigtigelse i forbindelse med ændringen, men det skal jeg nok vende tilbage med når det er afgjort.

En lille note i forhold til vægt: Jeg har bygget lidt om her og der indvendigt i bilen og det har tilsyneladende øget egetvægten fra 1675 kg til 1850 kg - det er jo værd at huske :-)

Jeg vil skrive til web-fidusen og spørge om skrivelsen fra Trafikstyrelsen kan lægges på nettet under nyttige dokumenter.

Det var dagens gode nyhed fra Amager - God weekend

Hilsen Anders

PS: Nogen vil måske rynke på panden over tidslinjen i min fortælling.... og jo, motoren blev måske lagt i inden al snakken med synshal og trafikstyrelse.....
Index
137977: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (15-11-2013 18:22:17) (svar på 137976)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 37.128.215.237)
God oplysning!
Send dine dokumenter i kopi til vort Tekniske Bibliotek.
Kenneth Poulsen vil forvalte og forvare dem sikkert og med glæde.
Index
137983: sv: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (15-11-2013 20:37:58) (svar på 137977)
Anders Hollmann Garde #5972, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.89.31.10)
Hej Paul,

Så er der sent dokumenter til bibliotikaren!

/Anders
Index
137978: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (15-11-2013 18:35:21) (svar på 137976)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.58.123.192)
Der er da ikke noget at rynke over!!
TIILLYKKE:-)
Index
137993: sv: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (16-11-2013 10:04:44) (svar på 137978)
Claus Kjeldsen #9111, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.62.116.232)
Fedt jeg overvejer selv samme operation, har nemlig en bil helt magen til din. Hvad ligger sådan en motor i ca? Hvad med gearkasse osv. passer det direkte på?
Index
138000: sv: sv: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (16-11-2013 16:04:14) (svar på 137993)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 37.128.215.237)
Hvis finder en 200 tdi fra en Defender, er det en relativ nem opgave, da både ophæng og gearkasse passer.
Jeg betalte ca. 15.000 DKK for en 200 tdi hos CWS i UK. Een uge efter ordren var konfirmeret stod maskinen på værkstedsgulvet i Herning.
Det var en komplet motor med starter, pumpe, generator osv.
For en sikkerheds skyld skiftet vi vandpumpe og tandrem m.v.

http://www.cws4x4.co.uk/
Index
138012: sv: sv: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (16-11-2013 22:40:28) (svar på 137993)
Anders Hollmann Garde #5972, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 83.89.31.10)
Hej Claus,

Jeg købte min hos Amazon4x4.com til £1000 plus fragt, som var omkring kr. 2.000,00.

Som Paul skriver, på passer den som hånd i handske. Jeg skiftede tandremmen og gummislangerne til mellem intercooler og turbo.

Da jeg alligevel havde motorrummet tømt, købte jeg støjdæmpende folie hos noisekiller, som jeg klistrede på motorrumssiden af torpedoen.

Jeg har også lagt et måttesæt fra exmoor trim i kabinen - Det dur!

Jeg flytter til Odense efter nytår og så er du velkommen til at kigge forbi og sparke dæk (Det er du også nu, men der er bare længere til Amager :-) )

Hilsen Anders
Index
137992: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (16-11-2013 09:56:38) (svar på 137976)
Morten Florin Andersen #5897, reg. bhm (medlem) (ip-adr: 87.49.194.6)
Tillykke, flot arbejde!
Index
137995: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (16-11-2013 13:08:24) (svar på 137976)
Christian Andersen #7627, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.72.152.135)
Super fedt. Godt arbejde. Lad os endelig høre hvad skattefar siger til det, så vi lige får den med. Overvejer selv samme ombygning :-)
Index
138003: sv: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (16-11-2013 18:18:00) (svar på 137995)
Lars Nygaard #8835, reg. bhm (medlem) (ip-adr: 212.242.251.113)
Et stort tillykke med operationen - og vigtigst af alt - dejligt at du deler det med os alle, da det fremtidigt kan blive til gavn (og måske glæde) for endnu flere! Nåja, og så kommer der måske nogle 2,5 N/Aere på markedet til os seriebilskørere til en fornuftig penge ;-)

Lars, solskinsøen
Index
138071: sv: sv: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (19-11-2013 18:42:00) (svar på 138003)
Christian Holten #2660, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 2.130.9.158)
Mangler du en 2.5 NA så ringer du bare, jeg har en tilo vers få jeg byttede til 200
Mvh

Christian
Index
144319: sv: Motorskift 2,5 n/a til 200 tdi i 90" fra 1985 (13-08-2014 12:00:41) (svar på 137976)
Anders Hollmann Garde #5972, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 5.33.158.113)
Hej igen,

Nu har jeg så fået svar fra skat.

Afgiftspligtige værdi: kr. 13.200,00
Beregnet registreringsafgift: kr. 6.605,00

Beregningsgrundlag:

Nypris: kr. 185.000,00
Handelsepris: kr. 20.000,00

Brændstofforbrug: 9,3 km/l

Brændstof: Diesel

Jeg mangler at modtage en begrundelse fra sagsbehandleren omkring bilens stand.

Det var alt herfra.

Hilsen Anderst