tilbage

Land Rover Forum  

Index
138651: Nyt medlem:) Har spørgsmål omkring Greenlaning samt terrænkørekort! (14-12-2013 13:52:54)
Jonas Harboe Jensen #9131, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 79.131.179.159)
Hej Alle,

Jeg er nyt medlem i denne eksklusive klub. Har erhvervet mig en p38, som jeg har lidt problemer med. Men det er en helt anden sag:)

Er blevet medlem i Midtjylland, da jeg kommer fra omkring Varde. Om det har den store betydning ved jeg ikke!

Uanset hvad kunne jeg godt tænke mig i fremtiden at deltage i det der Greenlaning. :) Men jeg ved ikke sådan helt vildt meget om det, så har lige et par spørgsmål:
- Hvad er kravene for at komme med til Greenlaning? Skal man har TN-kørekort?
- Hvordan forløber sådan en dag?
- Skal man gøre noget specielt ved sin bil? Andre dæk for eks.?
- Er det tilladt at tage hende den langhårede med, hvis hun da gider?:)

Udover det, vil jeg gerne vide lidt om hvordan man får TN-kørekort?
Hvor og hvornår?

På forhånd tak
Jonas Harboe

- P38 V8 HSE
Index
138652: sv: Nyt medlem:) Har spørgsmål omkring Greenlaning samt terrænkørekort! (14-12-2013 14:18:58) (svar på 138651)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.179.183.221)
Hej Jonas og velkommen til.
Nu kan jeg kun svare lidt generelt, du behøver ikke Grønt Bevis til Greenlaning da det kun kræves ved regulær terrænkørsel f.eks. i en grusgrav.
Ellers foregår Greenlaning typisk på små veje, grusveje, skovveje o.lign. og kan sagtens køres med en helt standard Land Rover, det er den flotte køretur der er på programmet, som regel arrangeret af lokale medlemmer der kender området og har kontakterne til de listige veje og der er typisk lagt flere gode pauser ind, så man kan få frokost og kaffe. (høflig og venlig selvbetjening)
Det er den sociale del der er lagt vægt på, så snakken går langt og længe og så selvfølgelig en køretur på veje man normalt ikke kommer på.

Og på Greenlaning er hele familien og hunden selvfølgelig med, det at have en Land Rover er en udpræget familiesport.

Det er så'n i store træk, men tag kontakt til din regions bestyrelse - de elsker at snakke om Land Rover Klub og de kan også henvise dg til folk i området der har specialviden om din bil, både professionelle og klubmedlemmer.

Mvh
Kenneth Poulsen

NB: Lige et godt tip, hvis du er lidt genert og ikke lige springer i købet på fremmede, så åben motorklappen og stå og kig lidt ned i hullet og så garanterer jeg for, at inden for det første minut så er der mindst 5 mand med hovederne nede i hullet der spøger: "hva' ered for nååed" :-D
Index
138653: sv: sv: Nyt medlem:) Har spørgsmål omkring Greenlaning samt terrænkørekort! (14-12-2013 14:26:30) (svar på 138652)
Jonas Harboe Jensen #9131, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 79.131.179.159)
Hej Kenneth,
Mange tak for svar.

Vil se om jeg ikke kan deltage d. 19 januar.
Hvis ellers Snehvide (bilen) er klar til den tid.:)

Hører gerne fra flere.:)

Mvh
Jonas
Index
138658: sv: sv: sv: Nyt medlem:) Har spørgsmål omkring Greenlaning samt terrænkørekort! (14-12-2013 17:20:34) (svar på 138653)
Flemming Thomsen #6571, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.104.129.34)
Hej Jonas
Velkommen i klubbben og velkommen i region Midtjylland.
Som Kenneth skriver behøver man ikke terrænbevis eller specielt udstyr for at deltage.
Det er en skam du ikke var med til vores traditionelle juletur sidste søndag (8 dec.) Vi var 27 Landrovere og ca. 65 personer der mødtes i Vamdrup og kørte i kortege ad små, hyggelige grus og skovveje.
Undervejs gjorde vi stop ved en julestue/landbrugsmuseum og sluttede af ved en skovhytte hvor vi fik æbleskiver, gløgg og pakkespil
På denne måde plejer vi at ønske hinanden en god jul.
Dette gratis arrangement er en af de få der kun for medlemmer af region midtjylland. Som oftest er medlemmer fra andre regioner mere end velkomne, så du kunne i princippet godt have meldt dig ind i feks. Bornholm.
Første fredag i hver måned har vi klubaften rundt omkring hos medlemmerne. Om vinteren tager vi termokaffen med og om sommeren griller vi.
Næste klubaften er altså 3 jan hos Heidi og Carsten, som bor Højenvej 159 7100 Vejle.
Du bør også se om du kan komme til vores regionsforsamling den 16 feb.
Du kan også henvende dig til Benny (regionsleder)og blive tilsluttet vores SMS service så du får en SMS når der er nyt.

Mvh
Flemming Thomsen
Index
138660: sv: sv: sv: sv: Nyt medlem:) Har spørgsmål omkring Greenlaning samt terrænkørekort! (14-12-2013 18:22:39) (svar på 138658)
Jonas Harboe Jensen #9131, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 79.131.179.159)
Hej Flemming,

Tak for dit svar..
Vil helt sikkert se om jeg ikke kan deltage i nogle af de arrangementer, som i øvrigt lyder rigtigt hyggeligt..
Skylder måske at fortælle at jeg for tiden er i udlandet, i forbindelse med min uddannelse..
Næste år kommer jeg til at bruge det meste af tiden på Sjælland, og året efter på Fyn. Men vil se om jeg ikke kan deltage i "min egen" region, da jeg jo kommer fra Varde.

Vil se om jeg kan deltage d. 3, ellers i hvert fald d. 19.

Tusind tak for hjælpen. Ser frem til at møde jer derude..

Jonas
Index
138664: sv: sv: sv: sv: sv: Nyt medlem:) Har spørgsmål omkring Greenlaning samt terrænkørekort! (14-12-2013 19:59:31) (svar på 138660)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 188.179.183.221)
Ellers er du helt sikkert velkommen i de respektive regioner - uanset hvor i landet du hører til.
Men, men skal bare lige give dem et praj om at man kommer.

Mvh
Kenneth Poulsen