tilbage

Land Rover Forum  

Index
139364: Helt ny udstødning buldrer og runger (08-01-2014 23:41:31)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.212)
Jeg har lige fået skiftet fra og med store potte og bagud på RRC, og sørme om ikke det runger, buldrer og snerrer værre end den gamle, der snakkede lidt for meget. Det er meget trættende at køre med. Fabrikanten er Bosal, leveret af Bearmach via Viborg. Jeg har snakket med leverandøren, som siger, at det er ærgerligt, men at der ikke kan gøres noget ved det, for der kan ikke leveres andet.
Jeg har set mig omkring, og kan ikke rigtigt finde alternativer. Alle synes at sælge den samme vare. Det er NTC7362 eller ESR102 (hhv. til systemer med og uden kat. Dog nok irrelevant (?), da vi er forbi katalysatoren her).
Mon andre er stødt på samme problem? Har nogen et godt tip til hvor, man kan finde potter, der lever fuldt op til navnet "silencer"?
Index
139365: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (08-01-2014 23:44:31) (svar på 139364)
Jakob Arthur Andersen #8253, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 95.166.106.27)
Har du prøvet autobremsen i Rødovre? de plejer at være meget dygtige til at skaffe stort set alt :)

Desværre er det meget normalt at bosal potter brummer og larmer en del mere end original potter...

MVH Jakob - Med det kulsorte S3 200DI Uhyre
Index
139368: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (08-01-2014 23:53:55) (svar på 139365)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.212)
tak, Jakob..
Kendte dem ikke, men har lige slået op i deres katalog, og - suk! De har Bosal potter til salg. Men måske kan de også skaffe andre .. skal nok lige prøve at give dem et ring i morgen.
Index
139437: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 10:15:06) (svar på 139368)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.246.166)
@Michael

Jeg har også handlet udstødning hos Autobremsen. Du kan købe rør, bøjninger, beslag og Simons gennemstrømningspotter i de fleste gængse størrelser i både alm. og rustfast, så du kan få det, som du vil have det. Min 2½ tomme Simons udstødning lyder perfekt til V8'eren ...:-)

Mvh
Mikael
Index
139443: sv: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 11:37:49) (svar på 139437)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.195)
Mon det er på monsterminoren, du har det siddende, Mikael? :-)
Jeg gætter på, vi har forskellige ønsker til lyden af en V8'er. Hos mig skal det helst lyde af bløde sutsko, og så helt nede ved åbningen et mildt pludr-pludr-pludr, for man skal selvfølgelig kunne høre, at det er V8.
Jeg har fået svar fra Autobremsen, og jeg må sige, at det er god service, de yder, i betragtning af, at jeg ikke en gang har købt noget hos dem. Svaret lyder, at en Bosal-potte inde i sig har en slags ståluld, der først med tid og varme fordeler sig som dæmpermateriale i potten, og at jeg derfor skal køre lidt med det, før jeg kan vide, hvor meget det til syvende og sidst lyder af.
Okay, når jeg så har kørt et stykke tid, og måske stadig ikke er tilfreds, vil jeg jo nu nok af leverandøren få at vide, at sådan en brugt udstødning kan han ikke tage retur.
Men nu lader jeg det sidde, som det er, indtil videre, og så en dag har jeg enten vænnet mig til det, eller det har dæmpet sig af sig selv, eller jeg finder en original udstødning, der lyder helt, som den skal, fra dag 1. Måske skal jeg begynde at spare sammen.
Index
139366: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (08-01-2014 23:46:10) (svar på 139364)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.212)
Ups, forkert reservedelsnummer. Der er tale om ESR102 eller NTC6128.
Index
139374: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (09-01-2014 07:08:44) (svar på 139366)
Michael Bøjstrup #6653, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 93.160.182.70)
Prøv evt at se hos Rimmer Bros.
Index
139384: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (09-01-2014 08:51:13) (svar på 139364)
Claus A. Kjøller #1105, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 217.30.33.34)
Køb originale dele :-)

mlrh Claus
Index
139399: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (09-01-2014 14:55:25) (svar på 139384)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.2.194)
Selvom de godt nok koster (meget) mere, er jeg tilbøjelig til at give Claus ret... Købte for 1½ år siden ny udstødning hos Paddocks til min RRC 1990 fra kat. og bagud. Den larmede en smule mere end den gamle (original) men ellers OK. Kun ½ år efter rystede en plade løs i mellempotten, så der kom en kraftig hylende resonans ved 2500 omdr., dvs hver gang jeg kørte på motorvej. P.... irriterende, og gav en træls sommerferie (ja, selvfølgelig er det altid lige før man skal bruge bilen, den slags sker) med enten 90 km/t eller over 120 km/t på motorvej. Skrev til dem og beskrev mit problem. De ville gerne erstatte, men skulle have den defekte potte, før de ville sende mig nyt. Jeg kunne jo ikke leve 2 uger uden bil, så løsningen blev at bestille et komplet nyt sæt (sælges ikke enkeltvis!). Det skal siges, at prisen er absolut i bund, ca. 650,- for et helt sæt.
De har fungeret OK et års tid nu, larmer dog mere en original (selvom lyd er svær at huske), og så er mellemrørene "lige til øllet" så det er svært at spænde sammen, så det er tæt.
Lesson learned, never a paddock-exhaust again...
Index
139401: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (09-01-2014 17:58:40) (svar på 139399)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.194)
Jeg vil også gerne give dig ret, Claus, men Landrovers originalpriser står desværre tit i vejen for de gode intentioner. Nåede forbi en autoriseret forhandler i dag, og fik priser: to potter og et mellemrør, i alt ca. 7.000. Det er jo derfor, man spejder efter noget mere overkommeligt.
Men det kan da godt være, jeg ender med at give efter, for som du siger, Bo, mislyde er p....irriterende.
Index
139402: sv: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (09-01-2014 18:14:03) (svar på 139401)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 5.206.197.173)
Index
139438: sv: sv: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 10:22:14) (svar på 139402)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.248)
Tak, Michael og Paul.

Rimmer Bros leverer desværre også Bosal, siger de på telefonen.

Hos Autobremsen (Rødovre) har man - som sagt ovenfor - også Bosal, kan evt. levere Walker, som, sædvanligvis pålidelig kilde dog fortæller mig, er en anden alen ud af det samme stykke - altså ingen kvalitetsforbedring at hente der. Men så er der i øvrigt den spidsfindighed, at man blandt de Bosal-produkter, Autobremsen har i kataloget, finder to forskellige bagerste potter alt efter, om man vælger systemet til kat-bil eller ej. Den ene er dobbelt så dyr som den anden, og det er jo lidt mystisk. Venlig dame i ekspeditionen er nu i gang med at klare det mysterium op, for tænk nu, hvis den ene har noget indmad, den anden ikke har, og jeg har fået fat i den uden indmad - så kunne det jo godt larme, hvis man sætter en indmadsløs slutpotte på et katløst system. Det kunne faktisk godt være den situation, jeg er havnet i.
Ender jeg med et svar på dette, skal jeg straks bringe det videre.
Index
139446: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 12:16:55) (svar på 139438)
Michael Bøjstrup #6653, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 93.160.182.70)
Hos Rimmer skal du spørge efter deres "rustfri" system - det er ikke Bosal.

Du kan sagtens stadig få original - du skal bare ikke spørge hos en dansk forhandler :)

http://www.lrseries.com/shop/product/listing/9362/NTC7362-SILENCER-AND-TAILPIPE.html?search=NTC7362 &page=1

Mvh
Michael
Index
139460: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 22:45:02) (svar på 139446)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.147)
Ja, ok, jeg er så bare ikke så meget for rustfri - det har ligesom sin helt egen måde at buldre på, og jeg vil så gerne have det stille.
Tak for link til lrseries. Desværre er det til diesel (min fejl med reservedelsnr.), og til V8 ser det ikke ud til, de har noget originalt heller. Har prøvet at give dem et ring, men ikke fået nogen i tale.
Index
139444: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 11:52:56) (svar på 139384)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.195)
Nu har i alt tre leverandører, heriblandt Terminalen, meddelt, at originale udstødningsrør fra Landrover ikke længere kan fås.
Index
139450: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 14:41:20) (svar på 139444)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.242.2.194)
Hej Michael,
nu er jeg ikke ekspert i udstødningssystemer, men din beskrivelse af mysterierne får mig umiddelbart til tænke to ting:
1) Erfaringen siger mig at den bagerste potte ikke betyder ret meget for lyden (har prøvet at tabe den, og det ændrer ikke lyden så meget, som man skulle tro). Flere engelske fora har haft diskussion om hvordan man fik en mere "fed" lyd (mere T-Hansen-agtigt) og der er rådet at fjerne midterpotten, da den har den største dæmpning.
2) Hvis der er flere forskellige systemer, er der måske en god grund. Udstødningen er ikke bare et ligegyldigt appendix, hvor alt er lige godt. Der skal være det rette flow, modtryk osv, hvis motoren skal køre rigtigt.
Index
139457: sv: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 18:00:16) (svar på 139450)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 5.206.197.173)
Måske kan du få hjælp her: http://www.youtube.com/watch?v=UYkbvB0uOn8

Har bilen et originalt luftfilter eller er det måske udskiftet med et KN ? Et KN kan frembringe uønsket støj, hvilket jeg måtte sande, da min Volvo 240 fik KN monteret.
Index
139464: sv: sv: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 23:10:17) (svar på 139457)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.147)
Man kunne da spørge - de ved jo da i hvert fald en hel del om RR. Men de er vist ellers nogle vildere drenge end jeg :-)

Luftfilter er originalt. Og larmen kommer klart fra den anden ende.
Index
139463: sv: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 23:04:53) (svar på 139450)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 178.21.89.147)
1) Du har sikkert ret, Bo. Dog, når den lille mangler, synes jeg nu, det høres ganske godt. Jeg har heldigvis den gamle midterpotte endnu, den kan muligvis lappes og genbruges. Så kunne det jo godt være det halve af en løsning. Min bagerste var blevet smidt ud, men jeg var såmænd henne at hente den i dag, og nåede lige i sidste øjeblik at redde den fra skrotvognen, der allerede havde læsset. Måske kan man lave noget reverse engineering på den engang.
2) Ja, bestemt, det hele spiller sammen. Også derfor jeg tænkte, at der kunne være mindre eller mere indmad i en potte, alt efter om den skulle spille sammen med en kat eller ej. Det har jeg nu ikke kunnet få bekræftet. Det svar, jeg fik, gik ud på, at det var rørenes vinkler, der var forskellige. Hmmm.