tilbage

Land Rover Forum  

Index
142245: Færgerute lukker (29-04-2014 19:56:42)
Christian Glerup (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 78.143.93.227)
De lukker en af vores livliner
http://www.maritimedanmark.dk/Mobil/?Id=22540
Index
142247: sv: Færgerute lukker (29-04-2014 20:22:12) (svar på 142245)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.246.166)
Livline og livline - hvor mange DLRK'ere har benyttet Englandsbåden i nyere tid?

Ikke jeg. DFDS oplister selv en del af forklaringerne på lukningen men glemmer en af de vigtigste for det faldende passagertal: uhyrlige priser i forhold til servicen. Jeg har en enkelt gang haft bilen med til UK, og det skete via Hoek van Holland-Harwich med Stenalines hurtigfærge på godt 3 timer. Prisen var ca. 1/3 af den tilsvarende for Esbjerg-Harwich, så selv med mange ekstra kilometer inkl. bespisning, overnatning, mv. var det stadig en god forretning.
Vi overvejede faktisk at tage bilen til UK igen i år, men det bliver af ovennævnte årsager heller ikke med DFDS.

Eneste klagepunkt, hvor DFDS har ret er den urimelige konkurrence fra afgiftsfritaget flytrafik, der som bekendt ikke er pålagt hverken svovl-, CO2 eller andre miljøafgifter på brændstof ...

Mvh
Mikael - der ikke forstår logikken ved, at nogle transportformer skal miljøbeskattes, mens andre ikke skal ...
Index
142248: sv: sv: Færgerute lukker (29-04-2014 20:59:06) (svar på 142247)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Ja, DFDS, glemmer at nævne en mulig årsag til at passagertallet er styrtdykket.
Lysebjerg og undertegnede, skulle give i nærheden af 14000,- for returbillet til to personer i fælles kahyt og to biler.

Index
142249: sv: sv: Færgerute lukker (29-04-2014 21:02:17) (svar på 142247)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.187.18)
Ja Martin og jeg valgte jo at køre omkring Hoek Van Holland sidste år, da prisen rigtig nok var en tredjedel af hvad DFDS skulle have for den samme tur. (husker nu at overfartstid var en 6-7 timer) Men det er en lang tur, og efter at have raslet rundt i England i små tre uger i seriebil, så blev der kigget langt efter DFDS-færgen da vi så den stævne ud i Harwich. Vores færge sejlede ud på aftenen og næste morgen ville vi være 850 km væk hjemmefra. Passagererne på DFDS ville være i Esbjerg næste formiddag. På det tidspunkt ville vi vel være omkring Bremen eller så.

Så egentlig havde vi lovet os selv at næste gang ville vi ta' færgen evt lidt uden for sæsonen. Men der bliver ikke nogen næste gang. Og det er lidt skidt, for vi gik jo med en skummel plan om at arrangere en fællestur til Associated Land Rover Clubs ALRC fødested Eastnor Castle i Malvern Hills i klubbens jubilæumsår 2016. Og der havde vi nok regnet med at sejle fra Esbjerg. Men nu må vi se

For øvrigt kan jeg godt fortælle dig hvorfor fly ikke er pålagt miljøafgifter. Det er fordi de mere eller mindre statsejede luftfartsselskaber er i hård konkurrence med lavpriselskaberne og ingen kan alligevel se forureningen fra fly. De hvide kondensstriber, siger du? Jamen det er jo bare frossen vanddamp, det ved vi da alle. :)

Mvh Niels.
Index
142251: sv: sv: sv: Færgerute lukker (29-04-2014 21:57:56) (svar på 142249)
Peter Bull #6136, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 212.98.75.162)
Sidst jeg var med i 2005 var vi to biler 2 drivers 2 codrivers. Jeg glemte min Eau de toilet da vi forlod kahytten (Higher Dior).

Venligst Peter
Index
142253: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (29-04-2014 22:19:03) (svar på 142251)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.45)
DFDS har haft mange ruter fra England til Skandinavien, både fra Newcastle og Harwich: Kristianssand, Oslo, Göteborg og Esbjerg. Jeg har sejlet på dem alle. Og altid fundet mig veltilpas ombord. Det gjorde mine turister også.

Men GB er bare ikke in som rejsemål og flyrejsen er hurtigere og billigere. Så lejer man en bil derover.

Uanset, om båden har to eller 600 passagerer ombord, skal der være en mininumsbesætning tilstede.

Alt dette koster og det er kun kunden til at betale... ellers lukker butikken.

At køre nedenom koster også, ikke kun brændstof, men også slid osv. Dette medregnes sjældent, fordi man jo har bilen.
Index
142255: sv: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (29-04-2014 22:59:10) (svar på 142253)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.246.166)
Joe, PauSe, men alligevel:

Tjekkede lige et par tilfældige datoer, hvor begge rederier sejler: ud tirsdag 1/7, hjem tirsdag 8/7 for 1 bil inkl. 2 voksne billigste kahyt
Hoek van Holland-Harwich med Stena: sejltid 6½ time, 850 km fra København: kr. 2.079 + Rødby-Puttgarden kr. 998 + kr. 700 for ekstra brændstof = kr. 3.777 i alt

Esbjerg-Harwich med DFDS: sejltid 18 timer, 300 km fra København: kr. 5.040 + Storebælt kr. 430 = kr. 5.470 i alt

Det samlede tidsforbrug er nogenlunde det samme, så regnestykket giver kr. 1.700,- i overskud via Holland ... (excl. slitage, afskrivning mv. i diesel-borgergryde med 15 km/l).

Mvh
Mikael - som hader at sejle længe, så for mig er sagen klar ...
Index
142257: sv: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (29-04-2014 23:06:43) (svar på 142253)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
En ting er i hvert fald rigtigt. Det koster næsten ingenting at flyve til f.eks Standsted og i lufthavnen kan man leje en lille bil til få penge. Vi var to kammerat i England for et par år siden. Vi lejede en VW Fox i fire dage med fuld forsikring og fuld tank for ialt 1600 kr. Det var billigere end at tage toget. Flyveturen derover og hjem var vel en plovmand pr snude. Og så tog turen et par timer. Det er svært at konkurrere mod.

Det er kun når man vil ha' sin egen vogn med derover af en eller anden fjollet årsag. Men at køre igennem de engelske national-parker eller holde på showground til Billings med sin egen vogn gør nu hele turen værd.

Og så er det for øvrigt en fantastisk måde at møde englændere på, når man kommer helt fra Danmark i en gammel venstre-styret Land Rover. Det giver selvsagt størrer opmærksomhed end en lille udlejningsbil.

Mvh Niels
Index
142258: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (30-04-2014 00:20:48) (svar på 142257)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.246.166)
Helt enig mht. at bruge en klassisk bil som "undskyldning" for at møde de lokale. Jeg kørte i starten af 1990'erne Irland rundt i min røde Morris Minor, inden den døde og blev organdonor for min nuværende Minor Rover. Det var en fantastisk tur - dog undtaget ved grænsen mellem Nordirland og Irland. De engelske besættelsestropper så intet formildende i den gamle bil, så den blev undersøgt om muligt endnu mere grundigt end de andre køretøjer ... :-(.

Dengang var jeg heldig at få lov til at sejle Esbjerg-Newcastle med fragtfærge med personalerabat og videre til Irland via Stranraer-Larne. 14 dage på b&b, 3.500 km uden en bøvs. Joe ... det var tider :-)

Mvh
Mikael - i det nostalgiske hjørne
Index
142261: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (30-04-2014 05:59:38) (svar på 142258)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Årrhh Niels. Det der billede ! Jeg gør det sgu igen. Med eller uden Esbjerg-Harwich.
Mvh.
Martin
Index
142262: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (30-04-2014 05:59:48) (svar på 142258)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Årrhh Niels. Det der billede ! Jeg gør det sgu igen. Med eller uden Esbjerg-Harwich.
Mvh.
Martin
Index
142266: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (30-04-2014 13:22:21) (svar på 142262)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.56.238.1)
Må nok erkende- tiden og omkostninger er løbet fra konceptet; hertil div. afgifter. Har "Skinbooket" Esbjerg-Harwich fra tid til anden, for at få aktuel pris; kan godt blive tøsesur; dersom ene, skal der betales for en hel kahyt, hvilket jo ikke gør det billigere. Men kan absolut ikke få økonomi til at hænge sammen i forhold til "La Manche"- kanalen. Her er billigste færge 29Pund for LRklassen. Eurotunnel er ca.100pund for billigste afgange. Har tidligere sejlet fra Belgien, men der er ikke rigtigt noget nu. Med til historien om Esbjerg-Harwich hører jo, den i sin tid blev oprettet med det ene formål at fragte bacon- svinekød til det hungrende England.
Index
145238: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (30-09-2014 10:15:59) (svar på 142266)
Arnth Jørgensen #1851, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 92.243.249.63)
Måske er der håb for en ny færgerute til England http://www.reginaline.dk/
Index
145240: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (30-09-2014 10:40:11) (svar på 145238)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Jeg ønsker dem al held og lykke og kommer måske endda med dem ud at sejle.

Men jeg synes hjemmesiden og hvad jeg ellers har hørt, bærer præg af romantiske drømme, frem for erkendelse af hårde facts. En af de vigtigste årsager til at DFDS må lægge ruten op, er efter sigende en kommende miljøafgift på 20 millioner årligt. Den afgift skal Regina-Line vel også betale? Og der er i forvejen hård konkurrence fra lavpris-flyselskaber, sammenholdt med mulighed for billig bil-leje i UK.

Jeg så gerne en færge fra Danmark til England. Jeg har taget turen i den gamle Gule sammen med Martin og hans æsel hele vejen til Hoek Van Holland. Det værste var nok turen hjem efter tre lange uger "i sadlen" Der ville jeg ha nydt at slappe af på en færge hele vejen til Esbjerg. Så al held og lykke.

En artikkel fra JP
http://epn.dk/brancher/transport/skib/ECE7063044/festkjolesaelger-vil-genoplive-englands-faergen/

mvh Niels
Index
145241: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Færgerute lukker (30-09-2014 11:06:52) (svar på 145240)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.137)
Hvis der skulle komme en ny færgerute, skal der være megen kapital i baglommen...

Et B9 skib ville måske være interessant på ruten, næsten CO2 neutralt i driften...

http://www.gizmag.com/b9-shipping-cargo-sailing-ships/23059/pictures#2

Så kan de vel få masser af EU-tilskud til skuden... og biogas fra det nye superanlæg nær Tønder!