tilbage

Land Rover Forum  

Index
144372: Torpedo galvanisering (15-08-2014 18:55:25)
Stig Rasmussen #1254, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.40.163)
Jeg er i besiddelse af en torpedo i god stand til min 90", som jeg overvejer at få galvaniseret. Som jeg har forstået skal den så renses for al maling og karosserikit inden. Hvordan gøres dette? På de store flader er det jo ikke så svært men hvad gør man i hulrum hvor der antagelig også er havnet maling?
Index
144378: sv: Torpedo galvanisering (15-08-2014 19:13:29) (svar på 144372)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 85.218.166.136)
Sandblæsning?

Det bedste er at snakke med firmaet der skal galvanisere emnet. De kan fortælle dig hvordan det skal være for det bedste resultat. Prøv f.eks Fyns Galvanisering. De har galvaniseret mange Land Rover dele.

Mvh Niels
Index
144380: sv: Torpedo galvanisering (15-08-2014 20:38:59) (svar på 144372)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.58.123.192)
Hulrum klarer galva firmaet i deres rensekar. Men emnet skal leveres rent, dvs sandblæst eller afbrændt for gammel maling, rust, pava og lign.
God ide med galvanisering!!
Index
144381: sv: sv: Torpedo galvanisering (15-08-2014 20:43:57) (svar på 144380)
Jørgen Seligmann #4178, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 94.145.49.201)
Hvad skal man regne med for en galvanisering? Jeg skal nemlig også have lavet pladearbejde først og skal være sikker på at jeg ikke lige så godt kan bide i det meget sure æble at hente en renoveret i UK - jeg laver nemlig desværre ikke pladearbejde selv.

Hilsen
Jørgen
Index
144383: sv: sv: sv: Torpedo galvanisering (15-08-2014 21:01:52) (svar på 144381)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Hej Jørgen
Jeg kan blot øse ud af min erfaring, da jeg fik min torpedo galvaniseret. Det er ganske vist 12-13 år siden, såee.
Jeg lavede pladearbejdet på torpedoen og fik den sandblæst, fordi jeg vidste at malingen ville eksplodere i galv. karret. Lige inden den skulle af sted, gik det op for mig, at der stadig var masser af maling på den i hulrummene.
Jeg kontaktede firmaet og de sagde, at det ikke var noget problem, for de brændte selv malingen af på de skjulte steder.
Men som tidligere skrevet, så kontakt firmaet, således de ved hvad opgaven går ud på.
Så bliver de heller ikke sure. :-)
Mvh.
Martin
Index
144384: sv: sv: sv: sv: Torpedo galvanisering (15-08-2014 22:15:12) (svar på 144383)
Andreas Bekker #1034, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 2.111.223.10)
Det som er vigtigt i forhold til galvanisering er at der ikke er noget af pladerne som er dobbelt, på en sådan måde at der er luft mellem to plader.

Før selve galvaniseringen kommer delene i et syrebad, således at delene er helt affedtet.

Da jeg i sin tid fik galvaniseret min ramme, blev jeg overrasket over nogle fjollede små plade arbejde som var lavet på chassiet.
De var ikke synlige, men det blev de efter galvaniseringen, havde jeg vidst det var de nok blevet lavet ordentlig.

Så altså sørg for at skifte hele stykker så meget som muligt, for at undgå at dette.

Selve torpedoen var der nettop dobbelte plader som umidelbar efter færdiggørelse bulede lidt op. Ikke fordi at det var et problem i forhold til holdbarhed, det ser bare ikke pænt ud!

Men altså regn med at alle svejsningerne bliver synlig efter galvaniseringen.

Jeg havde efter gode råd fra gæve Land Rover folk valgt at få synet min ramme inden jeg sendte den til galvanisering, og det var jo heldig, for så kunne synsfolkene jo ikke bagefter kasserer køretøjet, eller forlange at hede dele af chassiet skulle skiftes! :-)
Index
144385: sv: sv: sv: sv: sv: Torpedo galvanisering (15-08-2014 22:56:02) (svar på 144384)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.116.35.132)
Andreas har fat i noget vigtigt i den her sammenhæng. Han skriver at selv "usynlige" svejsninger bliver synlige efter varmgalvanisering. Det har han ret i, svejsningerne "rejser" sig så at sige. Dvs. at selv svejsninger der er slebet ned, efter alle kunstens regler og ikke er synlige, bliver det efter galvanisering, Svejsningerne rejser sig mellem 0,25 og 0,50 m/m.
Hvorfor??
Jeg ved det ikke, men det gør måske andre her. Jeg kan da være nysgerrig på hvorfor.
Mvh.
Martin
Index
144386: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Torpedo galvanisering (15-08-2014 23:13:14) (svar på 144385)
Andreas Bekker #1034, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 2.111.223.10)
Grunden til at svejsningerne træder frem efter galvanisering er at zinken binder bedre på svejsningen end på fladjernet, det har noget at gøre med renheden i svejsningen er højere, - siger videnskaben! :-)
Index
144387: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Torpedo galvanisering (16-08-2014 01:10:47) (svar på 144386)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 37.75.189.109)
... plus at galvaniseringen altid lægger sig tykkere på kraftigere gods end let gods.

Der er en del af galvaniseringsanstalterne der også tilbyder pulverlakering. Det gør måske ikke så meget for holdbarheden netop på en torpedo, men det er en virkelg flot måde at færdiggøre arbejdet på og er en fantastisk grunder hvis du gerne vil male ovenpå.

Det er ikke al maling der hæfter lige godt på galvanisering, men pulver-epoxyen kan overmales med alle typer maling.

Hilsen
Jens
Index
144389: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Torpedo galvanisering (16-08-2014 08:22:55) (svar på 144387)
Per Bærentzen #0005, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 90.185.180.123)
Jeg ville fravælge pulverlakering, af den grund at det ikke er holbart i længden, prøv at se på de havemøbler man kan købe alle steder efter et års tid er den pulverlakering begyndt at sprække og den løsner sig i store flader,
og med hensyn til sandblæsning af pladedele så skal det være GLASBLÆSNING der benytter man sig af knust glas det er ikke så hårdt som sand , hvis man bruger sand så hamre det på delen der skal renses med så stor en hastighed at det varmer emnet op og det får pladedelen til at slå sig,og som A B skriver så renses hele torpedoen i et syrebad, og det syrebad starter en rustdannelse og når det så kommer ned i zink badet som er 461 grader varmt så binder zinken bedre fast på jernet,men husk at nu skal alle huller bores op og de huller med gevind i skal ligeledes skæres op igen
Index
144395: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Torpedo galvanisering (16-08-2014 11:45:09) (svar på 144389)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 37.75.189.109)
Det er jo et valg om man vil pulverlakere, men det er altså ikke metoden der i sig selv er noget i vejen med. Og der findes også forskellige typer pulverlak - pulverlakering er jo egentligt bare metoden, ikke lakken.

Som med alt andet malerarbejde så skal forarbejdet være i orden - også for pulverlak. Men kan så overveje hvor godt kinesiske arbejdere gør deres arbejde på havestolefabrikkerne?

Man kan altid hive en god forklaring fra hinanden ved at slå folk i hovedet med erfaring. Så jeg tillader mig lige at give et gok den anden vej.
Prøv at Se på alle de legestativer på skoler, gasflasker, plæneklippere og have-redskaber samt meget andet man kan købe alle steder... Mange af dem har stadig lak på efter mange års brug udendørs hele året rundt.

Det var et forslag herfra, nu er det der, slut herfra. :-)

Hilsen
Jens
Index
144439: sv: Torpedo galvanisering (19-08-2014 09:10:28) (svar på 144372)
Bjarne Bendtsen #8765, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 93.160.61.186)
Hej Stig

Drop England- alene transporten koster mere end galvaniseringen.

Få en pladesmed til at udføre reparationerne.
Kontakt NV3 i Næstved, og de vil fortælle dig at det bedste er at aflevere torpedoen som den er-altså med maling på etc.

mvh Bjarne