tilbage

Land Rover Forum  

Index
146668: TD5 Bremser skævt (04-01-2015 09:36:08)
Jan Jensen #9145, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 212.10.171.33)
Hej igen,
Min TD5 fra 2003 bremser skævt dvs. trækker til højre ved moderat påvirkning af bremsepedalen?

Jeg har i går besigtiget bremseskive og klodser i venstre side og alt ser tilsyneladende godt ud! Skivens tykkelse måler 14,0 mm kravet er min. 13,0 mm iht manualen for en TD5. Der kan ikke konstateres rust overhovedet hverken på udvendig side eller på indvendig side af skiven ved inspektion med stærkt lys. De blanke overflader på skiven indikerer at bremsecylindrene i caliberen umiddelbart fungerer!

I dag adskiller jeg bremser på højre side for at se om årsagen skulle være, at bremserne der evt. "hænger" men jeg tror det ikke, bilen har kørt 7.000 km siden skift af skiver, calibre og bakker på alle 4 hjul.

Jeg ville være glad for jeres gode råd endnu engang!

mvh
Jan Jensen
Index
146669: sv: TD5 Bremser skævt (04-01-2015 09:49:58) (svar på 146668)
claus vegener #9245, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 82.198.103.12)
Slør i en bøsning i undervognen, kan vel give samme følelse af skævbremsning (selv om det så er et ufrivilligt styreudslag). Skal have checket samme problem på min LR3, der har ny skiver og klodser og en del ny bøsninger - men ikke alle.
Index
146671: sv: TD5 Bremser skævt (04-01-2015 13:40:53) (svar på 146668)
Jimmi Povlsen #7737, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.104.142.241)
Prøv at lufte bremserne ud, en luftboble vil gøre at der er mindre bremsekraft.
Ved ikke om det er fejlen, men fik en gang det råd i en synshal.

Jimmi
Index
146682: sv: TD5 Bremser skævt (04-01-2015 18:59:00) (svar på 146668)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.59.177.102)
Hej Jan, jeg tror ikke det er luft i bremserne. Hvis du har kørt 7.000 km. siden skift af calibre og skiver mm, så ville du nok tidligere havde opdaget det, hvis det var det.

En anden mulighed kan være en bremseslange der indvendigt ikke længere har det så godt. Så hvis du ikke har skiftet dem, kunne det være en årsag.

Husk at de også skiftes i begge sider på samme tid. Her slipper du så ikke for udluftningsturen igen ;-)

mvh
Eddie

ps. nu kan jeg ikke huske det, men plejer der ikke at være mere end en millimeter der skal slides af en ny skive?
Index
146689: sv: sv: TD5 Bremser skævt (04-01-2015 19:27:12) (svar på 146682)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.56.95.216)
Kan være en bremseslange, der er svampet op indvendig og ikke lader bremsetryk falde, jo. Prøv at hæve et forhjul, træd på bremsen og se om pågældende hjul lader sig dreje med moderat indsats. Kan dog også være def. ABS-ventilblok.
Slidgrænse er normalt 1mm. pr. side, som skal være ligeligt fordelt, dvs. i alt 2mm. gælder hvad enten massiv ell. ventilerede skiver. Har altid undret mig at biler med ABS har massive skiver, mens de uden har ventilerede. Men sådan er der jo så meget.
Index
146693: sv: sv: sv: TD5 Bremser skævt (04-01-2015 19:44:56) (svar på 146689)
claus vegener #9245, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 82.198.103.12)
Man kan jo også mærke på bremserne efter en tur på måske 20 km.
Da det kun er i den ene side, kan man formentlig undtage hovedbremsecylinderen; men dens pakninger kan også blive slidte.

Mht ventilerede skiver og ABS er det vist et tilfælde Verner. Jeg har en Audi fra 90 med både ABS og ventilerede skiver for og bag og een fra 83 uden ABS med ventileret skiver for og massive bag
Index
146694: sv: TD5 Bremser skævt (04-01-2015 21:24:53) (svar på 146668)
Per Olsen #8660, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 5.103.170.52)
Hej

Check om bøsningerne i din panhard er i orden. Min 90" trak heftigt til højre under opbremsninger - og sejlede også lidt når man kørte lige ud - da den ene bøsning var færdig. Med slukket motor: Få én til at bevæge rattet lidt fra side til side mens du kigger/mærker på bøsningerne om der er slør. Hurtigt at teste - og evt. udelukke som kilde.

Vh.
Per
Index
146702: sv: TD5 Bremser skævt (05-01-2015 08:41:49) (svar på 146668)
Jacob Geltzer #8049, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 188.180.122.129)
bliver skiverne meget varme eller blålige?
symptomerne du beskriver har jeg også oplevet da en af mine bremsekalibre hang, den syntes at bremse voldsomt selv ved lille påvirkning af pedalen og trak til siden, og skiverne blev ret varme.
Index
146740: sv: TD5 Bremser skævt (07-01-2015 08:30:38) (svar på 146668)
per steffensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.57.51.250)
og du har kontrolleret at det ikke skyldes et skævslidt dæk eller forskel i dæktryk
Index
146881: sv: TD5 Bremser skævt (11-01-2015 20:32:25) (svar på 146668)
Jan Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 86.52.228.175)
Hej alle,
Tak til jer der har svaret på mit spørgsmål. Jeg har fået problemet løst for det viste sig at udluftningsskruen lige præcis lækkede så tilpas, at der ikke forekom synligt dryp fra kaliberen, men nok til at den kunne smøre bremseskiven med bremsevæske. Jeg har strammet luftskruen og fræset 1,0 mm af begge bremseklodser og nu bremser bilen perfekt.

mvh
Jan Jensen