tilbage

Land Rover Forum  

Index
148056: Mekaniker i Sønderborg/Aabenraa området (11-03-2015 07:03:33)
Henning Jessen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 185.37.86.243)
Søger en pålidelig og kompetent mekaniker i området, der er i stand til at lave lidt mekanisk på min P38 og er til at snakke med - lige aktuelt skal jeg have skiftet skiver på bagakslen og kan ikke få løsnet skruerne til caliprene... Og den er blevet lidt inkontinent, lækker noget der ligner servoolie, ser ikke så kønt ud i indkørslen.
Skal på ingen måde være LR eller RR specialist, bare en der kan sit kram og ikke vil sælge mig helt nye komponenter, når der bare skal skiftes en stump (og det samt prisen udelukker jo ligesom Nehrkorn i Flensborg).
Index
148060: sv: Mekaniker i Sønderborg/Aabenraa området (11-03-2015 08:08:48) (svar på 148056)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.20)
Som medlem af Dansk Land-Rover Klub kan du deltage i regionens værkstedsdage og altid tage kontakt med dine klubkammerater for at høre, om de kan hjælpe...

Årskontingentet på 600 DKK vil være hurtigt indtjent.

Jeg kender følgende tre værksteder, der arbejder i Land-Rover eller selv har Land-Rover:

Lynge, Kærgårdsvej 2, Tønder, 74 72 46 46 - bag ved Statoil tankstation

Benny's Autohandel, Snerlevej, Haderslev , 74 53 21 61 - klubmedlem

Lendemark Autodieselværksted, Lendemark, Bylderup-Bov - 74 76 21 16 - god til det mekaniske.
Ikke det hurtigste værksted. Klubmedlem.

Der er også een på Nordals, har jeg hørt, men kender intet til ham udover, at han leverer godt håndværk til fornuftig pris!

Indmeldelse i klubben kan ske via websitet og du kan betale med DanKort!

Det tager kun få klik!



Index
148063: sv: sv: Mekaniker i Sønderborg/Aabenraa området (11-03-2015 08:26:28) (svar på 148060)
Henning Jessen (#9201, når kontingent betalt, forglemmelse...) (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 185.37.86.243)
Hej Paul - og tak for svar. Kender jo godt til regionens værkstedsdage og taget kontakt har jeg jo hermed. Der er jo bare lige den hage, at der jo ikke er værkstedsdage hver anden uge. Og har også konstateret at de blødsødne, læderbestolede og klimatiserede Range Rovers ikke ligefrem er overrepræsenteret i regionen :-D

Jeg ville nu gerne lave så meget som muligt på apparatet selv, har da også visse evner i i den retning, bare ikke en ordentlig garage (eller stald), men kun en indkørsel, det begrænser mulighederne lidt. Så en klubkammerat med lyst til et par kopper kaffe, lidt olie på fingrene og en lift ville være rigtig dejligt at kende. Og ideelt jo lige rundt om hjørnet.

Nå, men jeg er lidt skeptisk over for at overlade min bil (eller biler i det hele taget) til mig ukendte mekanikere - jeg har oplevet så meget slump, sløseri, ligegyldighed og andet, at det halve ville være rigeligt! Og siden jeg nævner Nehrkorn, det er fordi jeg med forhandler baserede værksteder har den erfaring, at de er særdeles ufleksible mht til reparation af enkelte stumper - og noget tyder på at de er mere gearet til salg af nye biler og store service-pakker til samme. Kommer man med sådan noget "gammelt skrammel" er de da helt på herrens mark...

Det aktuelle problem er jo skruerne til caliprene, har næsten ødelagt én, og inden jeg gør ondt værre, tænker jeg det er bedre med professionel hjælp - og må jo betale hvad det koster. Da jeg skulle have caliprene på min T4 Transporter af, var jeg nødt til at bruge en forlænger på halvanden meter og var ved at vippe bilen af liften. Det kunne en luftnøgle ikke klare. Mistænker min Range for at være lige så mukken.

Men tak for svar, vil skynde mig at finde giro-kortet frem og få betalt det kontingent. Og håbe på nogle værkstedsdage i ikke for fjern fremtid :-)
Index
148066: sv: sv: sv: Mekaniker i Sønderborg/Aabenraa området (11-03-2015 08:32:54) (svar på 148063)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.7.30.16)
Henning, allerførst, jeg kender ikke nogle mekanikkere i området som du efterlyser.

Men her i den søde ventetid, indtil du finder en, kunne du lige give boltene lidt olie (alm. olie fra en 'smørekande') ikke 'nymodens' rustløsnere eller andet - og så lade det stå at trække i nogle dage, indtil du finder en der kan fikse det for dig.

Så kan du være heldig at de er lidt lettere at løsne.

god arbejdslyst.
Index
148071: sv: sv: sv: sv: Mekaniker i Sønderborg/Aabenraa området (11-03-2015 08:57:44) (svar på 148066)
Henning Jessen (#9201, når kontingent betalt, forglemmelse...) (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 185.37.86.243)
Hej Eddie - jeg har faktisk prøvet noget af alt det nymodens stads (WD-40 Fast Release Pentrant og Caramba Rasant)allerede for uger siden, måtte skaffe en specialtop (13mm 12-kant/stjerne) uden ordentligt resultat. Den bremser for så vidt ok, men hugger som bare f... og da jeg ikke kan mærke noget i rattet, må det jo være bagbremserne, det er galt med. Har nye mærkevare skiver og klodser liggende (Brembo), så stumperne har jeg.
Men jeg vil da prøve med noget olie fra (den også nyindkøbte) kande (lige nu har jeg motorolie i, måske skulle jeg bruge noget andet?).

I øvrigt kunne det da være interessant at vide hvor mange P35'ere der egentlig er her i området. Da jeg var med til juletræstur sidste år, var jeg den eneste i en RR...
Index
148072: sv: sv: sv: sv: sv: Mekaniker i Sønderborg/Aabenraa området (11-03-2015 09:12:06) (svar på 148071)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.7.30.16)
Motorolie er helt fint.

Normalt er bagbremsernes arbejdsindsats jo yderst begrænset, så det virker underligt at bilen ligefrem hugger og det så skulle være bagbremserne.

Og ja, der er typisk ikke mange RR der kommer til arrangementerne. Men der kører dog en del rundt i ombygget versioner til konkurrence brug.

Og det kan da også være hvis skidtet er rustet så godt fast at der skal varme på, men det er ikke et let tilgængeligt sted ;-)

Index
148073: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Mekaniker i Sønderborg/Aabenraa området (11-03-2015 09:56:01) (svar på 148072)
Henning Jessen (#9201, når kontingent betalt, forglemmelse...) (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 185.37.86.243)
Skiverne er ret rustne i kanterne, klodserne har kun slidt dem ned på midten, ikke hele fladen. Jeg ved heller ikke hvor meget bilen har haft på krogen i sit tidligere liv. Og jeg har erfaringer med at uoriginale discount skiver bliver skæve for et godt ord - et par hårde opbremsninger, så de bliver godt varme, så stå med foden på bremsen så de køler ujævnt ned, så bliver de skæve. Og som sagt kan jeg ikke mærke noget rykken i rattet, når jeg bremser.
Det med varme er jo også sådan en ting, det eneste jeg har er en lille bunsenbrænder med en kvart liter gas. Der skal nok bruges noget mere voldsomt, som en acetylenbrænder eller sådan noget.
Men tak for tips!
Index
148074: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Mekaniker i Sønderborg/Aabenraa området (11-03-2015 12:46:16) (svar på 148073)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.57.230.12)
Det kan du have ret i, P35 er der ikke mange af i klubben C);O)
At der udvikles varme ved bremsning, skyldes bremseklodser bliver hårde- hærdede ved mange års brug og så er det så som så med friktion. Der tolereres lidt rust i kanten ved syn, men resten af skiven skal være plan og glat, dvs. uden riller og hulslidning.
At skifte skiver og klodser burde være ren skruearbejde for et værksted, selv på en Range Rover. Ellers prøv at banke en tolvkant 1/2top ind over
bolthovedet og så et solidt "tav" på eller en såkaldt breaker-bar- en lang stang med kuglehoved og 1/2"firkant. Lån dig frem, hvis dette ikke er i skabet.