tilbage

Land Rover Forum  

Index
150667: 300Tdi Overhauling (28-08-2015 08:09:08)
Brian Nielsen #8657, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 194.182.139.194)
Hej alvidende forum.

Jeg er igang med et bus projekt, helt fra bunden.
I forbindelse med at rammen står på gulvet i værkstedet, frisk overtrukket i livsforlængende zink. Er motor og gearkasser naturligvis også ude på gulvet.
Jeg er det hele kørte fint inden det blev taget ud, men det ville jo være åndsvagt ikke at give den en omgang, nu mens den var ude på gulvet.
Men hvad skal jeg gøre, eller gøre med hjælp fra en motorkyndig ?
Jeg har ikke selv problemer med væsker og filtre, og heller ikke ventiler (tak for intro Thomas Holm Krogh), men alt det andet.

Skal jeg skifte tandrem, pakninger, toppakning eller andet.

Jeg er ikke selv motorkyndig, men lærer meget gerne.

Hvis der skal laves noget, så lægger jeg gerne værksted til, eller læsser på trailer og køre til et værksted hvor den fornødne viden er.

Kom frisk........
Index
150668: sv: 300Tdi Overhauling (28-08-2015 09:14:30) (svar på 150667)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.48.177)
På motoren ville jeg skifte:
Pakdåsen bag svinghjulet.
Ny komplet kobling.
Alle pakdåser i forkammeret.
Ny tandrem + spændrulle
Ny vandpumpe

Alle dele ville jeg købe originalt, (jeg ville måske kun spare lidt på vandpumpen da den er relativt enkel at skifte - ikke hvis den skal skiftes efter kort tid - men når) ;)

Tilsvarende med bremsedele og koblings dele.
Jeg skulle være lidt "fattig" i min renovering, så jeg købte en Britpart koblingshovedcylinder, den holdt 10.000 km og 6 måneder, så pisser det ud af den.
Det værste er, at prisforskellen til original TWR/lucas, er kun 100,- kr.

Hvis du søger på Paddocks side, så sæt et G bag reservedelsnummeret så er det Genuine = originalt.
Ellers viser f.eks. LRSeries, både den billige og den originale del ved samme reservedelsnummer, i samme vindue.

Gearkasser er der andre der meget forstand på end mig, men der er helt sikkert noget man kan gøre med den - f.eks. at adskille og smøre alle trækstænger til gearskiftet, renovere håndbremsen, måske til en skive osv.

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
150676: sv: 300Tdi Overhauling (28-08-2015 15:47:22) (svar på 150667)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.20)
Hvor mange km har motoren kørt ?

Måske er det på tide, at skifte dyser og få indsprøjningspumpen efterset.

Tag toppen af for at se efter, hvordan cylindrene har det. Nye olieringe/stempelringe, nye lejer,

Måske skulle du gå hele vejen og få en ombytter hos Turner - med 'portet' topstykke ??

Ny køler og evt. intercooler.

Ny løftepumpe!

Alt det ville jeg overveje foruden de anbefalinger KP er kommet med!
Index
150731: sv: sv: 300Tdi Overhauling (01-09-2015 11:56:18) (svar på 150676)
Brian Nielsen #8657, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 194.182.139.194)
Ahhhhhh Pause...
At bytte hele butikken var nok ikke det jeg havde planlagt.
Så ville det nok være billigere at køre til maskinen selv gav op, og så skifte. Og det var jo ikke den vej jeg var på vej ud af.

Mvh. Brian Nielsen