tilbage

Land Rover Forum  

153246: Optimering til motorvejskørsel (27-03-2016 21:34:34)
Stig Bang Krogh #9472, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 89.23.244.140)
Kære alle, jeg har en Defender TD5 fra 2006, har læst mig frem til den er med R380 gearkassen, har kørt ca. 115.000 km. Fantastisk køretøj, bliver mere og mere forelsket for hver tur. Der er bare lige det at når jeg læser tråde på forum om hvordan andre har formået at få en endnu bedre køreoplevelse på de lidt længere ture, her tænker jeg især på motorvej, så kribler det lidt i mig for at optimere min egen lidt. Jeg kan læse mig frem til der er flere metoder, men hvilken der er den bedste ift. køreoplevelsen og hvilken der er mest skånsom for bilen er svært at få overblik over.

Pt. kører jeg ca. 100 km/t på motorvej, det virker som en gylden middelvej ift. at kunne køre 10 km/l og samtidig kunne høre bare nogenlunde hvad ens passager siger. Ved 90 km/t vil jeg endda betegne lydniveauet som værende behageligt. Kan læse andre bruger udtryk som adræt og at kunne accellerere som en personbil, det ville da også være sjovt, men hvad gør det ved levetiden af ens bil at have 150 hk eller måske endda mere? Jeg nyder det tempo bilen tvinger mig til at køre i, men på de længere stræk ville det være lækkert at kunne køre 110-115 km/t uden at føle man piner motoren til flere omdrejninger end den kan lide og samtidig have et ok brændstofforbrug.

Jeg kan læse mig frem til mange anvender en eller flere af følgende metoder: overgear, skifte transmission, tuning, eller større dæk.

Overgear
De tråde jeg kan finde omhandler primært GKN overgear, men andre er også nævnt, og der var vist endda een der havde fået en pris på omkring 15.000 for dette. Overgearet lyder umiddelbart som en god løsning, da det nedbringer omdrejningerne uden at ødelægge den gode trækkraft i de lave gear og nedbringer støjniveauet. Jeg har dog også læst det er endnu en ting der kan gå i stykker, og også et enkelt sted at GKN ikke er af så god kvalitet, samtidig er det ikke noget der giver bilen mere overskud, som jeg forstår det. Mange af trådene er næsten 10 år gamle, så mon der er sket noget på området siden da?

Transmissionsskift
Nogen har skiftet til en ashcroft transmission 1.222, der også nedbringer omdrejningerne ved højere fart og dermed lavere støjniveau, men der er vist noget omkring igangsætning der også ændrer sig.

Tuning
Der er flere der skriver de har fået 150 hk og helt op til (måske) 250 hk ud af deres motor, og oplever dermed en livligere maskine med bedre bundtræk og hurtigere acceleration. Maks. hastigheden er også øget væsentligt, men hvorvidt støjniveau og omdrejninger er sænket kan jeg ikke blive klog på, samtidig er jeg også bange for hvad det vil gøre ved levetiden for bilen, og hvad der egentlig er lovligt.

Større dæk
At gå en dækstørrelse op har jeg ikke fundet meget info på, men formoder det vil kræve flere kræfter af bilen, og måske også mere støj?

Bottom line så drømmer jeg om at kunne tage bilen på længere ture ned gennem europa, og kunne følge med turistbusserne uden at føle jeg piner bilen og mine ører, og ønsker en løsning der ikke slider bilen op. Alle tanker og erfaringer modtager gerne.

Stig
153249: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 00:16:52) (svar på 153246)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.59.53.176)
Td5 har pumpe/dyse-system, indsprøjtning og er ret støjende og vibrerende, især ved høje omdrejninger, der er ikke så meget at gøre ved det umiddelbart. Motoren drejer 1000omdr. ved 40Km/T. i 5.gear, så ikke vanvittig lavgearet. Chiptuning giver ikke ret meget bedre bundtræk som sådan, men kan kombineres med en VTN-turbo, turbo med variabel turbogeometri, som giver damplokomotivs-bundtræk, koster 10000-15000Kr. alt efter hvor købt. I forb. med VTN-turbo, kan man montere transfergearkasse, som fra Disco 1 V8 ell. Range Rover classic V8 med udveksling 1.2 (ca) Transen i Td5 er på 1.414 ab werk i udveksling. Har ingen erfaring med GKN-overgear. Mht. større dæk kan 255/85-16 som eks. BFG MT. ell. Toyo MT, giver ca 5% højere udveksling, her skal man være opmærksom på lettere forringede køreegenskaber, da den kendte gyro-effekt spiller ind, hertil er det mudderdæk, der vil give større rullemodstand.
En gylden middelvej, kan være Coopers AT3 i 235/85x16, med lavt støjnivaue
hertil lav rullemodstand.
153250: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 08:47:59) (svar på 153246)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.175)
Desværre oplyser du ikke, hvilken Defender model du har, for så kunne vi komme med tips om støjdæmpning.

Marchhastighed for en Defender ligger mellem 95 og 105 km/h, hvilket er helt ok for en bil med denne arkitektur og undervognskonstruktion. Vægten skal også lige med.

Jeg holder med min OneTen HT med 200 tdi og 1:1,22 gearing marchhastighed på 95 km/h også på de lange stræk til Frankrig og Spanien. Støjniveauet er tåleligt og der kan føres en samtale.

Din bil er tyve år nyere. Måske er der for megen dækstøj eller bilen har en tagbagagebærer monteret, som du
i realiteten måske ikke har behov for i det daglige?

Land Rover har bygget en motor, som de synes passer til bilen og med henblik på, hvordan hovedparten vil bruge bilen. Med 122 hk når du også frem. Dog kunne det være en god idé, at få motorstyringen opdateret/optimeret, så den følger fabriksdata. Chiptuning er ulovlig og kan ødelægge maskinen.

Et overgear fra Rockymountain giver dig flere valgmuligheder, men det tager nok ret mange år, før det har tjent sig hjem igen.

Som nævnt, har min OneTen en 1:1,22 gearing og det var et tigerspring frem i forhold til den oprindelige 1:1,62.
Igangsætning er noget langsommere, men ikke generende. 1:1,4 er ikke helt forkert at bibeholde.

Større dæk, dvs. dæk med længere omkreds ( maks. + 5 % er tilladt) kunne være en prisbillig løsning, næste gang bilen skal have nyt fodtøj.

Konklusion: støjdæmpning, højere dæk og et eftersyn af motorstyringen burde kunne give dig en lidt mere lydsvag bil, der kan følge med turistbusserne på motorvejen.
153251: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 10:17:02) (svar på 153250)
Stig Bang Krogh #9472, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 213.83.153.147)
Det er en 90'er, den model med vinduer ved tagrælingen, den er helt standard og står så original som mulig. Har ingen tagbagagebærer på. Jeg synes at have identificeret støjen som primært kommende fra motoren, dækkene er ret støjsvage.

Den gearing du omtaler på 1:1,22, er det en billigere løsning end overgearet? Og er det mere holdbart? Min største frygt ved overgearet er holdbarheden.

Det er en god ide at få tjekket motorstyringen, hvis nogen kender et sted på Sjælland hører jeg gerne.

Jeg burde måske lige sige det er første gang jeg har en Defender og i realiteten kan det jo godt være det niveau af støj jeg oplever i erfarne ører er acceptabelt/meget almindeligt, men kan der gøres noget for at føle bilen nyder motorvejshastigheder mere synes jeg det er interessant at se på.
153253: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 10:38:28) (svar på 153251)
Rasmus Nielsen #8282, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 85.80.229.157)
Ift. Omkostninger så vil jeg tro, det tager en hel arbejsdag på et LR-værksted at skifte transfergearkasse. Hvis de skal til at udskifte input gear osv, så tager det nok længere tid. Jeg mener Paul har skrevet noget denne operation i Oasen en gang.
153254: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 11:43:30) (svar på 153251)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.175)
Der findes flere gode LR-værksteder på Sjælland, der også annoncerer i Oasen. Glad i Kalundborg har masser erfaringer - det koster noget, men de har grejet. Ellers er det en tur til Team Bertelsen i Sjelle: Jylland er altid værd at besøge.

Lige inden er opstår misforståelse: jeg foreslår ingen ulovlig motoroptimering, kun en kontrol af, om motorstyringen kan gøre det bedre inden for fabriksspecifikationer.

Støj kommer også fra ladet pga. udstødningen. Jeg har dækket ladbunden med en 12mm træplade og lagt gummimåtter på den samt hjulkasserne. Det giver en god dæmpning.

Andre muligheder er, at lægge en heldækkende træplade i hjulkassehøjde eller i ladkantehøjde. Hvis det altså ikke generer dit daglige brug af bilen. Pladerne dæmper ikke kun støjen, men giver skjul for dine ejendele.

Hvis du ikke er til plader, findes der skræddersyede måtter til at beklæde ladrummet med. Du kan også klæbe støjdæmpningsplader i dørene og vognbunden samt bag himlen. Et produkt fra Cardex og koster ca. 400 DKK i autotilbehørshandlen. Een pakke rækker til en 90"

Et overgear betyder, at du monterer flere roterende dele og derved får flere fejlmuligheder. Jeg fandt en brugt transferkasse fra en Discovery 1, som jeg byttede med to plovmænd. Gearingen er at foretrække, fordi du
bliver indenfor LR egne r-dele.
153252: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 10:27:51) (svar på 153246)
Rasmus Nielsen #8282, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 85.80.229.157)
Hej Stig.

Jeg har en 110" 200 tdi (107 hk) og af samme årsag som dig, har jeg skiftet fra 1.4 gearing til 1.2. Jeg er yderst tilfreds. Næst efter at få lagt en 200 tdi i bilen, er det den bedste investering jeg har lavet. Jeg ligger nu med 95-105 km/t på motorvejen jf. GPS, hvor jeg før lå på 85-90. En 200 tdi larmer mere end en TD5. Ved bykørsel passer gearingen også bedre - er min erfaring. Det gælder også igangsætning.

Eneste minus er, at jeg selvfølgelig skal ned i 4. gear oftere, når det går op ad bakke. Du nævner ikke noget om trailerkørsel, så jeg antager, at det er er det store issue.

Min anbefaling skal være at få en 1.2 transfergearkasse. Det skulle en TD5 sagtens kunne trække. Gearingen i lavgear forbliver den samme.

Bagefter kan det være, du vil overveje motoroptimering, men det er efter min mening mere "nice to have" end "need to have", hvis ikke man kører med tungt læs eller trailer.

Jeg købte min 1.2 transfer brugt for 1500 kr. og solgte min 1.4 for det samme. Jeg tog et billede af tænderne ved indgangsakslen og serienummer på den nye og sendte til Ashcroft. De kunne så vurdere, at der ingen slid var og derfor ikke brug for renovering. Udfra serienummer kan man se, om den har en forbedret smøring af indgangsakslen, ellers kan man ombygge den til det. Det lækreste er selvfølgelig at få en nyrenoveret fra Ashcroft.
153255: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 15:12:47) (svar på 153252)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.57.228.169)
Skal lige med- mht. skift af transfergearkasse, så er udveksling i lav-gear altid den samme, 3.32, uanset udveksling i højgear. Så skulle du blive ramt af terrænkørslens vanedannende udfordringer, så no sweat på det område. Kan være luftmassemåler, elektroniskt styrede dieselmotorers sorges-kind nr.1, trænger til udskiftning. Sidder som en muffe på slange mellem luftfilter og turbo. Prøv evt. at aftage multistik dertil og se om ændring.
153256: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 15:40:41) (svar på 153255)
Stig Bang Krogh #9472, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 2.110.77.0)
På udenlandske sites kan jeg læse mange er rigtig glade for overgearet fra rocky mountains, er der slet ingen der kører med det herhjemme?

Et DS Roamerdrive (hedder det vist nu fra Rocky Mountains) lover en reducering af omdrejninger på 28%, hvor transfer på 1.222 ligger på 15%, som jeg kan læse mig frem til.

Man skal selvfølgelig også se på prisen for de to løsninger, det lyder umiddelbart til at overgearet er en pebret løsning, spørgsmålet er om det er det værd.

Hvor stor en værkstedsregning der kommer ud af det er også værd at overveje...men vil umiddelbart tro det er en dags arbejde for begge dele.

Var lige nede og se på dækkene, de er 235/85 R16 vinterdæk fra Maxmiler.

Stig
153257: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 16:12:37) (svar på 153256)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.175)
28% reduktion på en 1: 1,4 gearing lyder af ret meget og umiddelbart vil jeg tro, du kommer til at røre ret meget rundt med gearstangen. Det vil være en større belastning på koblingen. Drejningsmoment og gearing skal ligge i et fornuftig forhold til hinanden.
Min OneTen smutter fint 100 km/h i 4. gear og uden at lyde presset...
Overdrivet giver mening, hvis gearingen er den gamle 1:1,6, hvilket er den originale til en 2,5 dna. Jeg stod selv foran valget efter at havde skiftet den gamle 2,5 dna ud med en 200 tdi.
153258: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 16:56:32) (svar på 153257)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.57.2.77)
Åbenbart leveringsproblemer på Rocky Mountain overdrive, se "GKN versus Rocky Mountain Overdrive" Men nok ingen tvivl om en trans med udveksling
1.22 er bedst "cost/benefit" Vær opmærksom på- står der Bella Italia på GPSen i sommerhalvåret, så er det ikke tilladt at køre vinter- M+Sdæk i Italien, med mindre de er godkendt til 170Km/t ell. derover, dvs. R ell. S ell. T-mærkede.
153259: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 17:41:14) (svar på 153257)
Stig Bang Krogh #9472, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 2.110.77.0)
At min gearing er 1:1.4 er noget jeg har googlet mig frem til den skulle være født med da den er fra 2006, men da jeg er 3. ejer skal jeg nok lige ned under den og tjekke om den skulle være skiftet til en 1:1.6 inden jeg beslutter mig for noget.

Til Verner, så har jeg sommerdæk til den også, men tak for info om italien. Overvejer at tage turen til Frankrig. Du har ret i der har været problemer med at få Rocky Mountain overdrive hjem, men ifølge deres hjemmeside skulle de komme på lager igen i denne måned.

Stig
153260: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (28-03-2016 20:27:45) (svar på 153259)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 185.37.86.175)
Jeg tvivler meget på, at een af de tidligere ejere har skiftet gearing ud fra en 1:1,4 til 1:1,6. Med den lave gearing vil du ikke kunne køre over 100 km/h uden at maskinen kører på fuld skrue.
153266: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (29-03-2016 09:28:14) (svar på 153259)
Jesper J. Hansen #8493, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 195.249.172.17)
Hej Stig

En anden ting som hæver kørselsglæden gevaldigt på langture er fartpilot. Jeg har installeret det i min 2002 TD5, og det kostede mig en kontakt og en ledning. Det ligger allerede i din ECU så det er bare at sætte en kontakt til :-)

Du kan læse mere om det her:
http://www.dlrk.dk/forum/vis.asp?w=103&i=137629&f=&g=&ex=1&s=fartpilot%20td5&uid=493434760#137629

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du vil vide mere

Jesper
153267: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (29-03-2016 09:50:30) (svar på 153266)
Christian Østerbye #7999, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 91.142.136.254)
Hej Stig,

Meget almindeligt er det som sagt at udskifte til en 'discovery' gearing som de fleste påpeger, og således nyde godt af de 15% færre rpm som man opnår ved at gå fra de 1.4 til de 1.211. Jeg har svært ved at forestille mig at der skulle være nogen der har lagt en 1.6 gearing i din bil, medmindre den tidligere har levet som SuperJeep på Island.

Det skal dog nok nævnes at TD5 motoren lyder mere pint en den reelt er. Jeg har både en 300tdi og td5 som kører på samme gearing, og 300tdi'eren lyder markant mindre presset ved de hastighedeer som TD5'eren lyder pint. Om det er det 5 ben der giver den 'følelse' skal jeg ikke kunne svare på... Jeg havde min Nanoncom på igår da jeg lå og kørte, og målte 2400 rpm ved 100 km/t - det er jo ikke ligefrem fordi det er det røde felt...

Brændestofforbrug og aerodymanik som et busskur har desværre nok den kedelige effet at der aldrig opnåes de helt høje km/l ved kørsel over 100 km/t - ligegyldigt hvordan man forsøger at få skubbet skuret igennem den luft man uomgængeligt vil møde på sin vej...

Jeg står selv og skal til at skifte min transferkasse til 1.211 på min td5 - efter at have kørt i min kammerats som allerede har den forbedring er jeg mere end overbevist om at det er den rigtige løsning. 1.211 gearing sad også i disco td5'erne - så den passer efter LR's mening fint til motoren. Det er ikke en specielt stor opgave at skifte kassen. Hvis et værksted skal bruge en dag på at skifte den gearkasse burde de efter min mening blive sat på hjul og stejle. Det er gement tyveri hvis der kræves betaling i det omfang for den operationen!

Jeg har kendskab til folk der har i omegnen af 150 hk i deres td5'ere, og det giver markant forberede - og moderne køreegenskaber. Kan varmt anbefales. Jeg har læst mig frem til at motoren ikke skulle lide overlast ved en sådan justering, om end man selvfølgelig kan forvente et lidt større slid på drivlinjen hvis man ikke administrere kræfterne fornuftigt...
153277: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (29-03-2016 16:06:46) (svar på 153267)
Stig Bang Krogh #9472, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 2.110.77.0)
Tak for info Christian, når du skriver du skal til at skifte transferkassen, tænker du så at skifte hele kassen, eller bare tandhjulene? Jeg har set på et kit på ashcrofts hjemmeside med udførlig instruktion om hvordan man skifter det, til knap 3.000.

http://www.ashcroft-transmissions.co.uk/lt230-ratio-changes/1-222-gear-set.html

Stig
153281: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (29-03-2016 17:25:45) (svar på 153277)
Christian Østerbye #7999, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 91.142.136.254)
Hej Stig,

Jeg har planer om at skifte hele gearkassen, da jeg har fået en skarp pris på en re-conditoned gearkasse i England (a la Ashcroft), har mulighed for at få fragtet gearkassen frem og tilbage af venlig land rover sjælefrænde, samt har en løs og godt 'brugt' transferkasse som jeg sender retur til englænderne. På den måde beholder jeg min eksisterende 1.4 gearkasse i reserve, og får en hel renoveret gearkasse som jeg ikke behøver at åbne op. Hvis du er hurtig kan du måske godt nå at komme med på den ordning - giv mig evt. et ring på 28972997

Det er mit indtryk at tranferboxen er rimelig simpel at splitte ad og samle igen. Jeg har dog ikke haft den komplet splittet ad, men blot skiftet lejer i udgangsakslen, så kan ikke sige om der skulle være nogle særlige besværligheder inde i kernen.

Jeg ser du tilhører reg. øsj - hvilket kunne indbefatte at du ikke bor langt fra undertegnede som bor i Kbh. Hvis du kunne tænke at dig at prøvekøre en TD5'er der går lidt mere let ved påvirkning af højrepedalen kan det være at jeg kan få lov at fremvise den bil som har fået en sådan justering i ECU'en.

Til Jespers ellers gode forslag om montering af fartpilot skal lige nævnes at dette i kombination med en 1.211 gearing kun dur til og med 4 gear - medmindre man implementerer en impuls/frekvens modulator på signalet til ECU'en. Dette blot som en lille sidenotits da fartpilot ellers er en let opgradering (på post 2002 td5'ere) som den henviste tråd beskriver.
153284: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (29-03-2016 20:09:27) (svar på 153281)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.56.104.216)
Mht. kørsel i Frankrig, så er det nye at genere bilister med- det er ikke tilladt at iklæde sig "hørebøffer" under kørsel; fransk politi er ligeglad om du så har Berlioz i den højre og Johnny Halliday i den venstre og i øvrigt kører i en støjende LR, der vanker en bøde. Men som Stig sikkert har googlet sig til, så hedder 1.2 trans D25, 1.4 D22 og 1.6 D20. Der ligger sikkert en del 1.2 transer rundt omkring, som kan erhverves til en rimelig penge, hertil udemærket af have den originale i baghånd, hvis det ikke lige er sagen med 1.2. En god ide også at høre om en 1.4 kan indleveres mod at få en 1.2 uden ekstra charge.
153285: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (29-03-2016 20:28:37) (svar på 153277)
Jacob Rosby Løwenstein #8777, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.55.215.80)
Jeg købte en "ny" renoveret transfergearkasse hos ascroft for et år siden, til min disco 2 den gav jeg 6000,- for og jeg skiftede den selv liggende i min carport i december måned, ikke nogen særlig svær opgave.
Mvh.
Jacob
153291: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Optimering til motorvejskørsel (01-04-2016 01:30:47) (svar på 153285)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.56.184.84)
"Quiet please" I Land Rover-owner juni 2010 står en artikel om ombygning af transferbox med gearhjul fra en q for quiet transferbox som monteret i Disco, med henvisning til Ashcroft, har dog ikke kunne finde Q-historie på Ashcrofts hjemmeside.
men prøv at taste "How can i make my Td5 Defender quicker and quieter" i søgefelt.