tilbage

Land Rover Forum  

Index
154274: DLRK´s Klassikertræf 2016 (04-07-2016 17:19:27)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 5.186.125.29)
DLRK´s KLASSIKERTRÆF 2016
Kære venner, så er tilmeldingen åben.
Træffet er som sædvanlig sidste weekend i august den, 27 og 28.
Det er i år Kate og Verner Mortensen der har budt os velkomne på deres utroligt smukke landsted.
Mange tak for det! Pladsen er ikke så stor som sidste år så vi kommer til at ligge og holde ret tæt.
Der vil være meget begrænset adgang til strøm.
Adressen er: Mosegårdvej 24, 5592, Ejby.
I bedes alle henvende jer i ”Tjek ind” når i ankommer og så følge anvisningerne derfra.
I år skal i selv tage borde, stole, lysestager, fadølsanlæg, stangdansere og det hele med :-)
Pladsen er trang i Verners garage, så det bliver med garanti hyggeligt.
Der er plads til de sædvanlige ca 50 Land-Rovere og 100 personer til træffet, så få endelig tilmeldt jer.
Prisen bliver 145kr pr person over 15år. Børn gratis.
Med i prisen er den helt fantastiske helstegte pattegris til festmiddag lørdag, morgenbord søndag og kaffe ad libitum. I år står i selv for alt tilbehøret til grisen. Det finder i helt sikkert ud af :-)
Alle Land-Rovere er velkomne men kun modeller introduceret for mere end 35 år siden kan deltage i greenlane og ”Concours de Charme”, dvs alle modeller med bladfjedre og RR Classic indtil 1. facelift i 1986.
Træffet er også åbent for ikke medlemmer af Dansk Land-Rover Klub.

Mange kommer allerede om fredagen og det er bare ekstra hyggeligt. Vi er der fra over middag, så bare kom!
Tilmelding til undertegnede på: veteran@dlrk.dk
Betaling via bankoverførsel på: Reg.no: 5051 Konto no: 1838570, eller Mobilepay på: 51 56 33 12
Noter navne på deltagere, køretøj og evt DLRK medlemsnummer på overførslen. Betaling SENEST mandag d. 15/8.
Herunder det officielle program, men byd i øvrigt endelig selv ind med sjove lege for voksne og barnlige sjæle og husk da endelig alle stumperne til stumpemarked.

Kl 12:00 Velkommen til.
Kl 13:30 Tour de Højfyn Greenlane. Kun for Klassiske Land-Rovere.
Kl 18:00 Festmiddag i Verners garage.


Program søndag:
Kl 08:00-10:00 Fælles morgenmad i Verners garage.
Kl 10:00-14:00 Udstilling af alle bilerne ”Concours de Charme”. Igen kun for Klassiske Land-Rovere.
Kl 14:00 Præmieoverrækkelse i diverse kategorier.
Kl 15:00 Tak for i år og på gensyn.


Husk det bedste humør, alle stumperne der skal skifte hænder, et åbent sind og lad os alle sammen få en fantastisk weekend sammen med gode gamle, og nye, venner samt vores elskede biler.
Jeg forventer naturligvis at vi selv rydder op overalt efter os og at i er villige til at hjælpe, hvor det måtte blive nødvendigt. Så glæder jeg mig bare ustyrligt til at se jer og jeres skønne Land-Rovere igen.
God sommerferie...
Med blink og vink
Ole Pars
Formand for Veteranafdelingen, Dansk Land-Rover Klub.
Index
154525: sv: DLRK´s Klassikertræf 2016 (01-08-2016 15:13:48) (svar på 154274)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.224.210.10)
Pt er der 25 tilmeldte Land-Rovere og ca 50 voksne og børn så der er rigeligt plads til flere.
Vi kan være ca det dobbelte, så kom glade :-)
Der bliver konkureret i mange kategorier i år.
Ældste køretøj.
Længste afstand ved egen kraft.
Publikums favorit.
Flotteste brandbil.
Flotteste redningskøretøj.
Flotteste Militærkøretøj.
Bedste brugsbil.
Best in Show.
Originale display. (så lav noget lir)
Bedste Land-Rover Kammerat.
Sødeste pige og sejeste dreng :-)

Forhåbentlig har jeg fedtet så godt og grundigt for forskellige samarbejdspartnere, at de også i år vil donere nogle flotte præmier. :-)


Index
154631: sv: sv: DLRK´s Klassikertræf 2016 (12-08-2016 17:11:37) (svar på 154525)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 5.186.115.47)
Der er nu 44 tilmeldte biler, med dertilhørende gode gamle venner, nye venner, historier, oplevelser, lærdom, opfindsomhed og ligesindethed.