tilbage

Land Rover Forum  

Index
161282: Copenhagen Historic Grand Prix 2019 Klub arrangement (23-05-2019 22:00:44)
Christian Holten #2660, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 128.76.237.131)
nvitation af KLASSISKE OG VETERAN Land-Rovere Copenhagen Grand Prix.

Vi har lykkes at få vores egen DLRK-stand på Copenhagen Historic Grand Prix.
Grand Prixet afholdes i år 3 - 4 august.
https://www.chgp.dk/
Vi søger derfor deltagere og i udgangspunktet er vi interesseret i Land Rovers med selvbærende chassic. Dvs. 80”, 86”, 88”, 107”, 109”, 110FC -LW SI_SII_SIIA_SIII, Ninty, OneTen, Defender 90, 110, 130, RRC, RRC LWB, D1, D2, P38 og hvad der ligger derimellem.

Opstilling sker 2 august om eftermiddagen og det vil være muligt at overnatte på pladsen i bilerne eller i tagtelt. Hvis man ikke har mulighed for at sove på/i bilerne. Er der direkte forbindelse til Bellahøj Camping, hvor man kan leje sig ind. Man kan også vælge at sove hjemme. Udstiller du din bil får du gratis adgang til pladsen hele weekenden, billetter til familien kan tilkøbes. Bilen er låst på området fra fredag kl ca 16-17 til søndag kl 17

Sidste år havde vi en noget mindre udstilling ved siden af Land Rovers officielle udstilling. Det var en helt fantastisk weekend, hvor rigtig mange at bilmærke klubberne havde hver sin udstilling, der var reservedels boder, modelbils boder etc. Lige som der var adgang til løbsgården for alle de fine gamle biler der deltager i selve racet, et race som virkeligt er en oplevelse værd.

Pladsen er selvfølgelig begrænset så en eventuel tilmelding er ikke lig med at man har fået en plads. Vi vil forsøge at få alle modeller repræsenteret og vil melde tilbage så hurtigt som muligt om hvorvidt man kan deltage eller ej. Ønsker du at tilmelde, skal du skrive en besked og sende et billede af din bil til Christian Holten på 22624286, christian@holten.nu, eller via. Messenger.
Og her et uddrag af det officielle fra CHGP:

"Kære bil- og motorsportsentusiast,
Kom og vær en del af festlighederne når Copenhagen Historic Grand Prix traditionen tro afholdes første weekend i august, lørdag den 3 og søndag den 4 august 2019.
Det er vores store ønske, og målrettede ambition, fortsat at videreudvikle de historiske kulisser som i kraft af deres visuelle fortællinger skaber rammerne for Copenhagen Historic Grand Prix. CHGP vil igen i 2019 blive afholdt på det til lejligheden navngivet område ”Bellahøj Park”, hvor enestående klassiske racerbiler og seværdigt motorløb forenes på den nostalgiske bybane i hjertet af København.
Som mærkeklub kan i omkostningsfrit blive anvist et passende areal på Dyreskuepladsen, der i racerweekenden vil være centrum for udstillingsområde, herunder de mange aktiviteter for både voksne og børn. På indersiden, af den til formålet anlagte racerbane, vil de udstillende mærkeklubber være i øjenhøjde med de tusindvis af tilskuere, der år efter år sætter et festligt præg på Copenhagen Historic Grand Prix.
Vælger jeres mærkeklub at udstille på Dyreskuepladsen skal det bemærkes, at der er ankomst fredag, og at alle udstillede biler skal stå på pladsen i hele weekenden indtil efter sidste motorløb søndag, og kun i enkelte tilfælde kan forlade pladsen lørdag efter 19.00. Derudover modtager alle udstillere af private biler et gratis udstiller weekend pas, så ejeren kan komme og gå som det passer bedst, for at tilse sit køretøj, og arrangementet.
Med venlig hilsen

Tanja Lange
Christian Holten
Verner Lundtoft
Lars Ellegaard
Morten Dam


Læs artikel fra bilmagasinet, fra sidste år
https://bilmagasinet.dk/…/her-er-alt-hvad-du-gik-glip-af-ti…