tilbage

Land Rover Forum  

Index
162743: Udstødning Serie IIA OG III (01-03-2020 12:26:32)
Henrik (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 5.186.126.92)
Jeg er ved at lægge en serie III benzin motor og gearkasse i min Serie IIA. det går fint bortset fra lidt problemer med koplings hydraulik, men det er løst med Niels Lysebjerg og Benedikte fra Wiliams hjælp. Mange tak.
Så er et nyt problem opstået. Udstødningen. Jeg har en ny komplet udstødning fra tidligere projekt til Serie III Diesel og mente det ville passe da jeg mener det er samme manifold på en 2 1/4 benzin eller diesel. Men der er jeg kommet i tvivl for forrøret er simpelt hen ikke til at få til at passe, det virker som om det er 10 cm forlangt mellem manifold og bøjningen op over gearkasseholder vangen.
Er der en derude som måske kan sige om det er rigtigt eller den udstødning jeg har ikke kan bruges.

på forhånd mange tak
mvh Henrik fra Dyreborg
Index
162744: sv: Udstødning Serie IIA OG III (01-03-2020 20:13:53) (svar på 162743)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 5.186.127.90)
Benzineren har jo karburator, og derfor en anden indsugningmanifold, som skal passe på udstødningsmanifolden. De to manifold er boltet sammen med en pakning i mellem. Derfor er der forskel på benzin og diesel udstødninger.

Jeg går ud fra at du har den rigtige udstødningsmanifold, og skal have udstødningen til at passe. Hvis det er en billig udstødning i alm stål, såkaldt "mild steel" så kan du jo købe et passende flex-rør og to spændebånd i Biltema. Så skærer du udstødningen over hvor det er belejligt og sætter flexrør imellem. Ja flexrører ruster hurtigere end en Lada efterladt på en vestvendt havnemole, men det gør resten af udstødningen også. Men så har du da løst problemet for nærværende og kan vente med at købe ny udstødning et års tid eller to. Til den tid vil det være værd at overveje en udstødning i rustfri stål. Den holder noget længere.

Er den udstødning du har rustfri, ville jeg nok vælge at købe nyt. Ved ikke om du kan nøjes med forrøret.

Mvh Niels