Hej
Nu er der sjældent noget der er "bare" Men i princippet; Ja!
Som udgangspunkt køber du en chassis-ramme direkte hos Richards Chassis, eller en af de andre producenter i England, og får den sendt til Danmark, eller du køber den igennem LR-Parts.dk eller 4WD.nu
Så er det "bare" at skille vognen ad, og bygge den op på den nye ramme. Den slags griber hurtigt om sig, det kan være lidt svært at skrue halvrustne slidte dele på en ny ramme, og inden man får set sig om, har man købt for en formue nye reservedele.
Der ligger flere små film på Youtube, hvor de skifter rammen på ganske kort tid. Helt ned til et døgn. Prøv at søg på "chassis swap Land Rover" el. lign.
Holder selv meget af denne "time lapse" film, der enkelt og æstetisk viser hvordan en Defender bliver bygget op over en ny ramme.
https://youtu.be/nEzRPXZt-uk Part 1
https://youtu.be/MFCCIlZ_3uk Part 2
Så er der syn og afgifter.
For det første skal du være opmærksom på, at synsmanden måske ikke bryder sig om, at rammen er galvaniseret, hvad en ny i reglen er. Man kan fremskaffe og fremvise relevante dokumenter, der giver tilladelse til at man kan få en galvaniseret ramme godkendt. Det letteste, og måske pæneste, er at male rammen. Husk at brug en primer der hæfter på zink, så malingen bliver hængende. Esbjerg Paints laver en fortrinlig en-komponent "shop-primer" der passer til formålet.
Så er der stelnummeret, skal det være helt rigtigt, skal du have synsmandens tilladelse til ihugge nyt stelnummer. Han har, så vidt jeg ved, også pligt til at indberette til Skat, hvis han kan se at der er skiftet ramme. Hvad afgiften så er, det afhænger af køretøjet og hvad Skat lige lægger til grund for vurderingen, så det er ganske håbløst at svare på.
Det er værd at bemærke at vognen ikke mister sin "tekniske identitet" når man udskifter chassiset med et *tilvarende* chassis. Så har man en veteranbil, forbliver det en veteranbil. Der ligger en dom til grund, da en ejer af en Citroen Mehari i første omgang mistede sin veteranstatus pga rammeskift. Her gik Motorhistorisk Samråd ind i sagen, og ejeren fik medhold.
Men held og lykke med projektet.
mvh Niels