tilbage

Land Rover Forum  

Index
169051: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (29-09-2023 08:19:44)
Jakob Munk Nielsen #10262, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 62.243.245.142)
Hej alle,

Håber meget på god sparring fra jer, da jeg desværre er stødt på udfordringer med at få omregistreret min 110” fra 1988 som idag er M2 (bus) til M1 (alm personbil).

Synshallen kræver dokumentation fra Land Rover på, at den pågældende bil er OK til M1 og det er endnu ikke lykkes for mig at få noget fra Land Rover. Har forstået på kyndige Land Rover folk (som deværre ikke er hos Land Rover længere), at der aldrig blev lavet en typegodkendelse på 110” til M1 dengang, da efterspørgslen stort set kun var på bus (pga afgifterne) og de gange det blev nødvendigt blev der lavet en dataerklæring på at bilen overholdt forskrifterne til M1.

Vil høre om der er nogle af jer der kender nogen eller selv har en 110” fra omkring samme periode som idag er M1 og som evt vil kunne assistere med dokumenter (dataerklæring eller lignende).

Gode ideer modtages ligeledes og I er meget velkomne til at ringe eller skrive til mig direkte.

Mvh Jakob Munk
Tlf 60436856
Email: jakob.munk.nielsen@gmail.com
Index
169052: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (29-09-2023 19:31:18) (svar på 169051)
Christian (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.208.67.46)
Hvorfor i alverden vil du omregistrere til M1 ? Det koster dig jo en formue i vægtafgift? Hvis det er fordi du ikke har bus kørekort, så kan man sgu tage minibuskørekort flere steder til en 13-15000kr og de penge er altså ret hurtigt tjent ind igen pga penge sparet i afgift.
Hilsen
Christian , med en 110 bus til 2000kr om året :-) samt en 130er til 11500kr om året :-(
Index
169055: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (02-10-2023 21:23:43) (svar på 169051)
Rasmus Nielsen #8282, reg. øsj (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 77.241.136.21)
Hmm. Jeg har fået synet og betalt afgift fra gule plader til personbil på en årgang 1987. Måske mit reg. nr. kan hjælpe dig: DT 70 459. Jeg kan ikke huske at skulle have nogen dataerklæring. (Da jeg lagde 200 tdi i, var en anden sag).

Den synsmand jeg brugte gennemgik den bare som et hvilket som helst andet syn og talte antallet af sæder. Men det var tydeligvis også første gang, at han havde prøvet det. Pointen er: måske en anden synsmand kan være at foretrække.


Når det er sagt, så tænker jeg, at det er noget sludder. Det er vel først og fremmest et afgiftspørgsnål eftersom, at du jo bare piller et par sæder ud. En varevogn kan jo også få hvideplader på med to sæder som f.eks. mange vans/campere gør?
Index
169056: sv: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (03-10-2023 09:16:19) (svar på 169055)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Når man slår op i Færdselsstyrelsens "Vejledning om syn af køretøjer", der er enhver synsmands bibel finder man denne:

10.02.021
(...)
(2) Personbil M1 skal ved alle siddepladser på fremad- og bagudvendende sæder,
være forsynet med seleforankringer, der opfylder de konstruktive bestemmelser i UNECE-regulativ 14-06.
Originalmonteret seleforankring kan dog være udført i overensstemmelse med
amerikansk standard FMVSS 210.
(I kursiv) **For køretøjer, der opbygges etapevis, f.eks. en varebil, der ombygges til personbil M1, skal bestemmelsens opfyldelse dokumenteres af en prøvningsinstans eller teknisk tjeneste**
(..)
Før 01.04.80: Gælder ikke

Kort sagt; hvis vognen er fra efter 1980, så skal den have godkendte seleforankringspunkter, eller forbi en prøvningsinstans, for at blive godkendt til M1. Man kan selvfølgelig være heldig at komme forbi en synshal, der enten ikke er inde in reglerne, eller ikke tager det så tungt. Man kan også være "heldig" at få lov at betale afgiften, og stadig kun have vognen godkendt til 3 personer. (er set!)

Men reglerne er desværre som de er.

mvh Niels
Index
169068: sv: sv: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (09-10-2023 21:37:13) (svar på 169056)
Lars Olsen #1847, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 185.107.13.108)
Hvorfor "være heldig" at få godkendt med 3 sæder. Det er min lige blevet og har været i kontakt med Motorstyrelsen de var komplet ligeglade med antallet bare det blev skrevet på attesten.
Min synsmand hæftede sig ved at krav til sele punktet for passagerer først kom i 89 men midtersædet skulle være original monteret.
Index
169070: sv: sv: sv: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (10-10-2023 13:45:39) (svar på 169068)
Niels Lysebjerg #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Ja, hvis reglen først kom i 1989, så har Jacob her øverst jo slet ikke noget problem!

Selv ved jeg intet ud over hvad jeg kan læse i synsvejledningen, som ovenfor beskrevet, så det kunne da være interessant, ikke mindst for Jakob at få at vide hvad din synsmand bygger sin opfattelse på. Eller han husker måske forkert, eller er det Jakobs synsmand der er gal på den? Der er i hvert fald een synsmand her der tager fejl.

I øvrigt er det værd at bemærke at Motorstyrelsen er en del af Skat og står for afgift. De er mindre interesserede i de respektive køretøjers indretning og udstyr. De regler fastsættes af Færdselsstyrelsen, der hører ind under transportministeriet. Det kan give anledning til misforståelser, og til muligheden for at køretøjer kan blive synet, afgiftfastsat og indregistreret selvom det ikke helt er i overensstemmelse med reglerne. Det er så her, man som sagt kan være heldig at møde den rigtige synsmand.

Men i den aktuelle sag må det springende punkt være om reglen om seleforankringspunkter kom i 1980 eller 1989.
Kunne være interessant at have belæg for det sidste.

Mvh Niels
Index
169071: sv: sv: sv: sv: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (10-10-2023 15:20:10) (svar på 169070)
Lars Olsen #1847, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 185.107.13.108)
Hej Niels
Har bare sakset lidt her
Personbiler, der er registreret første gang inden 1. april 1989, skal som minimum have sikkerhedsseler på forsæderne.

Personbiler, der er registreret første gang 1. april 1989 eller senere, skal have sikkerhedsseler på både forsæder og bagsæder.

https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Biler-og-koerekort/Biler/Sikkerhed-i-bilen

Men siger ikke du tager fejl, hvor har du 1980 fra ?

Mvh
Lars
Index
169060: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (04-10-2023 15:24:41) (svar på 169051)
Per Drage #1748, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 212.112.149.217)
kan du ikke bruge denne ef typegodkendelse, den burde dække, og den kører der danske 110 personbiler rundt på

e11*96/79*0086*05

Mvh Per
Index
169061: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (05-10-2023 22:25:47) (svar på 169051)
Anders Poulsen #6320, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.208.67.57)
Stoooop gør det ikke!!!!
Busser skal bevares!
Index
169064: sv: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (07-10-2023 20:09:54) (svar på 169061)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.62.117.173)
Ro på nu Poulsen, den kan jo registreres tilbage til bus-status, når den oprindelig har været det, men ellers enig, Mvh 2749 med paletten fuld på "pappet" dog minus invalideknallert.
Ps -- den egentlige hurdle ved omregistrering fra bus til personbil kan være befæstigelse af sikkerhedsseler på 2. sæderække og de langsgående sæder, sidstnævnte kan dog droppes, hvis de ikke er del af konceptet.
Index
169791: sv: Omregistrering fra M2 til M1 (110” fra 1988) (14-05-2024 10:10:01) (svar på 169051)
Clement Larsen-Ledet (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 152.115.121.60)
Hej Jakob,
Kom du i mål med at få omregisteret? Evt. hvilken afgift skulle du betale?
Jeg har en 1989 bus, hvor der er flere familiemedlemmer der gerne vil køre bilen og jeg vil gerne kunne sætte trailer på uden at skulle have nyt bus kørekort.
Hilsen
Clement