22513:
Sanddæk og mudder. (17-03-2005 22:25:03) (svar på
22215)
Jørgen Egballe (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 80.166.174.35)
Hej Gurskov,
Vores dæk i Forsvaret har ganske rigtigt været kendt som "sanddæk" og er meget grovmønstrede, men hvis du søger lidt på nettet (google eller lign.) vil du finde en lang række advarsler fra diverse sahara og overlander eksperter som skriver at mudderdæk er de værste sanddæk du kan finde (blandt offroad dæk naturligvis). Det beror på at mudderdæk er konstrueret til at grave sig ned gennem mudderet for at finde fast grund at stå fast i, hvilket er præcist det modsatte af hvad et godt sanddæk gør. Mudder dæk graver dig ned og sætter dig fast i sand, sanddæk fordeler vægten og "flyder ovenpå" uden at sætte dig fast. Det er ihvertfald teorien :-)
De fleste sites jeg har set skriver at gode sanddæk er enten deciderede sanddæk (konstrueret specifikt til formålet) eller brede All Terrain dæk.
Jeg skal med det samme gøre opmærksom på at jeg ikke har praktisk erfaring med forskellige dæktyper i sand, jeg har kun studeret teorien i min jagt på hvilke dæk jeg skal investere i (netnørd).
Med venlig hilsen
Jørgen
3757