26452:
sv: Hvordan sikrer man sine lygter mod tyveri ?? (16-08-2005 19:24:14) (svar på
26451)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 83.91.159.97)
Velkommen i klubben; jeg blev også bestjålet af een, som syntes, at have mere behov for de dele, der sad på min 109er end jeg !
Det bedste er nok, at låse bilen ind, men desværre har ikke alle denne simple mulighed.
Hvor det er muligt kunne man vælge, at bruge lange gennemgående bolte med runde hoveder, så møtrikkerne kun kan løsnes indefra. Eller fyld kerven op med locktight, så en skruetrækker ikke kan få fæste. Ulempen er dog, at når du skal ind i lygten, må du først fræse locktight ud af kerven igen.
For alt andet udstyr, som er monteret med synlige bolte og møtrikker, gør en lille svejseklat på gevindet underværker. Eller igen den type Locktight, som skal varmes, før den slipper igen.
Du kan også bruge en blikskive, som du med hammer og mejsel bukker omkring møtrikken, så interessenter ikke umiddelbart kan bruge en svensknøgle.
Det små sideruder i hardtoppen giver let adgang til varerummet, i det kilen i gummilisten ganske nemt kan fjernes. Ved at vende gummilisten om, så kilen er inde i bilen, er den mulighed forsvundet. Klæb en god folie på indersiden af ruden og den bliver vanskeligt at knuse.
Alle sideruder kan med fordel erstattes med lamineret glas frem for det almindelige sekurit.