Hej amatører og i særdeleshed "Den lille klub af professionelle....."..
Hvor er det fremragende! at se så mange medlemmer (løst gæt: 1-10 stykker ud af ca. 2000), udvise så stor en bekymring for om tingene nu bliver lavet godt og professionelt nok i Dansk Land-Rover klub (og tilsyneladende specielt i Østsjælland)..
Desværre synes jeg bare det lyder hult og "konsulent-agtigt", når man taler om professionel ledelse af klubben. Det er altså ikke en virsomhed der skal drives, men en samling af glade amatører, hvoraf mange (rigtig mange) af dem under alle omstændigheder ikke har Land-Rover i ret lang tid. (Og dét kan jo ihvertfald ikke skyldes klubben, da kærligheden til sin Land Rover vel ikke hænger sammen med om der en klub i det hele taget?).
Hult; fordi jeg ikke har set noget (for en hel del af jer, ingenting set overhovedet!) specielt professionelt fra jeres side, udover "professionelt" brokkeri for brokkeriets skyld. (Altsammen naturligvis pakket ind i de bedste ønsker om fremtiden for Dansk Land-Rover klub og dens medlemmer). For at være helt sikker, bruger man også begreber som ytringsfrihed og lidt svævende om at man udtaler sig på vegne af "dårligere" stillet medlemmer, end en selv.
Hvorfor skal Dansk Land-Rover klub absolut "udvikle" sig, som i efterlyser. Er det for at klubben kan/skal bestå, eller er for at kunne sige "konsulent-agtigt" til hinanden : "..jeg synes altså - at Dansk Land-Rover klub skal udvikle sig...".
Det med at "skulle tilbyde" nye medlemmer noget, er vel mere relevant i FDM, HIFI-klubben, Samvirkende Danske Brugsforeninger, Fætter BR-klubben og andre kommercielle foretagender.
Hér i klubben, kan man komme og blive taget godt imod, og så må man ellers også selv aktivt (ude i virkeligheden) være med til forme klubben. Man køber ikke en færdig "pakke" incl. 2 Greenlaning-ture, forsikringsmulighed, rabatmuligheder, klubbutik, medlemsblad, internetforum og et klistermærke, for derefter at sætte sig på sin "fl... rø." og vente til næste gang "pakkeindholdet" udløses...
Hvis der er så mange utilfredse som i "professionelle" mener, kan det efter min egen amatøragtige :-) analyse kun betyde at vi til de næste regionalforsamlinger og til landsrådet, vil se en udskiftning på næsten alle tillidsposter, da jeg vil opfordre jer utilfredse "professionelle" til at stille op, så vi en gang for alle kan få amatørerne væk og få "styr" på klubben.
Når det er sket, vil jeg glæde mig til "pakken" og til at brokke mig i tide og utide, (naturligvis kun med gode ønsker om klubbens og medlemmernes ve og vel!).
Med ønsket om en fortsat amatøragtig ledelse af Dansk Land-Rover klub.
(som jeg selv indtil for nyligt, har været til at fastholde i rigtigt mange år;-).
(Og som Scandlines siger og som jeg tror på: "..til glæde for de fleste...".
Verner / medlemsnummer 451 i DL-RK region Østsjælland.
109" Serie III Stationwagon, 1972.
Også medlem i Serie III klub DK.
www.serie3.109-serie3.dkPS. Det er bare et indlæg der trængte sig på, så derfor regner jeg ikke med at skrive mere i denne tråd.