tilbage

Land Rover Forum  

Index
32783: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (13-03-2006 22:18:06)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.229)
Hej med Jer.

Mit "lille" konverteringsprojekt (med at lægge en Disco 200 Tdi motor i en 110"'er) har en sidste lille udfordring.

Det er således at temperaturføleren i motoren passer med instrumentet i en Disco. Jeg har dog købt en føler der passer i en Defender 200 Tdi motor, men gevindet er ikke det samme. Så lige nu viser mit instrument at bilen nærmest koger, men det gør den nu ikke. Jeg har målt modstanden i føleren og håbede at nogle få ohms modstand ville løse mit problem. Det var bare den forkerte vej rundt. Modstanden i Defender-udgaven var mindre, så det ...

Nogle der har en god idé? Jeg selv lurede på om man kunne montere en anden type føler og måleur, hvis det altså findes ...


Min kære 110"'er har fået noget mere power - fedt. Her kan jeg konstatere at bundtrækket er blevet temmeligt godt, men nu synes jeg jo det kunne være interessant med lidt mere i toppen (når man rækker ham en lillefinger ...). Jeg kunne selvfølgelig sætte større dæk på, men egentligt tænkte jeg på at lt77 gearkassen måske skulle have et overdrive (hvis man kan det) eller sætte en anden gearkasse på. Nogle gode idéer her?

Glæder mig til at høre Jeres idéer og kommentarer.
Martin ;-)
Index
32819: sv: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (14-03-2006 17:21:51) (svar på 32783)
Ole Rasmussen #2919, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.199.3.155)
En ekstra modstand kan enten sidde i serie eller parallel hen over føleren, det vil sige mellem ledningen ig føleren (eller instrumentet) eller også fra spadestikket til stel på føleren.
En af mulighederne skal kunne give det rigtige udslag ved normal temp., men vil ikke nødvendigvis passe, hvis der stod grader i enderne af instrumentet.

Hilsen Ole
Index
32834: sv: sv: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (14-03-2006 19:58:17) (svar på 32819)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.229)
Hej Ole

Tak for dit input.

Der var vist et par ting jeg havde glemt fra fysik-timerne. Det er jo helt klart at jeg bare skal tilføje en modstand i parallel-forbindelse således at modstanden kan blive mindre. Klart klart.

Nu gælder det for mig at finde den rette formel.
Her er den:

Ukendt parallelmodstand X = 1/((1/Ønsket modstand)-(1/Modstand der haves)).

Nu skal det da bare prøves.

Jeg melder selvfølgelig tilbage om det virker.

Dette var første del af mine spørgsmål og glæder mig til input på det andet.

Martin ;-)

Index
49701: sv: sv: sv: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (10-08-2007 18:58:49) (svar på 32834)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.234)
Halløj i stuen

Ja jeg startede jo den tråd for meget længe siden og jeg synes det kræver at jeg også får den afsluttet.

Det er ganske simpelt at løse udfordringen med forskellene på termostat-følerne på Disco-motoren og instrumentet i 110"'eren . Der skal blot sættes en ganske almindelig metalfilm modstand på 2,2 k ohm (rød-rød-sort-guld) i serieforbindelse.

Du skal med andre ord yderlige bruge to stik og lidt tape og den ged er barberet.

God fornøjelse med Jeres projekter derude.

Martin ;-)
Index
32880: sv: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (15-03-2006 21:10:45) (svar på 32783)
Ole Rasmussen #2919, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.199.3.155)
Hej

Ok når du nu beder så pænt så kommer del 2
Der er 3 muligheder for højere gearing.

1. skifte gearhjulene på 5. gearet - det afhænger dog hvilken LT77 gearkasse du har og er ikke noget der gøres på en formiddag.

2. Skifte højgearshjulene i LT230 gearkassen (reduktionsgearkassen) eller hele gearkassen til en med højere gearing.

3. Køber et over gear og sætter på, der er 2 fabrikater, et rent mekanisk, som de gamle og et mere moderne, hvor man kan skifte uden at koble ud.

Ovenstående er nogenlunde nævnt i prisrækkefølge.
Overgear-løsningen er den mest fleksible og den hurtigste at lave.

Hilsen Ole
Index
32893: sv: sv: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (16-03-2006 12:29:06) (svar på 32880)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
Hej Ole

Tak for muligheder. 1 og 3 er nok det der er nærmest for mig. Jeg vil gerne have den lave gearing i reduktionsgearkassen.

Jeg lurede faktisk på om der findes en gearkasse der passer på 200 Tdi'eren (Disco) og som også passer i 110"'eren og som har en højere gearing????

Martin ;-)
Index
32905: sv: sv: sv: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (16-03-2006 18:28:34) (svar på 32893)
Steen Bille #4172, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.89.25.222)
Hej Martin.

Du ændrer ikke på den lave udveksling i reduktionsgearkassen, hvis du ændrer den høje.
Det er normalt den høje gearing i reduktionsgearkassen der ændres efter hvor kraftig motoren er og hvor tung Land Roveren er. Se evt. www.ashcroft-transmissions.co.uk.

Vh. Steen
Index
32925: sv: sv: sv: sv: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (17-03-2006 09:54:51) (svar på 32905)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
Hej Steen

Tak for dit input og i særdeleshed den spændende hjemmeside. Den kendte jeg ikke.

Jeg må jo indrømme at min indsigt i netop gearkasserne kan ligge et meget lille sted. Det kunne være jeg skulle finde mig en renoveringsmoden en og begynde der.

Martin ;-)
Index
49703: sv: sv: sv: sv: sv: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (10-08-2007 19:00:48) (svar på 32925)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.234)
Afslutning af den tråd:

Jeg skiftede transfer gearkasse fra en Disco over uden problemer og nu ræser vi der ud af.

Martin ;-)
Index
32926: sv: Lidt udfordringer vedr. mit konverteringsprojekt (17-03-2006 09:59:45) (svar på 32783)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
Hej derude ...

Jeg har brug for lidt hjælp til måling af modstanden i en temperaturføler på en OneTen/Ninety diesel (2 1/4 eller 2,5 n/a). Det viser sig at min føler er i stykker og kan ikke bruges til min måling og justering af føleren på Disco-motoren.

God weekend til alle
Martin ;-)