tilbage

Land Rover Forum  

Index
45866: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 14:22:39)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
Kære alle

Så er den gal igen.

Jeg synes jo den gode gamle vogn efter en stort set totalrenoveret motor skulle kunne klare at køre rigtigt godt - specielt efter at have være repareret (februar 2006) på et unavngiven autoriseret værksted "lidt" ude på Vestsjælland.

Den smider en del olie, så jeg planlagde at køler og oliekøler samt olieslanger skulle skiftes ud. Olien bliver jævnligt skiftet, både det hele med filter og det der røg gennem huller her og der.

Udskiftningen af køler og slanger gik helt fint og nu var der ikke spild her længere. Efter en rensning af motorrummet kunne jeg konstatere at motoren fortsat smider olie, men fra toppakningen. Af med topdækslet. Her kunne jeg ved det blotte øje konstatere at en af strækboltene havde rystet sig løs?!??!!? Alle bolte blev tjekket og de fleste havde ens spænding. Jeg tjekkede da lige boltene til vippetøjet og 2 af 5 var så sandelig rystet løs ??!?!?! Åbenbart i min naivitet troede jeg at når først der er spændt ind til rette moment skal jeg ikke forvente at bolte ryster sig løse igen. Mit værksted lød ikke overrasket. Har I andre oplevet noget lignende?

Nu skulle afstanden tjekkes på ventilerne. Ud over at de generelt stod et sted mellem 0,3 og 0,5 (norm 0,2) kunne jeg konstatere at ventilfjederen til nummer 8 (og kun den) var helt kokset til. Hvordan kan det lade sig gøre?

Nå det hele er så samlet igen og nu kan jeg til min store skræk konstatere at bilen ryger så sort at jeg har svært ved finde ud af hvor det kommer fra. Den har dog fået sin motorkraft igen. Det gode værksted mener jo at jeg bare skal rense intercooleren???

Nå mine gode folk:
- Kan boltene til topstykke og vippetøj ryste sig løse?
- Hvordan kan EN ventilfjeder blive kokset helt til?
- Kan ventilafstanden til vippetøjet flytte sig så radikalt og forskelligt som beskrevet ovenfor?
- Kan en rensning af intercooleren medføre at udstødningen ikke er sort?
- Hvad er det der får motoren til at ryge sådan når ventilerne justeres på plads og topstykke spændes til blokken?


Ham der havde den opfattelse at en 200Tdi bare er så fed en motor - jeg har en anden og den ER fed.
Martin ;-)
Index
45868: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 15:15:12) (svar på 45866)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.121.90)
Hermed lidt generelle kommentarer:

Kan boltene til topstykke og vippetøj ryste sig løse?

Nej så absolut ikke! Hvis noget andet nævnes er det sniksnak mod bedre vidende.

- Hvordan kan EN ventilfjeder blive kokset helt til?

Det er fordi ventilstyret er ødelagt/gået løs. Skal repareres meget omgående. Udstødningen presses op langs styret og udgløder fjederen, der snart kolapser, med totalhaveri til muligt eller sansynligt resultat.

- Kan ventilafstanden til vippetøjet flytte sig så radikalt og forskelligt som beskrevet ovenfor?

Ikke hvis det ellers var i orden. Skal kunne holde nogenlunde afstand i hvert fald 10.000 km eller normalt mere.

- Kan en rensning af intercooleren medføre at udstødningen ikke er sort?

Den fik jeg ikke fat i!

- Hvad er det der får motoren til at ryge sådan når ventilerne justeres på plads og topstykke spændes til blokken?

Det har ikke direkte noget med ventiljusteringen at gøre, men du har fået mere knald på liggehønen, med korrekt indstillede ventiler, hvilket hæver temperaturen i udstødningen, hvilket medfører mere forbrænding op gennem dit defekte/løse ventilstyr, som så skaber overtryk inde i motoren, hvilket presser smøreolie ud alle vegne og også ind i luftfilter osv osv. Det giver megen sort røg, og tilstanden er ikke god eller blivende.

Af med topstykket igen. Det er en ommer.

mvh
Knud
Index
45872: sv: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 16:21:09) (svar på 45868)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 217.157.187.247)
Det er så nu, at jeg får lidt medlidenhed med Martin - det lød ellers som om, han havde fået ordnet det hele.... hurra for engelsk teknologi (det var nu også sket med et hvilket som helst andet mærke??!!)

Held & lykke med reperationen... How could they win the War??!!

Thorstein #7334
Der IKKE har været ude med flaget idag. jeg går istedet med(/i) sort armbing pga. de "logiske" registreringsafgifter!
Index
45875: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 18:20:25) (svar på 45872)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 88.212.122.178)
" How could they win the War??!!"

Briterne vandt 2. verdens krig ved at dryppe olie ned på tyskerne fra deres britisk fremstillede flyvemaskiner ;-)

Index
45874: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 17:59:23) (svar på 45866)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.94.160.121)
Lige den med intercooleren.
Hvis den eller slangerne er utætte, kommer der sort røg og et tab på træk kraft.
Er selve elementet tæt, nedsættes kølingen og det giver mindre effekt, dog ikke sort røg iflg. min visdom.
Hvis der presse smørolie forbi som Knud beskriver, skulle røgen være hvidblågrå.
Sort røg er tegn på en for fed blanding; for megen brændstof og for lidt luft. Hvid røg: for mager blanding: for lidt brændstof og for megen luft.

De andre omtalte hændelser er tegn på, at maskinen ikke er blevet samlet korrekt af reparatør!
Index
45886: sv: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 21:02:39) (svar på 45874)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.234)
Hej Knud, Alexander, Kristian og Poul

Tak for Jeres fine svar på mit opkast. Jeg var ikke klar over at det stod så galt til.

Jeg talte med det hæderkronede selskab ude i vestsjælland (før mit skriv her) og de havde absolut INGEN advarsler om at motoren er vel på vej til totalhaveri igen. Jeg er rystet. Hvis det var mit firma havde jeg squ' bedt kunden stille bilen og så hentet den for at reparere skaderne. Jeg fik en sludder for en sladder. Jeg er nok ikke i kridthuset derude længere!!

Det er noget ged det her.

Nå det skal jo ikke gå ud over Jer. Tak for ordene.

Martin ;-)
Index
45887: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 21:08:30) (svar på 45886)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.121.90)
Stå fast! Dette er ikke afd. spøg og skjæmt!!
Hvis topstykket har været omfattet af renoveringen er det en ommer.
mvh
Knud
Index
45890: sv: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 21:28:32) (svar på 45887)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.234)
Jeg leverede et nyt og blankt topstykke uden ventiler eller noget som helst. Lige til at gå til!

Det burde jo for et professionelt firma ikke være så svært at udføre en sådan operation med rette værktøj. Det er jo ikke for sjov skyld at jeg benytter et firma til at gennemføre en så omfattende renovering.

Tak for ordene Knud
Martin ;-)
Index
45893: sv: sv: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 21:37:20) (svar på 45890)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.121.90)
Det var en trist vinkel på sagen, at du selv leverede topstykket.
Det jeg er overbevist om er fejlen, er som tidligere beskrevet, er at et udst. ventilstyr er gået løs, og udstødningen går op mellem godstet i toppen og selve styret, som er et ipresset rør.
Det har monterende værksted ikke nogen indflydelse på, men det har leverandøren af topstykket der imod, ligesom vippetøjet, der ikke kan blive på den tiltænkte plads.
Sorry! :-(
mvh
Knud
Index
45895: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 21:47:40) (svar på 45893)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.234)
Ikke helt forstået.

Det var et råt topstykke jeg leverede.

Sidder ventilstyr i et råt leveret topstykke?

Hvad skal der til for at skifte/fastgøre/reparere ventilstyr m.v.? Jeg formoder at det vil være en god ide at skifte ventil, fjeder m.v. omkring den angivne ventil eller hvad? Kan jeg selv fikse sådan en sag eller kræver det noget særligt?

Martin ;-)
Index
45896: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (01-05-2007 21:56:48) (svar på 45895)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.234)
By the way ...

... burde det firma der samler hele topstykket (og motoren) kunne konstatere at ventilstyret er i orden eller i stykker?

Martin ;-)
Index
45905: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (02-05-2007 08:26:00) (svar på 45895)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.88.121.90)
Det er ikke "bare lige" at skifte et ventilstyr. Det sidder fast ipresset topstykket.
Det der nu skal ske, at hullet skal rives/bores/fræses op, så det er 100%, og der skal fremstilles et nyt styr i passende materiale.
Det er i sig selv ikke nogen herregård, og jeg vil råde dig til at lade et cylinderfirma klare ærterne. Jeg har med held brugt Slagelse Cylinderservice mange gange.

Der skal ny, ventil fjedre, og låse, idet alt er udglødet.

Når man samler et topstykke, vil man ikke kunne se, at noget er galt, og man vil næppe have mistanken, idet det er meget usædvanligt, at et styr er sat for løst i.

Hvis man skulle få en nagende mistanke, skulle det være, hvis topstykket i det hele taget bar præg af dårligt håndværk, men du beskriver det som nyt? og sikkert pænt.
Det er manden, som satte styret i, der har negligeret, at et af styrene gik løst i, da han skiftede dem. Har har vel skullet holde fyraften og gad ikke den times ekstra arbejde med et for løst styr. Måske han heller ikke kunne lide tanken om at toppen ikke længere var en gængs handelsvare, hvis man skal være meget striks.

For at være sikker på at mine antagelser er rigtige, kunne du tage topdækslet af og starte motoren uden, og så se om ikke det blæser op ved det styr.

mvh
Knud
Index
45916: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (02-05-2007 10:57:59) (svar på 45905)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
Hej Knud

Jeg er ret sikker på at du har ret i dine frygtelige antagelser.

Der pipler olie ud ved topdækslet (pakningen) og det ser ud som om det er udstødningsgas der kommer ud ved et af slangestudserne.

Jeg er ikke en glad mand. Nå det er jo de udfordringer man møder. Jeg har snakket med Slagelse Cylinderservice og han er en meget fornuftig mand.

Tak for din store hjælp.
Martin ;-)
Index
46358: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (12-05-2007 23:06:02) (svar på 45916)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.234)
Halløjsa

Bare for at få sluttet denne tråd af:

Topstykket fik jeg pillet af og kunne konstatere at mit nye (1 år gammelt) blanke topstykke havde lidt ret meget overlast. Der er ret mange kratere i topstykket hvilket der ikke var da jeg leverede det til det vestsjællandske firma. Tja, det viste sig så også at der manglede roterende ventilhætter.

Jeg sendte topstykket ned til Slagelse Cylinderservice.

Det viste sig et det ikke bare var et ventilstyr der havde det skidt - det var 4. Nye ventilstyr og ventiler samt planslibning. Meget flot arbejde. Top anbefalinger til Slagelse Cylinderservice for flot arbejde og top service.

Det blev mig fortalt at en sådan kraterskade kun kan være sket ved motorstart lige efter monteringen af det nye topstykke. Indsugningsmanifolden var givet ikke blevet renset og en del skidt (metalspåner) blev suget ind i motoren og gjorde her godt og grundig skade. En sådan omgang må have støjet grimt og skidt i motoren og det har det hæderkronede vestsjællandske firma klaret ikke at fortælle mig om. Det er godt nok dårligt gjort. Far er ikke sur, far er skuffet.

Nå hvor om alting er, så er det renoverede topstykke atter på toppen af min motor og den spinner så det er en fryd og trækker ret godt igennem.

Tak for alle svarene
Martin ;-)

Index
46359: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (13-05-2007 09:20:25) (svar på 46358)
Bo Helsted (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.112.251)
Hej Martin,
dejligt at høre du snart er kørende igen. Men hvordan med garanti og ansvarsfordeling - det virker da urimeligt at du selv skal hænge på dette ?

vink & blink
Bo Helsted, medl. 7196.
Index
46381: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Discovery 200 Tdi (13-05-2007 20:18:39) (svar på 46359)
Martin Høj Dahl #3383, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.164.121.234)
Hej Bo

Tak for dit svar.

Ja, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig. Jeg snakker med juristerne i FDM, der før har hjulpet mig ret godt. Jeg glæder mig til at høre deres anbefaling/hjælp.

Martin ;-)