46082:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: Afgift ved import (06-05-2007 22:21:39) (svar på
46080)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 87.52.108.33)
Hej Kristian.
Som du vil kunne se i et af mine links i den sti, Kenneth henviser til, hedder det i det nye lovforslag om de biler, der fortsat kun skal betales 30% registeringsafgift af:
"som fra fabrikken er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet..."
Ud fra en direkte ordlydsfortolkning formoder jeg, at det byder, at bilen skal være skabt som pick-up, for at kunne slippe med den lave (30%) registreringsafgift.
Om en bil, der er ombygget til pick-up slipper igennem nåleøjet, tør jeg ikke gætte på. Men det kan da være...
Er det iøvrigt afgørende for din beslutning, om afgiften bliver 30% eller 50%? Hvis den bil, du har fundet, er i orden, er det vel en god pris, uanset hvad. Afhængig af SKAT's vurdering vil jeg tro, vi snakker rundt regnet kr. 10.000,- mere/mindre i afgift.
Problemet med at svare på et spørgsmål som dit er jo dels, at vi stadig kun taler om et lovforslag, som ikke er vedtaget endnu, og hvor det, selv om det givetvis er nærmest 100% sikkert, at det bliver vedtaget, ikke kan udelukkes, at der når at blive flyttet et komma hist og pist. Og dels, at der jo helt og aldeles mangler eksempler fra praksis på, hvordan de nye regler vil blive taget i anvendelse.
Mvh Søren R.
90" 50th V8
Hvide plader