47463:
sv: sv: 60 år i terrænet. (13-06-2007 01:46:30) (svar på
47462)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 80.164.102.229)
Og disse forlydender er bl.a. båret frem af en snakkesalig, langøret norsk kollega, som har for vane at opsnuse ting og sager, hvilke somme inden for murene – i dette tilfælde Ford Motor Company – måske helst vil holde under låg.
Den nye Ford-chef Mulally har taget den store kniv op af skuffen, dels for at skille kompagniet af med tabsgivende aktiviteter og dels for at rejse penge ved salg af en moneymaker som f.eks. Volvo – Ford skal have dækket et hårrejsende milliardunderskud ind, hvis det skal lykkes at redde den blå oval fra kollaps.
Med andre ord: Ford vil koncentrere sig om volumen-modeller baseret på Ford og Mazda.
Hvem der kan tænkes som liebhaver til Land Rover har ikke været nævnt – endnu. Måske et investeringskonsortium. BMW har været nævnt som en mulig seriøs køber af Volvo. Aston Martin er solgt fra, og tilbage står også opgaven med at finde en køber til Jaguar.
MD