tilbage

Land Rover Forum  

68639: LR Treasure Hunt - Advarsel (29-08-2008 18:06:41)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.164.49.123)
Som sikkert mange andre LR-ejere kørte min kone og jeg i dag afsted for at tage billeder på koordinatet N55°49’0” E10°3’7”, som findes på Snaptun Strandvej.

Vi kørte til enden af vejen, hvor vi vendte, og på tilbagevejen genkendte vi den stump hegn, som ses på importørens webside om skattejagten.

På landsiden af vejen er der parcelhuse - på søsiden græsparceller. Vi så en græsparcel markeret med Privat, men der var ikke skiltet på parcellen ved det omtalte hegn - og det var iøvrigt ikke let at se, at grundstykket åbenbart er privatejet.

For at gøre en lang historie kort: En mand kom ud og skældte os hæder og ære fra, og endte med at true med politianmeldelse, hvis vi ikke betalte ham 500 kr i afgift!

Jeg forsøgte at forklare og undskylde, men han ville bestemt ikke høre på os.

Vi satte os så ind i bilen, men da vi ville køre væk, blokerede han for os og hamrede med de bare næver 2 buler i motorhjelmen på vores Defender - det er en 07 model med motorhjelm af stål - så han har da slået godt til.

Til alle jer, som også vil på skattejagt: Husk endelig at blive på vejen - bak når I skal fra stedet - og vær eventuelt forberedt på at møde den noget iltre herre.

Jeg tog senere et foto af manden i det hus, han bor i, og har sendt det til Politiet i Horsens sammen med en anmeldelse.

Håber meget, politiet vil hjælpe med at skaffe mig en ny motorhjelm.

Go' jagt til jer alle

Jørgen

PS: Jeg vil meget gerne høre fra andre, som evt. har haft ubehagelige oplevelser samme sted - forstod på manden, at der havde været mange Land Rovere
68654: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (29-08-2008 21:22:08) (svar på 68639)
Anders Lindberg Madsen #7561, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 194.239.7.138)
Hva dælen sker der for Jer, der ovre i Jylland? Jeg troede kun at det var københavnske taxi-chauffører der opførte sig sådan ;-)

Men tak for advarsel, hvis man skulle komme på de kanter.

/anders
68656: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (29-08-2008 21:27:59) (svar på 68639)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.246.166)
Som der står på www.landrover.dk/60aar :

"Vi har udvalgt nogle helt unikke steder i danmark, hvor man kan få nogle oplevelser ud over det sædvanlige."

Tillykke - det har I åbenbart fået ...

Mvh
Mikael - der gerne stiller op med BZ-hue og baseball-kølle og forklarer den iltre herre, at vold avler vold!
68662: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (29-08-2008 22:27:50) (svar på 68656)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.164.49.123)
Hej Mikael

Tak for sympatitilkendegivelsen.

Da du citerer fra importørens hjemmeside vedrørende skattejagten, synes jeg, jeg er nødt til at nævne her, at Landrover Danmark naturligvis ikke er ansvarlig for, hvor jeg parkerer min bil, og jeg ser da også frem til senere at besøge flere af de smukke steder, som indgår i skattejagten.

Og så er jeg bange for, at hvis jeg møder op med baseball-kølle, så er det nok mig, som får det største problem med politiet.

Mvh.
Jørgen
68674: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (30-08-2008 10:29:30) (svar på 68662)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 217.157.187.247)
Hej Jørgen,

Det var vist en "græsrod" du fik fat i... sikken Klaphat!! - er det en privat vej - eller forstår jeg dit indlæg rigtigt - at det kun er selve græsstykket, der er privat område - han kunne (desværre) have ret til, at blive vred (men ikke té sig som en åndsvag) over at nogen eventuelt holder på hans jord... men ligefrem blive "hårdhændet".. og ligefrem slå en Land Rover.....
Det er kun ejeren selv, der må slå sin bil i vrede!!!!

Jeg håber, at du får ordnet det hele uden problemer - måske LR-Danmark skulle orienteres officielt om stedet.... dvs. fjerne det fra deres skattejagt.... bare en idé?!

Thorstein #7334
Sværdets magt er stadig større end ordets - i hvert fald i første omgang...
68679: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (30-08-2008 12:02:02) (svar på 68674)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.164.49.66)
Hej Alexander

Vejen, som i øvrigt er en ret smal grusvej, er ikke privat - der er indkørsel til flere huse.

Jeg forstår da godt, at han bliver sur, hvis der kommer mange biler og vender på hans private jord - min undskyldning er, at jeg nok mere så det som en udsigtsplads, hvor alle havde adgang.

Der er også det problem ved den smalle grusvej, at hvis 2 biler mødes, så bliver den ene nødt til at bakke eller vige - enten i en privat indkørsel eller på græsstykket på søsiden af vejen. Har jeg evt. lov til at køre ind på en privat indkørsel for at vige for en anden bil? Jeg er faktisk ikke sikker på svaret.

Jeg kontaktede LR-Danmark umiddelbart efter episoden, men fik ikke fat i rette person, jeg regner med, at de ringer mig op på mandag. Jeg ville egentlig bare fortælle om hændelsen og nævne, at jeg ville skrive en advarsel her på Forum. Jeg synes ikke LR-Danmark har begået nogen fejl - der er offentlig adgang på vejene her i landet, men jeg synes altså at jeg burde advare klubbens medlemmer, så de huskede at holde sig på vejen og hverken i indkørsler eller på græsstykkerne.

Jeg har, som nævnt, anmeldt sagen til politiet og jeg har sendt kopi til mit forsikringsselskab for at få deres vurdering - det skulle ikke undre mig, hvis det hele ender med, at jeg må køre til Sjelle og betale, hvad det nu kommer til at koste!

Mvh.
Jørgen
68680: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (30-08-2008 12:04:27) (svar på 68639)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.30.111)
Hej Jørgen.

For mig lyder det som den bedste måde du har tacklet situationen på. Jeg synes at vi skal holde os fra at køre efter dette koordinat, og så ellers få kontaktet LR-DK i en fart.

Jeg kan på ingen måde billige det manden med stålnæverne har gjort, men jeg ville nok også blive noget irriteret hvis der ligepludselig kom en masse LR´ere og skulle vende på min græsmark. Men derfra til at slå buler i kølerhjelmen...Tsk tsk. Det lyder som om at det med græsmarken ikke er det største problem han har...? ;-)

Jeg håber at politiet tager din henvendelse alvorligt.

Hilsen Jens - der ikke har en GPS han kan få buler i kølerhjelmen af.
68690: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (30-08-2008 15:13:10) (svar på 68680)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.162.194.221)
Det kunne også være at der har været en eller flere "venlige" LR kørere, som kort forinden Jørgen ankom har fornærmet manden på en eller anden måde (måske givet ham fingeren) og han derfor har set sig gal på Jørgen, som jo også kører et stort og monstrøst uhyre af den samme politisk ukorrekt biltype og som også laver samme manøvre på hans kære friserede græsstrå.
En finger på det rette sted i det rette øjeblik (eller netop det modsatte) kan have større magt og indvirkning på udviklingen af et hvilket som helst hændelsesforløb end en skarp pen eller endog et sværd. ;-)

SIII larmende hilsener Stefan
68691: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (30-08-2008 15:44:01) (svar på 68690)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.164.49.66)
Hej Stefan

Man kunne sagtens forestille sig, at det hænger sammen, som du beskriver det.

Siden sidst har jeg talt med en betjent, som forklarede mig lidt om reglerne: Man må naturligvis ikke køre på et privat grundstykke, og man må heller ikke benytte en privat indkørsel som vendeplads. Er man kørt ind på en meget smal vej - og det er selvfølgelig helt lovligt - må man bakke retur! Sådan er det.

Mvh.
Jørgen
68721: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (31-08-2008 17:20:01) (svar på 68691)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.30.111)
Hej Jørgen.

Hvad havde betjenten så at sige til at manden udøvede hærværk mod dit køretøj? Det er da for så vidt jeg ved (og det er ellers ikke så lidt ;-)), ikke tilladt at udøve hærværk mod anden mands ejendom. Også selv om denne ved et uheld er kørt ind hvor han ikke må...

Jens - der måbende venter på at høre mere...
68732: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (31-08-2008 20:27:07) (svar på 68721)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.91.159.17)
Sagen ender sikkert med, at Jørgen får en bøde på 500 DKK, hvis han har kørt på privat grund, mens ejeren klart skal erstatte skaden på bilen samt acceptere en bøde for hærværk.
68849: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 12:02:32) (svar på 68732)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.49.246.39)
Der er naturligvis en ekspeditionstid hos politi og forsikring - jeg vender tilbage med resultatet, når jeg har fået en afgørelse.

Mvh.
Jørgen
68852: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 12:39:22) (svar på 68849)
Benno Søndberg Clausen #5329, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.93.140.14)
Ja, manden har tydligvis været i særdeles dårligt humør. Det ligner ikke noget med den skingre opførsel.

Som en generel bemærkning vil jeg lige kommentere at vi (godserne her omkring) også har alt muligt liggende (på 100% privat grund) og tilmed på steder hvor hverken dem der lægger skattene ud - eller dem der skal finde dem - har nogen som helst adgang.

Jeg har haft fat i flere af disse arrangører som umiddelbart mente at "det kunne da ikke betyde så meget" at man lige gik 300 meter ind ad en skovvej og lagde en skat 10 - 20 meter ind i skoven - men jo det kan det.

Det er den ene ting, men at (nogen) samtidigt forledes til at køre sin (landrover) helt hen til findestedet er bare ikke i orden. Det sker jo uværgeligt.

Arrangørerne skal tænke sig om og orientere sig om ejerforholdet hvis de vil lægge ting i skoven.

Det er IKKE tilladt at lægge små hyggelige skatte ud i private skove uden ejerens tilladelse - heller ikke klods op og ned af stien/grusvejen - uanset hvor hyggeligt eller uskyldigt det end måtte være. Dette er "organiseret færdsel" der kræver ejerens tilladelse.

Der er klokkeklare regler for færdsel i privatejede skove, og hvis man ikke overholder dem (eller i det mindste spørger om lov) forstår jeg sagtens at folk bliver knotne.

Ikke at der er nogen sammenhæng med manden med stålnæverne - men det er blot til orientering for folk der beskæftiger sig med den slags.

Selvfølgelig er det hyggeligt hvis tingene er gemt lidt af vejen og som regel får man da også et imødekommende svar hvis man spørger om lov, men vi har endnu ikke allemandsret i Danmark og som udgangspunkt skal man respektere ejendomsretten og ikke tage for givet at man bare kan bruge andres områder som det passer éns spejdergener :)

Selv kan jeg godt blive knotten hvis folk begynder at plukke mine æbler og brombær fordi de tilfældigvis kunne se dem ude fra grusvejen - men hvis de spørger om lov, plukker jeg (sgu) gerne en kurvfuld til dem selv og byder dem på en kop kaffe imens... det er så lidt omtanke der skal til :)

Mvh Benno

68853: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 13:03:15) (svar på 68852)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Benno.

Er det ikke stadig således, at man gerne må færdes til fods eller på cykel ad stier og veje på privat grund, med mindre skiltning eller afspærring fortæller, at der er adgang forbudt?

Har du et link til reglerne?

MVH Jakob Edelvold Scheibye
68855: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 13:18:33) (svar på 68853)
Jacob Stig Hansen #8251, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.41.77.232)
Jo, du må gerne færtes til fods på befæstede veje i private skove. MEN kun mellem solopgang og solnedgang. Det står ret tydeligt i lov om offentlighedens adgang til naturen. Men det er forbudt at bevæge sig uden for stierne. På den anden side er permanent afspærring og adgangforbudtskilte også et no-go rent juridist. Skoven må lukkes af (inkl. færdsen på stierne) i særlige tilfælde som ved afvikling af jagt og skovning af træer. Fælles for alle mulighederne for at lukke vejene i skoven af er at færdsel udgør en forhøjet sikkerhedsrisiko for publikum, på trods af at det altid er på eget ansvar at bevæge sig ind i en skov. Og lad os slå det fast med det samme, træer ER farlige.

Det skal dog siges at det er nogle år siden jeg sidst bogede den i de juridiske forhold omkring privatskov og det er ikke lige det felt jeg beskæftiger mig med til hverdag. Men det er sådan jeg husker det.

mvh
Jacob

Forstkandidat
&
Skov- og landskabsingeniør
68861: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 15:06:48) (svar på 68855)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Jeg er godt klar over det med solopgang til solnedgang. Det fik jeg bare ikke lige med.

Har du Evt. et link til reglerne?

Jeg er udmærket klar over at træer er farlige. For 7 uger siden fik min tagbagagebærer en enorm bule, da et ca. 40 cm. tykt træ væltede ned i den. Det største problem var dog at vi lå og sov i tagteltet på selvsamme tagbagagebærer. Min 5 måneder gamle datter tog situationen pænt, trods det at træet lagde sig en halv meter fra hendes hovede. Jeg skal sige at forældrene reagerede noget anderledes....
Det var i øvrigt på privat grund - En polsk campingplads.

MVH Jakob E S
68869: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 15:51:23) (svar på 68861)
Jacob Stig Hansen #8251, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.41.77.232)
Naturbeskyttelsesloven kapitel 4:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13137

Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til naturen kapitel 2 og 5:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12938
68875: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 16:08:49) (svar på 68869)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
1000 tak.
68916: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 20:26:05) (svar på 68855)
Michael Bøjstrup #6653, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 93.160.182.70)
Hej Jacob,

Ikke engang når der er jagt må man forbyde folk adgang - men vi plejer at opsætte advarselsskilte som (sjovt nok) advarer om at der er jagt i skoven. Det plejer at holde de fleste væk - men forbyde adgang mener jeg faktisk ikke man har lov til.

At folk så ofte benytter vores skov istedet for at køre på genbrugspladsen kan bare få mit pis i kog...et par gange har der været held til at finde et brev/lap papir med idiotens navn og adresse - og så har politiet været flinke til at aflevere alt skraldet og en lille huskekage tilbage :)

Mvh
Michael
68931: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 23:35:13) (svar på 68916)
Jacob Stig Hansen #8251, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.165.167.180)
Jo, du må lige netop godt forbyde adgang til skoven med hjemmel i naturbeskyttelseslovens kapitel 4, §23, stk. 3:

"Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde."

Faktisk må selv offentligt ejede skove lukkes på dage med jagt. Dette praktiseres af politiske grunde ikke af skov og naturstyrelsen (jeg har ikke kendskab til hvordan kommunerne håndtere dette).

Dog skal man i henhold til Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen kapitel 2, §6, stk.1-3:

"§ 6. Ejerens mulighed for efter naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 3, at forbyde adgang gælder på dage

1) hvor der holdes selskabsjagt,

2) i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til kl. 7 når der er pürschjagt, og

3) i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.

Stk. 2. Oplysning om lukning af et område sker ved skiltning, der anbringes ved de almindeligt anvendte indgange. Skiltet skal angive det tidsrum, hvor forbudet gælder, og skal fjernes ved periodens udløb.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor dele af et område lukkes skal det tillige tydeligt angives, hvilke dele af området forbudet omfatter."

Så det er ganskevist og gældende lov. At det så er skik for at lade det være op til folk selv at vurdere om de vil tage chancen for at blive skudt, er så noget helt andet. Loven om mark og vejfred er også ret spændende læsning og især noget folk der bor på landet burde læse op på, da der er nogle ret opsigtsvækkende passager.
68854: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 13:09:38) (svar på 68852)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 79.138.230.137)
Det lyder da hyggeligt Benno:

citat:
plukker jeg (sgu) gerne en kurvfuld til dem selv og byder dem på en kop kaffe imens..
citat slut

Men ellers begriber jeg 100% din beretning.
Jeg ville også blive slemt ærgerlig, hvis jeg fandt ud af at der var lagt en "skat" nede for enden af vores lille, private vej.
Jeg ville nok ikke så generøst som dig, plukke frugter til de indtrængende! :-))

mvh
Knud
68914: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: LR Treasure Hunt - Advarsel (02-09-2008 20:17:58) (svar på 68852)
Ib Hammer #0219, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 80.197.191.243)
hej Benno

Blot for fuldstændighedens skyld vil jeg da lige pointere at alle punkter på Land Rover's Treasure Hunt er på offentlig vej, parkeringsplads eller lign. - men absolut offentlig. Mere så der ikke er nogen tvivl.

mvh
Ib 0219