tilbage

Land Rover Forum  

Index
72456: "Test" af bøsninger og fjedre (21-11-2008 17:43:46)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.30.111)
Hej.

Så er jeg færdig med at skifte fjedre og bøsninger på min 90" fra ´87, og jeg lovede at jeg lige ville skrive hvordan det gik:

Fjedrene er Britparts gule HD-fjedre, standard-højde, og dæmperne er også Britparts Super-Gaz. Bøsningerne er Britparts gule polybushes.

Min oplevelse er at kørekomforten er lidt til den stive side, men faktisk meget behagelig på landevej. Der er næsten ingen krængning, og bilen falder til ro med det samme når man kører over et vejbump.

Mht. Britparts bøsninger, så er der et eneste men: Skiven til de forreste stræbe-arme, hvor den sidder på chassiset følger IKKE med i kittet. Ellers er alt som det skal være.

Jeg fandt desuden ud af at når man skifter bøsninger på den "gammeldaws" maner, altså borer gummiet ud og saver foringen igennem, så er det en fordel at bruge et murbor. Jeg knækkede to stålbor på 1 bøsning, og måtte så ty til et murbor. Dette "klarede" 7 bøsninger uden at kny. Måske fordi det ikke er så hårdt hærdet?

God weekend til alle :-)

Hilsen Jens