tilbage

Land Rover Forum  

Index
76165: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (30-01-2009 19:54:33)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.90.139.25)
Halløj der!

Hvorfor kan man ikke længere adressere til et medlem via e-mail fra forums isen af,når man muser hen over medlemmets navn.
Det har da altid været muligt før - og jeg er logget ind.

Hvis denne mulighed er fjernet vil jeg meget gerne vide årsagen dertil, for den er jo på sin vi i direkte strid med Kenneth Poulsens leder i Oasen, hvor han netop ønsker at folk skal kontakte det relevante medlem i en given sag/tvist frem for at skrive til HB.
Skulle jeg nu f.eks. ønske dette - har jeg ingen mulighed herfor, da ikke alle medlemmer står i medlemslisten.

Et andet eksempel: Har man en lille besked, en tegning eller et billede, som an ønsker at dele med et bestemt medlem og ikke hele klubben - umuliggøres denne ellers så glimrende praksis med dette nye (og i mine øjne fjollede)tiltag.

Men jeg går ud fra at det breor på en fejl i systemet, som snildt kan rettes.

MVH
Stefan
Index
76166: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (30-01-2009 19:58:13) (svar på 76165)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.90.139.25)
Det var sgu da underligt - her grifler jeg og uploader mit indlæg - og bagefter klikker jeg ind på det i forum fro lige at se det i "real life"

--- og nu kan man lige pludselig godt klikke på navnet og få e-maileditoren frem - hvilket umiddelbart forinden ikke kunne lade sig gøre ?????

Nå - men så må I se bort fra mit startindlæg - nu virker det jo igen - mærk´ligt.

Stefan
Index
76167: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (30-01-2009 20:00:22) (svar på 76165)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.48.116)
Det må være et periodeudfald, det virker fint fra min PC'er.
Og der er ingen planer om at fjerne funktionen.
Jeg har også sendt dig en testmail direkte fra Forum.
Mvh
Kenneth Poulsen
Formand
Index
76168: sv: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (30-01-2009 20:06:16) (svar på 76167)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.90.139.25)
Tak - Kenneth, den har jeg modtaget - så nu har jeg beviser på at det funker :-)

Webmaster må meget gerne skrotte dette hele indlæg da det ikke har mere relevans til eftertidens medlemsoplysning i LR ammenhænge.

Undskylder og bukker
Stefan
Index
76181: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (30-01-2009 22:33:48) (svar på 76165)
Jimmi Povlsen #7737, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 87.55.153.114)
Har prøvet det samme. Tror fejlen ligger i, at windows nogle gangeikke får ført dit login med over på diskussionsforum siden. Dermed står du registreret som medlemsstatus ukendt, uden at vide det, og kan derfor ikke se mailadresser.

Jimmi
Index
76206: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (31-01-2009 12:22:30) (svar på 76165)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.164.107.217)
Stefan,

Husk at der er time out på forum. Jeg har nogen gange kommet tilbage til PCen, og lige ville skrive på forum; men så opdaget at jeg var blevet logget ud.

Du skulle i øvrigt kunne få en komplet adresse liste over alle klubbens medlemmer ved henvendelse til din regionsleder. Jeg ved dog ikke om der er Emailadresser på. Jeg har ikke selv benyttet mig af muligheden.

MVH Jakob E S
Index
76210: sv: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (31-01-2009 13:47:17) (svar på 76206)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.90.139.25)
Hej Jakob

Jeg var hele tiden logget på - kunne jeg se.

Problemet løste sig selv, da jeg tror at det drejede sig om en eller anden serverfejl.

Nu synes jeg det er lidt meget at bede min region om en komplet medlemsliste, da jeg ikke har brug for det som sådan.
Nu fik jeg bar en personlig mail fra et medlem med udelukkende brug af fornavn og så dennes kælenavn - derfor prøvede jeg lige at kigge i forum for ved egen hånd at finde ud af hvem det var - inden jeg skrev en svarmail til samme.
Jeg synes det er fint at medlemmer selv kan vælge om de vil have deres data offentliggjort på medlemssiden eller ej. Årsagerne til ønsket om anonymitet eller egenkontrol over persondata kan være meget forskellige, og det skal folk da have lov til. Vi skulle nødig have f.eks. svenske tilstande, hvor alt er tilgængeligt for enhver, så oplysningerne enten kan bruges eller misbruges efter eget ønske. Den form for totalitærstatsmetoder og dyneløfteri er jeg så inderlig imod.

Det bekymrer mig faktisk lidt at disse data åbenbart er frit tilgængelige for os "menige"medlemmer (dog via regionsledelsen som filter),som du skriver, da netop mange af en eller anden grund har valgt IKKE at lægge deres data herinde under medlemssiden.
Jeg vil så tilføje, at mine data i øvrigt er frit tilgængelige for medlemmer.

Hilsen
Stefan
Index
76272: sv: sv: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (02-02-2009 09:12:19) (svar på 76210)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Stefan.

Vi er jo alle med i klubben. Jeg kan ikke se havd der skulle være i vejen for at alle medlemmer kan se hven der ellers er med i klubben.
Jeg har selv overvejet om ikke jeg skulle have en medlemsliste i bilen, så man kunne råbe lidt mere målrettet om hjælp, når man strnader et eller andet sted ude i fædrelandet.

MVH Jakob E S
Index
76279: sv: sv: sv: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (02-02-2009 10:54:50) (svar på 76272)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.90.139.25)
Nu er jeg ikke jurist, men der er noget der hedder "persondataloven" - og den sætter nogle grænser for indsamling og benyttelse af persondata.

--------------

Persondataloven opdeler personoplysninger i tre typer: Følsomme oplysninger, oplysninger om andre rent private forhold og almindelige ikke-følsomme oplysninger.

Anvendelsesområde

Persondataloven gælder både for private virksomheder, foreninger og organisationer og for alle offentlige myndigheder.

Persondataloven gælder som hovedregel for al elektronisk behandling af personoplysninger. Desuden gælder loven for manuel behandling af personoplysninger, som er indeholdt i et register.

I den private sektor gælder persondataloven endvidere for systematisk behandling af personoplysninger, selvom den ikke foregår elektronisk. F.eks. sagsmapper, ringbind m.v.

(kilde:http://www.datatilsynet.dk/offentlig/kort-om-persondataloven/)
---------------

Nu er det jo ikke selvskrevet, at fordi man bliver medlem af DLRK, så er ens persondata (navn, adresse, telefonnummer, e-mail) tilgængelige for alle - det har jeg i hvert fald ikke skrevet under på at det må være.
Derfor er der en mulighed - f. eks. på disse klubsider under medlemsinfo - at man som individ og klubmedlem selv kan vælge om man ønsker sine data gjort tilgængelige eller ej for klubmedlemmer og besøgende.

Klubledelsen - herunder regionsledelsen - har et stort ansvar ved at forvalte disse data, så de ikke kan danne grundlag for misbrug. Derfor er jeg da også af den overbevisning at mine afgivne data behandles efter lovens bogstav, hvad angår videregivelse af mine persondata til trediemand (her: et andet klubmedlem), og at indehaveren (ledelsen) af mine data som minimum udbeder sig en årsag til ønsket om at få udleveret disse data - især hvis et klubmedlem udbeder sig HELE listen.
HB, eller en af deres jurakyndige må være i besiddelse af noget yderligere lovtekst på området og bør kunne be- eller afkræfte min påstand.

Mig bekendt, så må jeg ikke egenhændigt indsamle og opbevare persondata uden at have en meget klar grund til det.
Jeg vil påstå at dit argument - citat;"så man kunne råbe lidt mere målrettet om hjælp, når man strnader et eller andet sted ude i fædrelandet.", til indsamling af en komplet liste ikke har hjemmel i loven og derfor vil være i strid med persondataloven.

Hvad siger vores jurister i klubben?

LaRo hilsen
Stefan
Index
76283: sv: sv: sv: sv: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (02-02-2009 11:25:05) (svar på 76279)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.59.200.169)
Hej Stefan

Prøv at klikke ind under foreninger på datatilsynets hjemmeside og du vil bl.a. kunne se nedenståede

mvh,
Henning

snip____________
Foreningers behandling af personoplysninger
Registrering af medlemsoplysninger
Foreningers registrering af oplysninger om medlemmerne er som udgangspunkt uproblematisk i forhold til persondataloven. Det er således Datatilsynets opfattelse, at en forening i medfør af reglerne i persondatalovens kan registrere almindelige oplysninger som f.eks. indmeldelsesdato, id-oplysninger, evt. tillids- eller hvervsposter m.m. En forening vil som udgangspunkt også kunne registrere oplysninger af mere speciel karakter, f.eks. oplysninger om et medlems bedste score, golfhandicap, certifikat niveau m.m.

Videregivelse af medlemsoplysninger
For så vidt angår videregivelse af medlemsoplysninger skal der ifølge Datatilsynets praksis skelnes mellem to situationer:

Videregivelse af medlemslister i foreningsblade m.v. kan som udgangspunkt ske uden den enkeltes (medlemmets) samtykke under forudsætning af, at bladet kun distribueres til medlemmer.

Derimod kræver videregivelse i form af offentliggørelse på det åbne internet det enkelte medlems samtykke. Datatilsynet er af den opfattelse, at medlemskab af en forening, uanset at denne måtte være en ukontroversiel - f.eks. en sportsforening, er en privat sag. Tilsynet har yderligere lagt vægt på, at der vil være en risiko for, at medlemsoplysningerne vil blive (mis-)brugt til uvedkommende formål, f.eks. markedsføring. Offentliggørelse af en oplysning om persons medlemskab kræver derfor det enkelte medlems samtykke.

I den forbindelse bemærkes, at Datatilsynet i sin praksis ligestiller lukkede sider på internettet med et foreningsblad m.v. under forudsætning af, at det f.eks. ved hjælp af password eller lignende sikres, at kun medlemmer har adgang til den pågældende side.
_____________-snap
Index
76289: sv: sv: sv: sv: sv: sv: E-mail mulighed til medlemmer fjernet fra forum? - hvorfor! (02-02-2009 12:12:52) (svar på 76283)
Stefan Wandel #6008, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.90.139.25)
Til fremtidige skribenter:

Tråden fortsætter via en ny "orange" tråd:
"Medlemslistens tilgængelighed og persondataloven - hvilke regler gælder?"

- skriv venligst Jeres kommentarer, såfremt I har nogle, i den "orange" og ikke her, da det ellers blive derfor uoverskueligt med flere indlæg/tråde om det samme emne.

Stefan