tilbage

Land Rover Forum  

Index
82731: Olietryk 3,5 V8 (06-06-2009 22:38:13)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.242.246.166)
Hej derude

Er der nogen, der tør skyde fra hoften med en diagnose på følgende problem på 3,5 V8 EFI (årg. 1988, ca. 148.000 km):

Det meste af tiden blinker olielampen svagt. Indimellem slukker den helt, og andre gange er lampen fuldt oplyst. Der er masser af frisk olie (men ikke for meget) på motoren, og problemet ser ikke ud til at være afhængigt af omdrejningstal. Stikket på ledningen ved oliefilteret er tjekket og har fuld kontakt (og det ændrer i øvrigt ikke på olielampefunktionen at tage ledningen helt af).

Handler det om en oliepumpe?
Hvis ja - renovering eller udskiftning? hvordan? hvor bøvlet?

Handler det om en olietryksføler?
Hvis ja - hvor sidder den? hvordan? hvor bøvlet?

Handler det om hovedreparation?
Åhh nej!

Mvh
Mikael - som sikkert kunne finde svarene i sin Haynes, men den er ikke lige ved hånden ....
Index
82732: sv: Olietryk 3,5 V8 (06-06-2009 22:54:27) (svar på 82731)
Morten Hermann Jensen #5940, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.34.90)
Hej Mikael

Min korte erfaring med LR V8 har gjort mig opmærksom på at man skal være opmærksom når der skiftes olie+filter. Skifter du begge dele samtidigt kan motoren have svært ved at pumpe olien rundt og dermed skabe tryk nok, eller overhovedet skabe tryk.
Symptomerne kan godt fremtræde efter flere km. kørsel.
Så vhis problemet er opstået umiddelbart efter et olie+filterskift, så kunne dette måsek være årsagen.

Held og lykke.

Morten
Index
82733: sv: Olietryk 3,5 V8 (06-06-2009 23:44:03) (svar på 82731)
Leif Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.128.27)
Hej Mikael

Oliepumpen er en tandhjul/gearpumpe, så enten er der olie tryk eller ikke. der kan sagtens være slidte gear med dårligt olietryk til følge men det burde være konstant, det er nemt at skifte de to gear det kræver bare en 8 stjernegaffel nøgle.

olietryks føleren sidder lige der hvor du har tjekket stikket, den er ikke særlig stor, den kan sagtens være defekt eller der kan sidde skidt i den. nem og billig at skifte.

Det kan også være overtryksventilen der hænger, hvilket ikke er unormalt, den er bag den store bolt på oliefilter konsollet, der sidder et lille stempel og en fjedre, hvis der er skidt i gangen eller et lille grat i stemplet. kan det sagtens hænge og lave mange sjove "ting". det er nemt at tage stemplet ud og se hvor "grimt" det er. mange gange kan det reddes med noget meget fint sandpapir korn 400.

Jeg tror bestemt ikke det er nødvendigt med hovedreperation.

Hilsen leif

Tlf 40553120
Index
82734: sv: sv: Olietryk 3,5 V8 (07-06-2009 00:05:56) (svar på 82733)
Martin Nielsen #0498, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 93.160.197.46)
Hej Mikael
Lige en kort kommentar til Leifs indlæg, som jeg er helt enig i.
Endedækslet på oliepumpen kan være slidt hvor tandhjulene kører, det giver lækolie.
Dækslet slibes med pasta til at slibe ventiler med (den fine)Brug et stykke glas til at slibe dækslet på.
Når du atter samler oliepumen, skal du fylde pumpehuset HELT op med vaseline, ellers risikerer du at pumpen ikke selv kan suge olien. Det er i øvrigt en god skik at fylde så meget olie i filteret som muligt inden montering.
Mvh.
Martin
Index
82736: sv: Olietryk 3,5 V8 (07-06-2009 07:36:41) (svar på 82731)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.91.164.250)
Du skriver, at det ikke ændrer ved lampens funktion, hvis du tager ledningen helt af stikket.
Når du tager ledningen af, må der ikke være lys i olietryklampen. Er der det, skyldes det en kortslutning i ledningen på vej op til lampen i instrumentbordet.
Du kan tjekke her til morgen inden du starter maskinen.
Er der lys i lampen, når du blot sætter tænding på?
Slukker lampen, når du piller ledningen af stikket, stadig med tænding på?
Hvad sker, hvis du starter motoren med ledningen på plads? og hvad sker når du piller ledningen af med motoren igang?

mvh
Knud
Index
82745: sv: sv: Olietryk 3,5 V8 (07-06-2009 20:56:34) (svar på 82736)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 95.209.221.52)
Hvilken type bil omgiver motoren? RRC er jo standardudrustet m. olietryksmano. Ellers test m. løst
mano. Der skal være ca 3 bar med lidt omdr. men KTM er nok
inde på noget rigtigt, en elfejl.
Index
82754: sv: sv: sv: Olietryk 3,5 V8 (08-06-2009 10:13:58) (svar på 82745)
Niels Andersen #1276, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 87.49.199.138)
Har du prøvet at skifte filtret( selv nye filtre kan være dårlige " for stor modstand" det har jeg oplevet flere gange) det plejer at hjælpe for mig

mvh
Niels
Index
82757: sv: sv: sv: sv: Olietryk 3,5 V8 (08-06-2009 11:23:40) (svar på 82754)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.63.106.50)
Tak for input - men nu har sagen taget en alvorlig drejning.

Efter et par ture i terrænet i Høvelte i går med lidt flimmer i olietrykslampen (jeg troede ogsåp selv, at det bare var Master Lucas), begyndte motoren at tikke. Det blev værre og værre, og da jeg lige så forsigtigt forsøgte at liste hjem, kom der pludseligt nogle meget grimme lyde - noget i retning af at der gik hul på udstødningsmanifolden eller lignende. Det lød i hvertfald meget hult (og dyrt!), så jeg fik stoppet i en fart. Et flinkt klubmedlem i en metalblå 90" (jeg fik ikke fat i navnet), slæbte mig til Box Auto i Birkerød, hvor bilen nu står og afventer en diagnose sidst på ugen. Fortsættelse følger ....

Mvh
Mikael - der allerede er begyndt at spare sammen ...
Index
83326: sv: sv: sv: sv: sv: Olietryk 3,5 V8 (19-06-2009 15:14:37) (svar på 82757)
Mikael Friis #3481, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.63.106.50)
Sådan en V8'er er ikke lige til at slå ihjel ....

Det viste sig, at trykventilen i oliefilterkonsollen havde sat sig fast, så olietrykket forsvandt. Helt mirakuløst har motoren (i hvertfald tilsyneladende) ikke taget skade, så efter rep. af trykventilen samt olie- og filterskift spiller klaveret igen.

Trykventilen er åbenbart et svagt punkt, som er værd at holde øje med. Samtidig informerede Jan hos Box Auto mig om, at olielampen heller ikke er for pålidelig. Det er en "enten-eller-lampe", som først tænder, når olietrykket kommer under 0,5 bar. Dvs. at motoren kan køre længe med 0,6 bar, uden at lampen lyser, og det er bestemt ikke sundt. Et olietryksmanometer er derfor at foretrække, så man kan se, hvis olietrykket er på vej ned, inden det er for sent.

Mvh
Mikael - nu med olietryk på V8'eren og pacemakeren tilbage i det grønne felt
Index
83328: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Olietryk 3,5 V8 (19-06-2009 15:40:21) (svar på 83326)
Ole Jensen #7456, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.161.63.186)
Kan kun anbefale, dig det her kit, den her pressure relief valve jammer ikke så let i forhold til den cylindriske model.

http://cgi.ebay.co.uk/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&item=300306264731&ssPageName=ADME:B:EF:GB:1123

Mv. Ole