tilbage

Land Rover Forum  

Index
87525: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 15:20:00)
Peer Bonnemann (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 217.157.178.170)
Hej

Jeg er ved at okbygge, min Range Rover Classic. Den skal bruges til Trialløb og Trophy - mest i forbindelse med arrangemener i Danmark, der køres over hele landet. Enkelte gange kan det være Sverige, Polen og England hvor der afholdes tilsvarende arrangemener.

Jeg har fundet nogle informationer om Reparation, ombygning m.v det er dog kun i punkt form, og egentlige beskrivelser foreligger ikke.

Bilen er jo som udgangspunkt, velegnet til denne form for kørsel allerede som standart bil fra fabrikken, dog vil jeg forstærke bremser ophæng (Hæve bilen 4" ) og ændre hjulvandring, samt montere Styrtbøjler og H seler. Derudover skal der monteres Terræn dæk der svare til Underlaget, Spil til bjergning for og bag. Endvidere forventer jeg at der i "lastrummet" monteres aflukkende kasser til bjergningsgrej, rednings - og bjergningsudstyr her under førstehjælp/brandslukker.

Jeg vil gerne have bilen synet til dette formål og bruge den til motorløb på lukkede baner, afspærret vej og Terræn bla. militære øvelsesområder, jeg vil gerne have bilen på prøveskilte ikke indreg. til daglig personbefordring.

Hvor får jeg vejledning til at komme videre ? - I Århus vil Politiet ikke deltage, søg på nette er deres meddelse, skat/motorkontoret vil siger prøv politiet det er dem der skal håndhæve loven!
Index
87528: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 16:09:55) (svar på 87525)
Claus A. Kjøller #1105, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 62.242.232.2)
Kører du selv i RRCén ??
Grunden til spørgsmålet er, at jeg mellem linierne ser en 14-15 års dreng der læser motorblade,ser fjernsyn og har en drøm.

Hvis du virkelig mener det seriøst vil jeg opfordre dig til at blive medlem af klubben og få en snak med andre medlemmer der har foretaget diverse ombygninger af deres RRC.
Der er liige en lille ting mere....i DL-RK kører man ikke på prøveplader.

mlrh Claus
Index
87532: sv: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 16:21:18) (svar på 87528)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Claus.

Du kom først - men jeg skrev mest:-)

Jakob (hvad er der nu galt med at være en 14-15 års dreng - er det ikke det du kalder mig:-))
Index
87530: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 16:19:41) (svar på 87525)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Peer.

Jeg tror du spørger det forkerte sted. Vi er helt sikkert nogen, der kan hjælpe med info om indretning af Land Rover og Range Rover; men i DLRK kører vi kun i indregistrerede biler til klubbens arrangementer. Hvis du kigger lidt på nogle af de biler (herunder Range Rover), der køres med her i klubben, vil du opdage at man kan få synet rigtig meget.
Mit forslag vil være at du skal kigge på reglerne i Dansk Offroad Sport (www.danskoffroadsport.dk). Der kan du helt klart se kravene til bilen i deres konkurrencer. Du kan sagtens bygge en meget kapabel offroader og få den indregistreret. Du skal dog nok tage en synshal med i idefasen af dit projekt, så du ikke laver noget de ikke vil syne. Du kan se reglerne for syn af køretøjer her: www.FSTYR.dk
Du skal i øvrigt være opmærksom at militære øvelses terræner er offentlige områder og at færdselsloven derfor gælder under kørsel her, med mindre det drejer sig om et afspærret område.
Jeg synes i øvrigt at du skal melde dig ind i vores klub, hvis du kører Range Rover. Der er mange resourcer her der kan hjælpe dig, og så kan du jo også deltage i vores kørselsarrangementer.

MVH Jakob E S
Index
87534: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 16:31:38) (svar på 87525)
Jørgen B. Jensen #5230, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 78.156.109.19)
Hej Peer (LR nr. 6234)

Du er velkommen til at kontaket mig hvis du vil høre min RR.

/jørgen


Index
87537: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 16:57:58) (svar på 87525)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Hej Peer

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår. Du vil bygge en terræn-ræser der skal synes til prøveplader? Den går ikke. Prøveplader er så vidt jeg er orienteret kun beregnet til begræsnet kørsel i forb. med reparation, afprøvning og syn. At der så er dem der hænger nogle prøveskilte f.eks på en Ferrari og så kører til træf sådan som jeg så på Helnæs i weekenden, ja det er en anden sag. (Der var også dem der kørte rundt i et par 360 Modena'er helt unden plader, men det er en helt anden snak)

Er bilen ikke på plader må du i princippet bygge hvad du vil. Men så skal du også som det nævnes holde dig til lukkede baner. Til div arrangementer og konkurencer er det så den pågældende motorsportsklub der arrangerer, der sætter standarden for hvad de forlanger og accepterer. Men uden plader må du flytte den på en trailer.

I Dansk Land-Rover Klub skal bilen være indregistreret, hvilket i grunden passer mig fint. Vi er trods alt en bilmærke-klub og ikke en motorsportsklub, selvom man kunne få den tanke fra tid til anden. Men på den anden side hvorfor ikke nøjes med en der kan indregistreres og så også tage del i de arrangementer der kræver indreg. bil? Og en Range Rover hører trods alt hjemme i DL-RK. Klubber der præges af tvivlsomme firehjulstrækkere fra solopgangens land vil alligevel aldrig kunne påskønne et ægte Solihull produkt.

Vedlægger lige et billede fra sidste års Landsarrangement. Jeg håber ikke ejeren tager det ilde op. Men her er der altså tale om et stærkt modificeret køretøj som altså stadig er indregistreret, og vel egentlig passer meget godt på det du beskriver?

Hilsen Niels
Index
87541: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 17:34:13) (svar på 87525)
Philip Volmer Hansen #8150, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 193.89.55.129)
Hej,

Det du har hørt om er måske rallysyn og løse prøveskilte til rally. Det skriver DASU mere om:
http://www.dasu.dk/regado.jsp?type=page&id=345&menuid=1

Men det er vist ikke en farbar vej, i hvert fald ikke til at starte med.
Mød op til et passende arrangement i DLRK, her er masser af mennesker til at fortælle dig hvordan du kommer i gang med et projekt som dit. Eller tag til et løb i DOS, som tilskuer.

mvh

Philip
Index
87547: sv: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 18:01:59) (svar på 87541)
Peer Bonnemann #6234, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 217.157.178.170)
Hold da op, det er altså fedt at der komme så mange indlæg og så hurtig. Og jo jeg er vel 14 - 15 år når jeg er på banen, Ærlig talt jeg får til tider hugtænder; og jeg har kørt 88" og de sidste 5 år min 110 v8 - og det går da også rimeligt, jeg synes bare at det kunne være dejligt at have to biler, en til det daglige og en til det sjove.

Det vedhæftede billed er vel det jeg går efter at ende med.

Jeg har forsøgt DASU, FS/CRM, for at følge op på de åbninger der er i vejledning om syn af køretøjer; Reparation, ombygning m.v. afsnit 18 men der kommer ikke så meget tilbage.

Jeg mener udgangspunkt at, når en Rallybil kan køre på prøveskilte må vores biler det vel også. og det vil jeg forfølge.

Der står at bilen ("efter ombygning") således ikke må anvendes til "almindelig" privat personkørsel uanset at det fortsat fremgår af reg.attesten at bilens anvendelse er privat personkørsel. Og at: Ovennævnte betingelser fremgår af den af færselsstyrelsen godkendte blanket. Underkørslen skal medbringes kopi af bilens reg.attest( eller attest for udlevering af prøveskilte) samt blanketten der fortæller om betingelserne og de udførte ændringer. Disse vises på forlangende til politiet.

Så spørger jeg bare, hvad kan jeg og må jeg gøre ved min bil for at den er ok som "Rallybil", hvem godkender det? og hvor finder jeg retningslinier og den blanket, der udstedes ved syn?
Index
87548: sv: sv: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 18:18:15) (svar på 87547)
Kasper Jacobsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.167.130.127)
Davs! Jeg ved at der er mange rallyfolk som kører mini, så du kan evt. prøve at spørge på minispeed.dk mht. syn af rallybil eller finde et andet rally forum til det :)

Ikke at jeg ikke finder debatten interessant og relevant for det gør jeg, vil gerne følge med videre i den hvis du forsøger dig et andet sted.

Har du i øvrigt prøvet at ringe til færdselsstyrrelsen?

Mvh. Kasper
Index
87553: sv: sv: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 18:43:18) (svar på 87547)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.76.58)
Ak ja, her ses tydeligt hvad der sker når man løber med en halv vind. At man kan få prøveplader til rally er en nyhed, der viser at ikke alle nye regler er til gene for borgerne. Mht til din alder, tjae, vi er vel alle blot tolv år når vi er off-road. Men det med hugtænderne? Jeg er lige ved at tro at jeg har et par kollegaer der mere eller mindre i strid med kirkeministeriet excorcerer den slags bort.

Hilsen Niels
Index
87557: sv: sv: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 19:25:38) (svar på 87547)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.93.125)
Hej Peer.

Hvis du nu starter med at læse følgende tre gode links igennem, hvor mange spørgsmål har du så tilbage?

Regler om prøveskilte til "rallybiler" (§ 83, stk. 2 nr. 2):
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125736

Blanket til ansøgning om prøveskilte:
http://www.skat.dk/blanketter/21069_MO57_AnsoegningOmLoeseProeveskilte.pdf

Vejledning om syn af køretøjer (pkt. 18.02:
http://www.fstyr.dk/graphics/Synkron-Library/Faerdselsstyrelsen/Dok/Vejledninger/Syn_og_omsyn/Vejled_syn_okt_2009.pdf

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
Index
87559: sv: sv: sv: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 19:31:46) (svar på 87557)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 87.56.93.125)
Jeg bringer lige linket til registreringsbekendtgørelsen nok engang, men denne gang uden det irriterende secure-protokol-s. Så skulle det også virke her på forum :-)

http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125736

F.s.v.a. § 83, så gi'r det nok bedst mening at læse hele paragrafen og ikke kun stk. 2 nr. 2.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT
Index
87544: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 17:55:44) (svar på 87525)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej igen Peer.

Hvis du bor i nærheen af Nordsjælland, så kig forbi Høvelte på lørdag. Så kan du få syn for sagen.

Du skal være velkommen til at spørge efter mig.

MVH Jakob Edelvold Scheibye
Index
87552: sv: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 18:41:03) (svar på 87544)
Peer Bonnemann #6234, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 217.157.178.170)
Hej alle. Phillip kom med et par link, jeg vil se igennem.

Jeg vil mene at der er mange der gerne vil have deres bil, til at køre på den måde, og der jo mange der er ret seriøse med denne hobby, så jeg fortsætter, og gerne med jeres hjælp.

Vi kan alle have begrænsninger mht. det at søge på nettet, jeg er ikke den skarpeste men det kommer vel med tiden.

KH
Peer
Index
87579: sv: sv: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 21:56:05) (svar på 87552)
Martin Sørensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.244.78)
Hej Peer

Yderst interresant projekt/emne!!!

Jeg har selv været det hele igennem, flere gange, med stor hjælp fra DASU og min synshal( det er i øvrigt michel nykær, som kører DTC) :-)

Du har 3 muligheder:

Bygge den som "racer", altså ikke ind reg på plader. Så har du MEGET begrænset adgang til konkurancer!! Men du kan selvfølgelig gøre alt hvad du vil med bilen. INGEN steder er det okay kun med prøveplader.

Rallysyn: Dette er en god løsning, hvis du vil bygge en alm bil om til rally, suzuki swift og lign. Rallysyn kræver at ALT det udstyr som du montere på bilen har en "homogelering" gennem FIA. Og det er ikke meget grej der har, og slet ikke til en rang rover. DVS ingen hjemmebygget bur, ikke end gang Old man enu fjedre er godkendt til rallysyn!!!

Og nu til den løsning som er den eneste der virker!! Få nu bare synet bilen som den er. Jeg har selv synet en Range rover, bob tail med 3" hævning og spil i fronten, hvad er det som du vil laver men ikke kan syne??. Hvis den er gammel nok kan du tilmed syne den med en anden kaross på!! lav alting ordentligt, så kan du lave næsten alt. Når du har synet den så tegn en "stilstands forsikring" den er næsten gratis!!

Iøvrigt skulle du komme til sealand challenge 2009, som køres i DASU regi, se www.danskoffroadsport.dk

Ring eller mail for mere info.

MVH
Martin Sørensen
Løbsarrangør sealand challenge
40960846
ms at spiondok.dk

Index
87580: sv: sv: sv: sv: Indreg. af bil til "race" (24-09-2009 22:04:07) (svar på 87579)
Martin Sørensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.244.78)
Hej peer

Lidt yderligere info omkring rallysyn.

Det er DASU som styre rallysyn. Først skal du ha "synet" bilen af den lokale "teknisk kontrolant" i din DASU klub. I dit tilfælde formentlig Danskoffroadsport, som IKKE laver ralysyn, da ingen vil tage ansvar for ikke "homolegeret" udstyr. Selvom alt dette kunne blive løst skal du stadig til alm syn. her vil de kun godkende din bil, hvis den overholder "detail forskifter for motorkøretøjer" med undtagelse af visse punkter(seler, elektroniske bremsekraft fordeler, bur og bremser)
Så din range rover skal stadig overhalode samme regler som alm syn på næsten alle punkter, så hvoffor bare ikke syne den alm??

MVH
Martin igen
Index
87824: sv: Indreg. af bil til "race" (30-09-2009 14:22:27) (svar på 87525)
Peer Bonnemann #6234, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 217.157.178.170)
Jeg har modtaget følgende fra, DASU. Og det var så den historie. vi ses der ude. KH. Peer


Hej Peer



Din bil skal under alle omstændigheder synes af en synsvirksomhed, evt. med dispensation for de ændringer der må foretages til motorsportsbrug, se vedlagte vejledning fra Færdselsstyrelsen.



Andre ændringer end de ændringer der jf. vedlagte vejledning kan gives dispensation for til motorsportsbrug må du selv afklare med synsvirksomheden, om disse kan godkendes ved et bilsyn.



De ændringer der jf. vedlagte vejledning kan gives dispensation for til motorsportsbrug skal, inden bilen fremstilles til bilsyn, først godkendes af en motorsportsorganisation. DASU kan ved et rallysyn for sine medlemmer godkende sådanne ændringer ved biler der bruges til rally.



Hvis du ved et bilsyn får godkendt din bil med dispensationer til motorsportsbrug er der efterfølgende to muligheder:

1. Bilen indregistreres normalt med normale plader, men må dog kun bruges til motorsportsbrug og kørsel til og fra sådanne arrangementer. Bilen skal være ansvarsforsikret og der skal være betalt vægtafgift, registreringsafgift m.v.

2. Bilen indregistreres ikke, og der kan så lejes prøvemærker (løse prøveplader) til den hver gang den skal deltage i et arrangement. Prøvemærkerne lejes for et bestemt antal dage og må kun bruges på lukkede baner og afspærrede veje der er godkendt af politiet. Bilen må således ikke selv køre til og fra arrangementerne eller anvendes til andre formål end hvad der er nævnt i låneaftalen. Ansvarsforsikring er inkluderet i leje af pladerne.



Hvis du ved et bilsyn får godkendt din bil normalt (uden dispensationer til motorsportsbrug) er kun den mulighed, at bilen indregistreres normalt med normale plader. Bilen skal være ansvarsforsikret og der skal være betalt vægtafgift, registreringsafgift m.v. Der kan ikke udleveres prøvemærker til motorsportsbrug, idet disse kun udleveres til biler der er synet med dispensation, og de øvrige anvendelser der kan udleveres prøvemærker til omfatter ikke motorsport.



Faste prøveskilte må ikke bruges til motorsportsarrangementer, og må i øvrigt kun bruges til de formål der er nævnt i låneaftalen.



Med venlig hilsen

Otto Dyrnum