tilbage

Land Rover Forum  

95844: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 12:59:27)
Lasse Damsgaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.57.21.53)
Så er der sgu´ for Jer hjælpsomme gutter...
Jeg er i synshallen lige nu for at få toldsynet min Defender 12/2000 og den flinke synsmand - som har lånt mig computeren - har brug for en "erklæring om brændstofforbrug".


Hvem pokker ved, hvor jeg hiver sådan en tingest. Og gerne hurtigt
95845: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 13:04:53) (svar på 95844)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.130.197.178)
95846: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 13:12:51) (svar på 95845)
Lasse Damsgaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.57.21.53)
Hej Paw - tak for hjælpen. Men her kan jeg desværre kun finde TD4 - TD5eren mangler...

mvh
Lasse
5053
95847: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 13:22:07) (svar på 95846)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.130.197.178)
Så har jeg desværre ikke noget bud :-(

1270
Paw
95848: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 13:41:32) (svar på 95847)
Flemming Kihl-Plambek (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 193.28.147.14)
Det er vel hans opgave, det er jo en del af toldsynet,det tog min synsmand 10 sec. at finde tallet for min (300 tid)
så der er vel et sted de kan slå det op. for en 300 tdi er det 11,2 men den køre faktisk lidt længere på literen end td5 ifølge de tyske tal.

mvh
Flemming
7976
95849: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 13:41:55) (svar på 95847)
Stephan Svensson #7498, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 20.138.20.231)
Ring til LR danmark
95850: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 13:44:59) (svar på 95844)
Jesper H. Lynge #8394, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 89.150.88.111)
Hej Lasse,

Havde samme problem - men de kan foretage en beregning på stedet baseret på vægten, de motors slagvolume, HK og brændstoftypen.

Jeg mener de beregende mit til omkring 10, hvilket passer meget godt.

MVH

Jesper
8394
95851: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 13:47:48) (svar på 95844)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.75.213)
Land Rover DK!

Tror jeg er det hurtigste svar. Ring til dem og få dem til at maile eller faxe noget dokumentation.

Hilsen Jens
95857: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 14:26:32) (svar på 95851)
Ib 0219 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.197.191.243)
Hvis du har lånt en PC'er - så gå på internettet - søg på Færdselsstyrelsen og find den rigtige typegodkendelse. Tager max et par minutter.

Så kan du give synsmanden typegodkendelsesnummeret og så har han de data han behøver.

Egentlig lidt sjovt som importøren kan bruges når der er problemer, helst vederlagsfrit, endda på en bil der tilsyneladende er taget hjem fra udlandet!! men sådan er der jo så meget :-)

mvh
Ib 0219
95859: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 14:32:52) (svar på 95857)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.75.213)
Hej Ib.

Beklager meget hvis vi er et par stykker som har haft for store forventninger til at I måske kunne hjælpe... Iøvrigt har ingen nævnt ordet vederlagsfrit.

Vi må ty til færdselsstyrelsen!

Undrende hilsen

Jens
95863: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 16:05:02) (svar på 95859)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.254.247)
I am sort of confused, gælder det for begge nummerpladefarver?
95871: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 17:54:09) (svar på 95859)
Ib Hammer #0219, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.197.191.243)
hej Jens

Det er ikke et spørgsmål om forventninger, men mere et spørgsmål om hvad der er rimeligt. En privatimporteret bil, problem med syn, spørg den aut. importør.

Sikker på at importøren hellere end gerne vil hjælpe, specielt de kunder som har købt en bil importeret/solgt gennem det aut. netværk.

Men man kan vel ikke pålægge importørens ansatte at skulle smide hvad de har i hænderne, finde den rigtige dokumentation og få det faxet. Det kunne jo være de var optaget af andre opgaver, der for dem var endnu vigtigere.

Vederlagsfrit, ja det er faktisk sjovt nok det der forventes i langt de fleste tilfælde. Når man ser på hvad timelønnen efterhånden er rundt omkring, er det bedste (og billigeste) råd nok at gøre som foreslået - brug nettet.

Og det er vel også en form for hjælp - at fortælle hvordan man let og smertefrit kan finde den oplysning man mangler:-)

mvh
Ib 0219




95870: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 17:49:53) (svar på 95857)
Peder Kjer Jessen #7519, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 85.81.119.221)
hmm kære importør
husk på at vi bruger af jeres produkt, er meget entusiastisk omkring jeres produkt og er helt vederlagsfri reklamemænd for jeres produkt både gemmen kørelse men også ved entusiastisk snak hen over hækken, i lokal området hvor i importøre ikke er repræsenteret! har selv fået 2 til at købe jeres produkt (danske) ! :))
ved godt at importør og klubben ikke høre sammen, men vi er vel lidt afhængning af henanden?
ps tak for hjælpen i sommers da jeg stod i synshallen og havde brug for importørens hjælp :))
mojn mojn
peder
95873: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 18:17:07) (svar på 95870)
Ib Hammer #0219, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.197.191.243)
Kære Peder og Jens

Som det ses i en anden tråd, fungere servicen glimrende hos importøren.

Det jeg har slået til lyd for er mere den generelle holdning hos nogle medlemmer. Man vil ikke røre importøren endsige forhandlerne med en ildtang, undtagen hvis det er sidste udvej og ofte i forbindelse med problemer med privatimporterede biler.

Prøv da også at se på diverse tråde, hvor mange gange bliver det nævnt at de aut. forhandlere/værksteder kan hjælpe med udstyr, reservedele og viden, kontra diverse internet-udbydere og ikke aut. værksteder.

Ja - der er forskel i pris, men der skal jo også noget til at betale den service det er at kunne kontakte en specialist, som har den rigtige dokumentation, den fornødne uddannelse og viden. Det skal måske også nævnes at der kan være forskel i garantien afhængig af om man køber sine dele her i landet eller tager dem hjem fra udlandet.

Så kære Peder og Jens, prøv at se på det billede klubben tegner af sig selv via Forum.

mvh
Ib 0219



95878: sv: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 19:25:32) (svar på 95873)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 79.138.245.169)
Hej Ib Hammer!
Jeg vil ikke bruge ordet "kære" idet jeg er bange for at den betydning du tillægger det ord i din optik har en anden betydning, end det burde betyde! :-)

Tillad mig at pille lidt i en meget parallel historisk udvikling, der måske fordrer at du kender salig DOMI. Er du i tvivl kan du rådføre dig med Steen Houborg.

DOMI anstillede lidt af samme attitude, som du her giver udtryk for, over for os der drev og var medlemmer af Jaguarforeningen tilbage i 70-80erne og forsøgte at lægge rigtig mange hindringer i vejen for det parallelle univers, som jeg bl.a. havde fingrene dybt nede i.

På et tidspunkt indså DOMI og det senere importørsystem, at man ikke kunne kvæle det alternative, og indgik i stedet for en, i dine øjne, måske uhellig alliance med os i det alternative netværk.
Det udviklede sig så efter DOMIs sørgelige endeligt yderligere i en nyttig symbiose med den nye off. importør.
Mange af de "irriterende" entusiaster udviklede sig til modne og undertiden velstillede mennesker, hvoraf en hel del blev til nyvognskøbere og kunder på værkstederne.

Spørgsmålet er om disse mennesker ville have udviklet sig til fuldgyldige kunder, hvis ikke de havde haft en fortid med vogne, som DOMI gerne havde set hugget op. Det lykkedes at holde disse forhadte entusiastbiler i live på en relativ nem måde, idet der stadig kunne skaffes reservedele efter disse var udgået af Jaguars reservedelsprogram. Ja faktisk skaffer det officielle system sig af og til reservedele via det alternative system, når deres egne kunder kommer med deres hobbybiler.

Der er de allerbedste relationer mellem autoriserede og uautoriserede kræfter inden for dette segment, og man samarbejder på den fælles sag til alles gavn og glæde.
De irriterende entusiaster er forbilledlige ambassadører for importøren, og du kan roligt overføre disse erfaringer til det off. Land Rover system.

Vi, de irriterende entusiaster, gør måske meget mere for den samlede sag, end du lige tænker over.
Hvordan skulle vi i øvrigt holde de ældre biler kørende, hvis ikke der fandtes et alternativt netværk?
Jeg har lige svejset et nyt bagfjederfæste på min RRC 1986. Det ville det officielle system næppe have kunnet levere mig?
Hvis ikke det var muligt at skaffe stumper til de udgåede modeller, skulle de jo have været smidt ud, hvorved brugtvognspriserne ville være lig med ingenting.
Så kan du mene at vi i stedet for blot skulle henvende os til dig og indkøbe en ny vogn, men desværre spiller klaveret ikke så glimrende for os alle.
Jeg kører dog i et par originalt off. importerede vogne, og er så indirekte med til at støtte dig ved at brugtvognsprisen er blevet hjulpet opad.

Prøv at lægge fornærmetheden til side og glæd dig i stedet for over det gode samarbejde med de irriterende entusiaster, der går gennem ild, vand og pladder for den samlede sags skyld, selv om du måske ikke lige kan se det, her og nu.

Mig bekendt er der da vist ikke ret mange, der ikke vil betale dig for at dele lidt ud af det materiale du som importør ligger inde med, og dermed være med til at betale for din dyre uddannelse. Faktisk tror jeg det er meningen at det skal bruges for at få det hele til at fungere. Fabrikken er nok ikke så meget fikseret på landegrænser.

Til orientering kan man hos Ford købe diverse erklæringer, også på brugt importerede biler. Det koster 500 kr. for en erklæring. Ford solgte efterfølgende f.eks. en ny motor til den selv samme vogn til en konkurrencedygtig pris, lidt over alternativ men med en bedre garanti.
Så jo jeg køber skam originalt også, når det er fornuftigt og muligt!! :-))

Husk altid på, at den ene hånd i reglen vasker den anden.

Med de allervenligste hilsner
Knud
95888: sv: sv: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 20:37:01) (svar på 95878)
Ib Hammer #0219, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 80.197.191.243)
Hej Knud

Det var dog noget af en svada, og sandt at sige er vi faktisk ikke spor uenige i dine overordnede betragtninger.

Det jeg påpeger er det faktum, at der er nogle der tror at importøren skal (nærmest har pligt til) at arbejde gratis når man mangler et eller andet i forbindelse med godkendelse af en bil man selv har importeret fra udlandet.

Derfor jeg påpegede en let og alternativ måde at få den ønskede information.

Jeg er bl.a. blevet kaldt ågerkarl, fordi LR-DK bad om kr. 200,- for et godkendelsesdokument, til delvis dækning af den tid der gik med at finde godkendelser frem på en 15 år gammel bil, udfærdige dokumentet og sende det. Så måske skulle man som entusiast blot engang imellem prøve at se sagen fra den anden side af skrivebordet, præcis sådan som du plæderer.

Må iøvrigt rette dig - DOMI flyttede i 1990 til Jylland (og jeg flyttede med), og firmaet skiftede navn et par gange sidst til Nellemann Gruppen, men Jaguar har hele tiden haft samme importør - nemlig været en del af Nellemann (det var dem der ejede aktierne i DOMI) - og sidder i dag også med importen af Aston Martin og KIA, ligesom de har et par detailforretninger.

Venligst bemærk at jeg IKKE udtaler mig på importørens vegne, af den simple grund at jeg udelukkende er beskæftiget på Land Rover Experience Center, som ikke har nogen juridisk binding til LR-DK.

mvh
Ib 0219

95889: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 20:49:02) (svar på 95888)
Lars Thinesen #8421, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 188.182.34.89)
Må jeg lige hurtigt henlede opmærksomheden på en tråd længere oppe af ophavsmanden til denne tråd. Er det ikke det som man kalder for en happy end? Desuden ses det jo hvordan vi alle forenes i glæde over vores dejlige (mudder-pålagte) landkrydsende (dog ikke at forveksle med cruisende) biler. Både importør og andet godtfolk.
95891: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 20:58:57) (svar på 95888)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 79.138.245.169)
Jeg har ikke fulgt nøje med i, hvornår hvem har hvor mange aktier i Nellemann gruppen, men lad mig så sige, at det var Peter jeg kom overens med, dengang han havde lidt at sige.

Når jeg havde brug for dokumentationer og henvendte mig direkte til Jaguar Cars Ltd, henviste de altid til den officielle importør, som skulle hjælpe til at få tingene til at fungere. Det tror jeg ikke er så usædvanligt.

Det glæder mig at vi er enige, især om den gensidige gavn og glæde.

mvh
Knud
95895: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 21:12:25) (svar på 95891)
Lasse Damsgaard #5053, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 188.176.124.251)
Hej med Jer

Et lille kuriøs ting...
Det første jeg gjorde, før jeg gik i panik i synshallen og startede den her tråd var rent faktisk at forsøge Ib Hammers mobil-nummer. Han har før hjulpet mig -men da han tilfældigvis ikke svarede, så startede jeg tråden, og fik hurtigt flere bud. Tak for det, i øvrigt. Derefter ringede jeg så til Land Rover Danmark og kom igennem til Steen Houborg. Og det hele fik en lykkelig udgang...
Nu er Skat så næste hurdle :-)

God aften til Jer alle
Lasse
5053
95896: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (23-03-2010 21:17:37) (svar på 95895)
Jens Jagd #4674, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.107.75.213)
Hej Lasse.

Super at høre. Regnede heller ikke med at du ville blive mødt af sure miner hos LR-DK :-)

Blot undrede jeg mig lidt i mit tidligere indlæg over tonen der blev slået an, men "lad det nu ligge" som TV-Degnen så viseligt sagde tilbage i de tidlige halvfemsere ;-) Der kan og skal vist ikke vrides mere øl ud af de sokker!

God skattejagt!

Hilsen Jens
96011: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (26-03-2010 12:34:15) (svar på 95895)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 188.178.8.243)
... man kunne måske finde ud af, at sende importøren en lille erkendtlighed ?

Interflora er opfundet.

Jeg sørger altid for, at der falder noget af til de mennesker, som hjælper mig, hvor jeg ikke umiddelbart kan komme videre selv....
96015: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: hjælp - jeg er i synshallen og mangler erklræring om brændstof (26-03-2010 12:51:58) (svar på 96011)
Lasse Damsgaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.41.97.4)
Det skete allerede på dagen :-)

Lasse
5053