Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Testkørsel med 110" V8 3500 med Hho generator (12-03-2011 13:47:31)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl
Både dig og Morten har ret i jeres betragtninger omkring energibevarelse. Man kan ikke få energi ud af ingenting.
Men lad os lige se på hvad det er der sker i motoren når den køre, det kan være en hvilken som helst forbrændingsmotor.

Ved at brænde brændstoffet af frigiver man den kemiske energi i det til at varme luften i cylinderen op med. Jo varmere luften er, jo højere er trykket også og jo flere hestekræfter giver motoren. Ja?

Det er kernen i den måde en stempelmotor omsætter energi på og motorfabrikkernes hellige gral.
For at få motoren til at give flere hestekræfter med den samme mængde brændstof, er der kun en måde man kan gøre det på og det er ved at øge temperaturen i motoren.

Processen blev beskrevet af en gut der hed Carnot (Google det) og forklare hvad der sker når en stempelmaskine arbejder. Den korte forklaring er noget i retning af; at hvis man kikker på den del af cyklusen hvor forbrændings-takten sker, er brændstoffet netop brændt af imens stemplet er i toppen af cylinderen og man har noget meget varm luft med et meget højt tryk der presser på stemplet. Stemplet ligger løst i cylinderen, forbundet med en stang til et håndsving, vi kalder det plejlstang og krumtap. Det er via krumtappen vi udnytter energien i motoren til at køre.
Nå men stemplet begynder at vige for den meget varme luft med det høje tryk og bevæger sig nedad i cylinderen. Jo længere stemplet bevæger sig, jo mere plads har luften også og jo lavere bliver trykket selvfølgeligt også, da der kun blev tilført brændstof/energi til cylinderen mens stemplet var i toppen.
Når stemplet er gledet så langt ned i cylinderen som krumtappen (via plejlstangen) tillader, er trykket faldet meget, men der er stadig overtryk i cylinderen i forhold til luften udenfor motoren. Dette tryk kan man ikke udnytte fordi stemplet nu kun kan bevæge sig opad igen pga. krumtappen og derfor åbner man en ventil til udstødningsrøret for at slippe af med trykket, så stemplet kan bevæge sig frit op imod toppen af cylinderen.

Den opfindsomme har sikkert bemærket flere ting ved denne process.
* Jo højere temperaturen er i starten, jo højere tryk kan man presse på stemplet med.
* Jo lavere temperatur i slutningen, jo mindre tryk bliver man nødt til at slippe ud i udstødningen.

Det er Carnot's teori om virkningsgrad i en nøddeskal og kan beskrives ved en beregning som følger:

Virkningsgrad = 1 - (Lav temperatur / Høj temperatur)

Den Opmærksomme har sikkert også siddet og tænkt på hvor dårligt en almindelig motor virker. Varmen vælter ud alle steder på de forkerte tidspunkter.
Hvis motoren skulle virke optimalt, skulle den være totalt varmeisoleret for at få så høj temperatur i toppen af cylinderen som muligt og udstødningsgassen skulle forlade motoren så kold som muligt (helst frossen).
Det kan ikke lade sig gøre i en motor af metal, så ville det hele smelte og motoren gå i stykker.

Det viser sig at man i virkeligheden ikke kan vride mere end ca. halvdelen af den kemiske energi ud af brændstoffet. Og det er kun i store stationære motoranlæg hvor man gør flere krumspring for at holde på varmen og genbruge varmen fra udstødningen, så man kan køle luften endnu mere fra udstødningen inden den slippes helt.
I en bilmotor vil der tabes en masse varme fordi man bliver nødt til at køle cylinderene og slippe udstødningsgassen fri inden den er helt afkølet.

Noget af det man kan gøre, for at effektivisere motoren er at forbrænde brændstoffet varmere, så man starter med en varmere gas og sørge for at alt brændstoffet rent faktisk forbrændes i cylinderen til at starte med. Det giver en bedre motoreffekt.

Om HHO systemet er i stand til forbedre motorens afgivne mekaniske kraft, hviler på et simpelt princip, sammen med motorens virkningsgrad.

Princippet er at man ikke kan vride enegi ud af ingenting. Man taler om energibevarelse (Google det). Det fortæller ganske kort at man kun kan omsætte energi fra en "type" til en anden. Ikke forøge energien eller formindske den. Det er en naturlov...

Det betyder også at man vil bruge energi fra generatoren, som får den fra krumtappen(!) til at omdanne vand til HHO gas der kan forbrændes i cylinderen og forøge virkningsgraden i motoren, som forklaret ovenfor.
Denne omdannelse af vandet har tab. Der tabes energi i generatoren til at danne elektricitet. Og der tabes energi i elektrolysen til at spalte vandet.
Man får altså noget mindre kemisk bundet energi ud som HHO gas, der kan tilsættes forbrændingen.

Det springende punkt i om ideen i HHO generatoren virker, er altså det gamle regnestykke om gyngerne og karrusellerne.
Hvis det skal virke, skal HHO systemet forbedre Carnots virkningsgrad så meget at man vinder i den sidste ende...

Hvilket jeg vil lade være usagt.

Mvh
Jens
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "lydpotte"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.