sv: sv: sv: sv: 2,25 benz serie 3 - overtryk i tomgang (15-08-2011 21:17:44)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Hmm..."slack i rotoren" den skal da helst sidde fast?! Hvis den er løs, så går den som vinden blæser. Ved det, har prøvet. Tror snart ikke der er en fejl i tændningen på en 2.25 Benz jeg ikke har været over. Og havde det ikke været for Doktor Urban så havde jeg trukket den gamle gule om bag skuret og skudt den for længe siden. :)
Sørg for at platiner står rigtigt, at alle forbindelser i strømfordeleren sidder rigtigt, at kontakterne i tændrørshætten er rene. Strømfordelerhætten er hel og uden revner, at alle tændrørkabler og tændrørshætter sidder ordenligt og alle tændrør skal naturligvis også være ok og sidde fast. Rotoren skal naturligvis sidde fast på akslen. Akslen kan måske vrikke lidt, men du tørner jo på motoren. Der er mange fejlkilder.
Man kan godt indstille tændning efter gehør og gefül, det er lidt ligesom at stemme klavere. Men har man ikke lige gefül, så er det bedste råd som altid; fedt dig ind hos en erfaren klubkammerat, der kan vise dig det. Meget nemmere at sætte sig ind i sagerne når man står med dem i hænderne. Samtidig får man sig en lille snak om Land Rovers og nogle fif til alt det andet man også skal være opmærksom på. som nu kølervandet. At den sender vandet over i ekspansionsbeholderen kan jo skyldes at du har fyldt køleren med koldt vand og når det så bliver varmt, så ekspanderer det over i beholderen. Så det behøver ikke at betyde at din toppakning er gået. Prøv at kig ned i køleren. Bobler det? Er der en tyk oliefilm i vandet? Hiv i oliepinden. Er olien mælkehvid? Forsvinder vandet andre steder hen end i ekspansionsbeholderen? Oser bilen? Kan du sige nej til alle disse, så ville jeg vente med at male fanden på vægen.
Held og lykke med vognen.
Mvh Niels