sv: sv: sv: sv: sv: sv: Softtop og offroad (23-08-2011 09:00:06)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Vi kan ikke blive uenige om at en solid bøjle eller ligefrem et bur svejset til rammen er bedre end en bøjle på ladkant. På den anden side så er der tre måder på alting. De fleste af os kører jo heller ikke rundt med DASU godkendte Rally-bure i vores personbiler, selvom det utvivlsomt også ville være mere sikkert. Men der er nok en grund til at de sidder i Rally-biler. De bliver trods alt som udgangspunkt kørt lidt anderledes end en vanlig borgergryde. I hvert fald indtil ejeren af borgergryden glemmer at han ikke er Carlos Sainz!
Sådan er det vel også med vores biler. Som sagt hvis man ikke kaster sig ud i forehavender hvor man ricikerer mere end at den lægger sig om på siden eller taget, så mener jeg at en bøjle solidt fæstnet på ladkanten langt hen af vejen er tilstrækkelig. og den vil gøre en verden til forskel fra stængerne til softtoppen eller den nedfældelige forrude-ramme.
En truck-cap er åbenbart ikke sikker, men det er jo også kun et tag og en bagside der er skruet sammen med nogle små skruer. Det klapper jo sammen som et korthus. Måske en bøjle på ladkant her ikke bare er "Hill-Billy" stil.
Fordelen ved en bøjle på ladkant er at det ikke er nær så stort et indgreb i bilen. Selv bruger jeg en på ladkant, da jeg skal bruge pladsen i ladet og ikke er interesseret i at ombygge min veteran mere end højst nødvendigt. På den anden side ønsker jeg at der er lidt mere end soft-toppen til at holde sæderyggen over jordhøjde skulle den lægge sig om på siden eller taget
Mvh Niels